Julekalenderen, 8 december 2023

af Jens Vesterdahl ⌂, 8/12 2023, 14:26 (287 dage siden) @ Jens Vesterdahl

Goddag igen

Det lykkedes ikke at svare fra arbejde, for jeg har ændret mit password til noget både ugætteligt og uhuskeligt, men det gik jo fint alligevel.
Der var således ingen tvivl om, at vi befinder os i delstaten Brandenburg, hvor Kleinbahnen der Kreise West- und Ostprignitz tidligere havde et udbredt net af smalspor, og hvor veteranbanen Pollo i dag driver en knap 18 km lang veteranbane mellem Lindenberg og Mesendorf.

Jeg kom så ved en sjuskefejl til at øge mængden af ting, som ikke er hvad det giver sig ud for at være, for som Niels påpegede, er årstallet ikke 2021, men 2022. Beklager ydmygst.

Hvad der derimod med forsæt ikke er hvad det giver sig ud for at være, er lokomotivet, som - som også hurtigt gættet - reelt er 99 608, og som til lejligheden var omnummereret til 99 557, som var en Prignitz maskine. Normalt køres med V10 diesellokomotiver på banen, men hvert år omkring Kr. Himmelfart køres med damp, og der afholdes en dag med særlig fotokørsel, hvor jeg altså besøgte banen i 2022.
Veteranbanen råder over et eget damplomotiv - 99 4644 - som dog ikke er køreklart, så derfor køres ved disse lejligheder med gæstelokomotiver som 99 608. For at oprangere et historisk korrekt tog, blev maskinen midlertidigt omnummereret til lejligheden.

Det hele er korrekt, og Martin har stafetten i morgen.

Tak for deltagelsen :-)
Jens

PS: Billedet er fra en video, som jeg optog den dag. Den ligger på YouTube, hvis nogen har tid og lyst.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak