Spaniens jernbanehistorie er lang og kompliceret, og her vil jeg blot nævne, at strækningerne omkring Salamanca er bredsporede, og de blev overtaget af staten i 1928, idet den oprettede ”La Compañía Nacional de los Ferrocarriles del Oeste de España” - ”Det nationale jernbaneselskab for det vestlige Spanien”.

Områdets forskellige privatejede jernbaner havde økonomiske problemer, og staten hjalp nu dem og deres aktionærer ud af misèren.

Den spanske borgerkrig 1936-39 anrettede store skader på jernbanerne, men helt overvejende i den østlige og nordøstlige del af landet - altså langt fra Salamanca. Bagefter manglede der kapital til at rette op på situationen, og 2. Verdenskrig gjorde ikke tingene nemmere. For at holde togene kørende blev næsten alt bredspor ved et regeringsdekret af 24. januar 1941 samlet i det statslige ”Red Nacional de los Ferrocarriles Españoles” (RENFE).

Ligesom Portugal var Spanien ikke noget rigt land helt op i 1970'erne, og i begyndelsen af 60'erne havde RENFE 100 år gamle damplokomotiver i drift!

Da jeg passerede Spanien undervejs til Portugal på min Interrail-tur i sommeren 1974, sang dampdriften imidlertid på sidste vers, og den forsvandt året efter. Men da mit tog holdt i Salamanca fik jeg øje på et opfyret lokomotiv - og så hoppede jeg af. Med et Interrail-pas kunne jeg improvisere uden problemer.

Desværre var jernbanepolitiet på stationen strikse med hensyn til fotografering, og dengang kunne jeg ikke tale spansk. Jeg havde hverken råd eller lyst til at betale bøder eller få konfiskeret film og kamera, så jeg ”skød” på behørig afstand. I Portugal havde man afskaffet diktaturet ved ”Nellikerevolutionen” i maj '74, men i Spanien var Franco stadig ved magten, og forskellen på de to lande var mærkbar.

Salamanca ligger på hovedstrækningen mellem Irun ved den franske grænse og Fuentes de Onoro ved den portugisiske. Den er i dag elektrificeret, men så vidt jeg kan se ikke helt til Fuentes de Onoro. Fra Salamanca kan man også stadig tage toget til Madrid via Avila, men på den nord-sydgående strækning Astorga - Zamora – Salamanca - Palazuelo blev persontrafikken nedlagt i 1985 og godset forsvandt i '96. Nogle steder ligger sporet der endnu.

Vores godstog ankommer fra Medina del Campo på strækningen til Irun, og lokomotivet tilhører serien 141 nr. 2101-2125, som blev leveret 1953-54 af North British Locomotive Company. Frem til og med 1960 anskaffede RENFE yderligere 317 maskiner af denne type fra spanske fabrikker, og den første - engelske - serie kan kendes på, at lokomotiverne har dom og sandbeholder samlet under et enkelt dæksel, mens resten har dem hver for sig. Bemærk, at maskinen er oliefyret.

Læg desuden mærke til tankvognene i baggrunden. De holdt på et sidespor ind til et brændstoflager, og parallelt med dette spor gik strækningen til Zamora dengang.

(Billeder er taget den 7. august 1974)

Lidt litteratur:

L. G. Marshall: ”:Steam on the RENFE” fra 1965 behandler samtlige damplokomotiver, der har været i drift hos dette selskab, og Peter Allen & Robert Wheeler: ”Steam on the Sierra” fra 1960 er en gennemgang af smalspor med dampdrift på hele den iberiske halvø. Der har været mange små baner i Spanien, men de fleste forsvandt i løbet af 50'erne, 60'erne og 70'erne. Nogle er dog blevet moderniseret, især i Baskerlandet, og der findes enkelte smalsporede veteranjernbaner.

Endelig har jeg stadig min spanske køreplan fra 1974.

Bedste hilsner