Avatar

Hinnerup 1905 eller tidligere - nu med gæt

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 30/11 2023, 19:18 (362 dage siden)

Dette postkort er pt. til salg på stamps.dk. Sælger anfører, at postkortet er postgået i 1905.

Gættekonkurrence: Der er noget underligt ved selve motivet. Kan I se, hvad det er? Og nej, det underlige er ikke, at bygningen, vi ser, er Hinnerups første stationsbygning.

Hvis man hedder Asger til fornavn, må man ikke gætte med.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]Kilde (i skrivende stund): https://www.stamps.dk/da-DK/lot/226792/danmark-hinnerup-jernbanestation-hae-no-272

Hinnerup 1905 eller tidligere - nu med gæt

af Jens Toft Ingemann, 30/11 2023, 20:37 (362 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg gætter på at billedet er spejlvendt.

Hinnerup 1905 eller tidligere - nu med gæt

af Børge Sundahl, 30/11 2023, 22:02 (362 dage siden) @ Jens Toft Ingemann

Hvis spor 2 er et hovedspor, så mangler der måske en perron

Avatar

Hinnerup 1905 eller tidligere - nu med gæt

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 30/11 2023, 22:57 (362 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 30/11 2023, 23:22

Dette postkort er pt. til salg på stamps.dk. Sælger anfører, at postkortet er postgået i 1905.

Gættekonkurrence: Der er noget underligt ved selve motivet. Kan I se, hvad det er? Og nej, det underlige er ikke, at bygningen, vi ser, er Hinnerups første stationsbygning.

Hvis man hedder Asger til fornavn, må man ikke gætte med.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]Kilde (i skrivende stund): https://www.stamps.dk/da-DK/lot/226792/danmark-hinnerup-jernbanestation-hae-no-272

Kære Børge & Niels

I er skrappe! Det, der fangede mit øje, var ganske rigtigt den manglende perron ved spor 2 (jeg formoder, at sporet hedder spor 2). For ikke lokalkendte kan tilføjes, at Hinnerup I lå vest for sporet og Hinnerup II ligger øst for sporet.

"Mit" billede med den manglende perron, må være ældre end "Niels'" billede.

Det var i øvrigt ikke ualmindeligt, at landstationer blev forsynet med et krydsningsspor, uden at dette blev forsynet med en "perron". Ofte bestod den - eventuelt senere anlagte - nye perron blot af en trækonstruktion (en "træperron", som man i samtiden betegnede som et "trinbræt"). Næste step var en grusperron med eller uden en svelleforkant.

Ifølge sagsakter, som jeg er stødt på, kunne man godt foretage en togkrydsning af to personførende tog på en landstation, uden at krydsningssporet var forsynet med en perron. (Her er vi tilbage i 1800-tallet). Hvordan det skete i praksis, kan jeg kun gætte mig til, idet jeg aldrig er stødt på noget instruktionsmateriale, der beskriver, hvorledes en sådan krydsning skulle foregå rent praktisk.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Avatar

Hinnerup 1905 eller tidligere - nu med gæt

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/12 2023, 01:18 (362 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Mit bud er, at man af sparehensyn har undladt at anlægge en perron, så længe der ikke var brug for det, dvs. så længe der kun var krydsninger med ikke-personførende tog. Men det kan interesserede nok udlede af et kig i en køreplan. Så snart der ved en køreplanændring indførtes krydsende persontog, har baneafdelingen hurtigt (en dag gller to) kunne tømre en træperron sammen. Men det var et sidespring; hvad er det "underlige" ved billedet?

P.S. Måske er det tømmer til en træperron, der ligger helt ude til venstre. Netop omkring 1904 gennemførte DSB betydelige køreplanudvidelser i persontrafikken.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Hinnerup 1905 eller tidligere - nu med gæt

af henho, Ringkøbing, 2/12 2023, 10:48 (361 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Var der ikke noget om, at Hinnerups første station var beliggende på den anden side af sporene ?

Dejligt med julekalenderen :-)

--
Med venlig hilsen

Henrik

Avatar

Hinnerup 1905 eller tidligere - nu med gæt

af Morten Flindt Larsen, København K, 2/12 2023, 11:32 (361 dage siden) @ henho

Var der ikke noget om, at Hinnerups første station var beliggende på den anden side af sporene ?

Dejligt med julekalenderen :-)

Ikke hvis beskueren stod på den anden side af sporene. Så lå stationen på den ene side af sporene. Det må have været ved nuværende Skovvej..

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Hinnerup 1905 eller tidligere - nu med gæt

af henho, Ringkøbing, 6/12 2023, 13:16 (357 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej Morten

Det var også det, jeg mente; men fik dårligt formuleret.

Men den oprindelige placering var på Skovvej siden, som du beskrev.

Hinnerup fik en rimelig veludstyret stationsbygning, med bl.a. Privat ventesal til herskaberne på Friisenborg, der flittigt benyttede toget.

Fra selve slottet anlagdes en bred skovvej og lige igennem skoven til stationen, så man hurtigt kunne komme med toget.

--
Med venlig hilsen

Henrik

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak