Redaktionen har modtaget 2.000 jernbanebilleder optaget og scannet af Nils Bloch (forfatter til bl.a. Omkring Faxe Jernbane 1864-1982 og Kjellerupbanen).
De fleste billeder er identificeret, og dem med mangler, kommer i denne tråd sammen med billeder, der ikke passer til databasen men er for gode til blot at lægge i arkiv.
De to første billeder er dog ikke fra Nils men fra OWL, og er muligvis fra Bred omkring 1963.

Mon denne vogn kan identificeres?

En Bud ... en Ax / ABxh vogn ?

https://www.jernbanen.dk/dsb_pvogn.php?Aar=1966&litra=ABxh&typenr=

Kære Baumann

Det ligner en pladebeklædt ASM i nummerrækkefølgen 191 - 194.

Bedste hilsener

Steff

Hej

Ja, det er en Asm. Det er nok 191 eller 194 at dømme efter det indsatte foto.

Hilsner Keld

Nå ja - det jeg også se nu

Go´morn

Har i anden anledning fået at vide, at den omtalte industribane skulle være denne:

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=54188

Nummeret på ASM vognen er verificeret til at være 191.

Bedste hilsener

Steff

Det må vist være ASM 191, som blev udrangeret i 1969. Fint billede af vognen i øvrigt.
mvh PeterA

Jeg har som altid svært ved at se forskel på VBVs triangler.

Billede 1.

Billede 2.

Jeg har som altid svært ved at se forskel på VBVs triangler.

VBV har 2 Horsens-Triangel'er med "stort tagskæg", nemlig HV M 10 og HV M 12. Og mit bud er, at billederne er vist i samme rækkefølge.

M.v.h.
Niels

Den store er Deutz 26189, men hvad er den lille?

http://smalspor.dk/showroom02.asp?soeg=043

Det er jo reelt ikke svar på spørgsmålet?
Hvor kørte den, hvornår og hvortil?

Det er jo reelt ikke svar på spørgsmålet?
Hvor kørte den, hvornår og hvortil?

Jo, det var svar på mit spørgsmål.
https://www.jernbanen.dk/materiel.php?bid=19214

Motor Rail 22239 / 1965 - B dm - Dorman ? - 610 mm
1965 Birmingham Thame and Rea District Drainage Board, England '87026'
1966 -> Upper Thame Main Drainage Authority, Water Orton, England '87026'
1974 -> Severn Trent Water Authority plc, England '87026'
1979 -> Alan Keef Ltd., Oxfordshire, England (Forhandler)
19?? -> Christiani & Nielsen Ltd., ???, England (Bournemouth Harbour)
1982 -> Bredero Christiani Coaters, Esbjerg
1984 -> IBK

Hvor?

Godmorgen
Kunne det være Give?
Hilsner Keld

Tror ikke at det er Give
Grunden er DLG silotårnet som ses også på billedet

DLG Svindbæk, Vejlevej 286 - 7323 Give fra år 1986, kilde KB Luftfotos
Bemærk at den mangler silotårnet

Oprangeringen stemmer ellers godt med tog 720 Struer-Fredericia en lørdag.
M v h
Georg

Hej Baumann, luftfoto fra Vejlevej 286 viser en lokalitet et stykke nord for Give. Derfor kan man ikke på den baggrund afgøre om billedet af MZ 1423 er fra Give eller ej.

Enig i at billedet er fra Give, indkørsel nordfra. Lige bag varevognen til højre i billedet går stien "Tunellen" under jernbanen og forbinder bydelene på begge sider af banen.

Disse 2 er rutebusser, der er omdannet til mandskabs-/værkstedsvogne for Bafd og er malet grå fra mavebæltet og op.

Den første er en Leyland LOPSUC 1/1/DAB fra 1957, ex internnr. 647, og den anden er en Volvo B615-05/Aabenraa også fra 1957, ex internnr. 623.

De øvrige kan findes via intern- eller registreringsnumrene på www.danskebusser.dk.

M.v.h.
Niels

Hej
Nej det er ikke Give.
der er ingen grovvare forhandler med siloanlæg i give, der skulle ligge ved banen.
vh Bent

Hej
Tunellen har ikke haft kvist på, og huset ligger lavere end den på billedet, og der har ikke været foderstof siloer i Give.
der hvor siloerne er på billedet, ligger Gudnasons stenhuggeri og de har aldrig lagret deres sten i siloer.
vh. Bent

Der er vist ingen numre at læse på disse:

De er begge Volvo/Aabenraa underfloor og "borgmestermaver"; t.v. seneste generation med "facelift", t.h. 1. generation af "maven".

M.v.h.
Niels

Disse to tipvognsbilleder fra OWL er fra et teglværk i Sydsverige. Jeg mener det har været diskuteret tidligere i det gl. Forum.

Disse to tipvognsbilleder fra OWL er fra et teglværk i Sydsverige. Jeg mener det har været diskuteret tidligere i det gl. Forum.

Rögle Tegelbruk, Kattarp, jf. også Steff's indlæg.

M.v.h.
Niels

Hej
Tunellen har ikke haft kvist på, og huset ligger lavere end den på billedet, og der har ikke været foderstof siloer i Give.
der hvor siloerne er på billedet, ligger Gudnasons stenhuggeri og de har aldrig lagret deres sten i siloer.
vh. Bent

Husgavlen til højre i billedet er Allegade 6 i Give. Se dette link til Google maps. Der har været DLG foderstof forretning på stenhuggerens grund frem til 1975, hvis teksten til dette billede på arkiv.dk står til troende.

Mvh Jørgen

Hej Bent

https://kb-images.kb.dk/DAMJP2/DAM/LuftfotoOM/0002/020/623/H13544_003/full/full/0/nativ...

Mvh

Carsten

Billede 1, 2 og 3 er Volvo/Aabenraa underfloor busser af "2. generation borgmestermave".

Billede 4, 5 og 6 viser Volvo/DAB underfloor busser, sandsynligvis i f.m. indvielsen af første etape fra København H til Vallensbæk af Køge Bugt banen.

Billede 7 er en af DJMs rutebiler, DSB internnr. 109, en face-lifted Aabenraa-Volvo "borgmestermave" fra 1966 og én af de korte, bygget på et B58-50 chassis. Volvo B58 chassiset kunne fås i to typer B58-55 og B58-60, men DSB Rutebiler lod nogle B58-60 chassiser afkorte med en meter, og de fik typebetegnelsen B58-50, som officielt ikke var i Volvo's busprogram.

Busdata findes her: http://www.danskebusser.dk/bus/vognlister/ .

M.v.h.
Niels

Billede 1. Hvilken maskine?

Billede 2. Hvilken maskine?

Billede 3. Hvilken maskine?

Kære alle

Billede nr. 1 kunne være enten 977 eller 988, hvis man tager dobbeltskorsten, dampudtag og ophugningssted som udgangspunkt.

Det sidste billede kunne være 982 med dobbeltskorsten samt tidspunkt og sted.

Bedste hilsener

Steff

Interessant billede 3 hvor man tydeligt kan se dobbeltskorstenen.
Hvordan virker det aftrækssystem?
Mvh Steen

E 982 blev først solgt til ophugning i 1971. Det passer derfor ikke helt med billeddateringen. 977 passer udmærket med den afpillede maskine. Billede 1 og 3
Billede 2 er jeg ret sikker på viser E 998 med enkeltskorsten og det let genkendelige højt buede rør foran på maskinen. Den kom derud uden tender vistnok.

Men der gik mange E-maskiner til i Hh o. 1970, så der er absolut plads til flere indlæg herom. Også 989 med dobbeltskorsten er fotograferet af Bloch selv derude.
mvh PeterA

Kære Steen

Jeg skal ikke gøre mig til teknisk kyndig på dampere, men på en "almindelig" E, havde bunden af røgkammeret kun et lodret udgangsrør, hvor røggasser med diverse urenheder af ikke forbrændte kulpartikler og damp blev trykket op gennem gnistfanger og endelig i skorstens røret. Lokomotiver med dobbeltskorsten havde TO udgangsrør i bunden af røgkammeret, en til hver skorsten i dobbeltskorstenen under den fælles aflange kappe øverst på røgkammeret.

Det gav i hvert tilfælde bedre træk i fyret og dermed bedre forbrænding og udnyttelse af kullene.

Herover et billede af røgkammeret på E II nr. 987 i Gedser remise. Foto med tilladelse på forventet efterbevilling, Peter (Valsø) Rasmussen

Bedste hilsener

Steff

Jeg vil gerne give et bud.

Afgangsdampen fra cylinderen blæser fra udgangsrøret op gennem skorstenen. Dette river luften i røgkammeret med sig og derved opstår vacuum i røgkammeret. Dette vacuum "suger" luft op gennem risten, gennem kullene der brænder, ud gennem kedelrørene og op gennem skorstenen.
Sådan virker "alle" damplokomotiver. Jo hårdere lokomotivet arbejder, jo kraftigere vacuum i røgkammeret.

Jo større overflade af dampstrålen fra afgangsrøret til skorstenen, jo kraftigere vacuum. Et kraftigere vacuum giver større luftmængde gennem de brændende kul, dermed kraftigere ild og større varmeudvikling.
Ved at dele dampstrålen i 2 afgangsrør og dermed 2 skorstene, fås en væsentligt større overflade af dampstrålen og derfor et væsentligt kraftigere vacuum af den samme dampmængde.
På billedet fra 987 ses en såkaldt ters i midten af hvert afgangsrør. Tersen deler dampstrålen fra hvert afgangsrør yderligere op, dermed endnu kraftigere vacuum.

Afgangsrørets afstand under skorstenen, skorstenens diameter i forhold til afgangsrørets diameter og skorstenens længde skal afpasses efter hinanden for at fungerer optimalt.
E-maskinens skorsten ser kort ud i forhold til f.eks. den på en K-maskine, men en væsentlig del af E-maskinens skorsten er inde i røgkammeret.

Lemaitre-udgangen på H 783 har 5 små afgangsrør i èn stor skorsten.

Hej
Jeg må jo bøje mig i sandet,
Men den fodderstof forretning må have været meget kort livet da den ikke er på 1954 luftfoto af byen.
Vh. Bent

Elevatoren?

Elevatoren?

Ja, det er "Sprutten" på havnen i Fakse Ladeplads, en trækonstruktion med en elevator, der hejste de smalsporede kalkvogne op til en løbebro, hvorfra de kunne tømmes ned i skibslasten.

Forrest Boserups kornelevator m.v., bagved t.v. "Sprutten" ca. 1930. Udateret Postkort.

Tidligere vist i denne tråd: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=61220 .

PS: Lokalhistorikeren Arne Aasbjergs udmærkede skrift om Faxe Ladeplads - med bl.a. omtale af "Sprutten" - kan nu findes her: https://arkiv.faxekommune.dk/sites/arkiv.subsitesd9.faxekommune.dk/files/PDF/havneliv.pdf .

M.v.h.
Niels

Leveret i Hedehusene:
E 975 12/3 1970 Nordisk Jern og metal
E 977 14/1 1970 Nordisk Jern og metal
E 982 12/3 1971 P & A
E 983 13/2 1970 Nordisk jern og metal
E 988 10/11 1970 P & A
E 989 28/4 1970 Nordisk jern og metal
E 998 28/4 1970 Nordisk jern og metal
M v h
Georg

Her er et fint billede af DSB EH 6872. Eneste problem er, at den i databasen optræder som DSB EHA 6872. Den må have mistet batterierne på et tidspunkt - men hvornår? Mon der var andre EHA vogne (end dem, der allerede er nævnt), der nåede at blive til EH inden udrangeringen?

Hvor? Middelfart-Odense 17/11-68.

Min buder Kauslund
Grunden er de 2 huse bagerst i billede

Det er Kauslunde.
Det var et særtog arrangeret af MHVJ.
Jeg var togfører
Vi holdt i Kauslunde for overhaling
Børge

Hej Tommy!

7 stk EHA med pladebeklædning 6851 - 6857 fik batterierne afmonteret i 1955 og nye numre EH 6590 - 6596.

4 stk EHA med teakklædning 6858 - 6861 det samme i 1955 og nye numre EH 6597 - 6600.

I 1959 blev alle vognene til EH uden dog at blive omnummereret. Og de vogne der stod overfor snarlig udrangering beholdt batterierne tiden ud. En del af vognene udrangeredes 1960-62. Men der skal nok være nogle undtagelser, vanligvis !!
mvh
PeterA

Med alle vognene mener jeg naturligvis den oprindelige nummerserie EHA 6851 - 6878, bortset fra dem der blev ændret allerede i 1955. Beklager, at jeg ikke var helt tydelig i mit første indlæg.
mvh
PeterA

7 stk EHA med pladebeklædning 6851 - 6857 fik batterierne afmonteret i 1955 og nye numre EH 6590 - 6596.
4 stk EHA med teakklædning 6858 - 6861 det samme i 1955 og nye numre EH 6597 - 6600.

Ja, det står allerede i databasen.

I 1959 blev alle vognene til EH uden dog at blive omnummereret. Og de vogne der stod overfor snarlig udrangering beholdt batterierne tiden ud. En del af vognene udrangeredes 1960-62. Men der skal nok være nogle undtagelser, vanligvis !!

Så EHA 6862-6878 blev i 1959 omlitreret til EH 6862-6878?

Ja, det må stå til troende, medmindre andre kan nørde noget andet frem. Man har vel næppe fundet det umagen eller omkostningerne værd at gøre så meget ved vognene så tæt på deres udrangering. Dog overlevede flere af dem jo helt frem til ca. 1970.
PeterA

Tak - Så er databasen opdateret:
https://www.jernbanen.dk/dsb_pvogn.php?Aar=1941&litra=EHA&typenr=

DSSF 1 eller DSSF 2?

Et blandettog i Brande (eller også er det bare hensat materiel).

Godformiddag

Hvis man ser godt efter på litreringerne på personvognene, kan man se (en hvid malerstribe) overstregninger over vognnummer, hvilket normalt indikere, at vognen(e) er enten hensatte for udrangering eller udrangerede.

Fortsat god (og vandrig) dag. Hvad ikke kommer ovenfra, skal vandforsyningsselskaber i området nok selv sørge for med sprængte rør i Metro og over motorvej

Bedste hilsener

Steff

DSSF 1 eller DSSF 2?

Er der slet ingen, der kan kende forskel på disse to lokomotiver?

Hvis vi kigger lidt på billederne, så er det fløjten ved at falde af på billedet. Den mangler helt på DSSF 1.
Træktøjet foran mangler. På billedet af DSSF 1 mangler den ligeledes endda med helt samme afskalninger i lakken.
Mon ikke det er nummer 1 vi ser på billedet.

Thomas