Status Dybbølsremisen, del 2.

I årene fra 1. juni 1922 og frem kan af de efterfølgende ”Kørselsfordelinger” ses, at anvendelsen af Dybbølsremisen fortsætter, dog med flere og flere undtagelser, hverdage som søn- og helligdage der betyder, at maskinerne skal gå i hus på Gb i stedet for Dybbølsremisen. I mangel af skriftlige kilder, men med en sammenligning af tognumre for de nedskrevne undtagelser i Kørselsfordelingerne, synes den efterhånden manglende anvendelse af remisen at være bestemt af tilkomst af motormateriel fra 1926 (de små ”Triangel motorvogne”), samt indsættelsen af de nye store nærtrafiklokomotiver, tankmaskinerne litra S fra 1928. Sidstnævnte trods tanklokomotiv, aldeles for stort (længde lob og akseltryk) for at komme på ”Dybbelsbro”.
Jf. Kørselsfordelingerne havde ”Dybbølsbro” ingen faste maskiner (planlagt i ture) med hjemsted på depotet, men må have været anvendt af ”fremmede” maskiner fra Godsbanegården, Østerport, Helsingør og Roskilde. Jf. Fordelingen fra marts 1932, havde 1. Distrikt (Sjælland – Falster) stadig litra O nr. 301 – 336 i nummer.
Ved planlægningen af den kommende S-bane fra København og mod vest i Valby og videre til Vanløse, lå Dybbølsbro i vejen for det vestgående hovedspor langs Ingerslevgade. Pladsen nord herfor skulle angiveligt anvendes til opstillingsspor for S-togsstammer for myldretidstrafikken/forstærkninger. Den havde hidtil været anvendt som opstillingsspor for Holte- og Klampenborgbanernes personvognsmateriel. Og i og med ibrugtagningen af S-tog, ville nærtrafikremisen Dybbølsbro være overkomplet, da de fleste løb med damp ville blive erstattet med S-tog. Jf. anden udgivelse (BB S-banen 1934-2009) hold anvendelsen helt op i 1934, men det må være sket noget før, da pladsen foran remisen anvendtes for vognmateriellet for montering af køreledninger mv. Men der findes umiddelbart intet skriftligt bevis herfor andet end billeder.
Og det er netop her jeg mangler valid historisk information! Ovennævnte sammenstillede er gennemført på baggrund af nogle ganske få ”Kørselsfordelinger”, foto og enkelte kort uden (eller forkert) datering eller andet, hvilket jeg ikke er historisk tilfreds med.
Jeg blev i tråden her på siden henvist til Københavns Kommunes Byggesagsarkiv, hvilket umiddelbart lød som en god ide. MEN, da det var en afsluttet byggesag og lå på et udmatrikuleret område (Statsbanernes) kunne de trods ”3 mand høj” og et serviceniveau til spar to, ikke hjælpe og henviste til Københavns kommunes Stadsarkiv på Rådhuset, således gjort! Her var man også hjælpsomme og ydede en fantastisk hjælp og vi var igennem 8 forskellige arkiver, men – tror vi -den manglede matrikel eller kvarter gjorde det umuligt:
Ejendomsoplysninger i København:

Ejendomsoplysninger i København - Københavns Stadsarkiv (kbharkiv.dk).

Digitale matrikelkort: Digitale matrikelkort - Københavns Stadsarkiv (kbharkiv.dk).

Københavns kvarterer: Københavns kvarterer - Københavns Stadsarkiv (kbharkiv.dk).

Matrikelnumre i København: Matrikelnumre i København - Københavns Stadsarkiv (kbharkiv.dk).

Byggesager fra Byggesagsafdelingen: STARBAS.net | Gruppe.

OIS (ejendomsdata): https://www.ois.dk/default.aspx.

Det Digitale Byggesagsarkiv (Borgerservice): Det digitale byggesagsarkiv (borger.dk).

Videncenteret på DJM kan ej heller umiddelbart knække koden, så der skal nok igen en tur til hos RA..

God weekend

Steff