Avatar

Thorvig Kulbrud ved Troldhede

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 17/4 2013, 09:28 (4268 dage siden)

Dette postkort er p.t. til salg på QXL.

[image]
Kilde (i skrivende stund): http://www.qxl.dk/pris/postkort/danmark/jylland/vestjylland/skjern-thorvig-kulbrud-trol...

Emnet falder uden for mit interesseområde, idet brunkulssidesporene ved Troldhede udgik fra Troldhede station og ikke fra fri bane.

Men da jeg for en sikkerheds skyld ville tjekke beliggenheden af "Thorvig", kom jeg til kort. Eller omvendt: Jeg kan ikke finde lokaliteten "Thorvig" på noget kort over Troldhede og omegn og Kort- og Matrikelstyrelsens kms.dk kender ikke noget til et stednavn af det navn.

Jeg har ikke Guldvangs smalsporsbog ved hånden. Men kan andre stedfæste "Thorvig"?

Så vidt jeg kan se på postkortet, har der været ført normalspor helt ud i brunkulslejet - desværre er der inget rullende materiel afbilledet på postkortet (eller er der?) - udover naturligvis gravemaskinen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Thorvig Kulbrud ved Troldhede

af John, 17/4 2013, 09:59 (4268 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Prøv at slå Torvig op i Krabsens stednavnedatabase. Der angives Torvig at ligge ved Nørre Vium (der findes lidt nord for Troldhede) - jeg har dog ikke kunnet finde Torvig på nogle kort.

Avatar

Thorvig Kulbrud ved Troldhede

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 17/4 2013, 10:18 (4268 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas

Herning Kommune har udgivet en guide om naturstierne rundt om Kulsøen - deri er der et kort over området.
Der kan læses lidt om Kulsøens historie på troldhede.dk, og på sti.dk kan læses en artikel fra Ringkøbing Amts Dagblad, 16. sept. 1940, om kulbruddet ved Nr. Vium.
Et uddrag på dialogforum.dk vidner om, at arbejdet i bl.a. Wright, Thomsen & Kiers leje i Nr. Vium ikke var helt ufarligt - mon ikke, at det er samme kulbrud, der er tale om ?.

Torvig Kulbrud ved Troldhede

af Thorbjørn, Kbh Ø, 17/4 2013, 10:35 (4268 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Men da jeg for en sikkerheds skyld ville tjekke beliggenheden af "Thorvig", kom jeg til kort. Eller omvendt: Jeg kan ikke finde lokaliteten "Thorvig" på noget kort over Troldhede og omegn og Kort- og Matrikelstyrelsens kms.dk kender ikke noget til et

Brunkulslejerne ved Nr. Vium

De første brunkulsgravninger i Torvig-lejet blev påbe
gyndt under 1. Verdenskrig og fortsatte indtil 1922,
hvorefter det blev lukket ned på grund af manglende
efterspørgsel, som følge af import af udenlandske
stenkul. Brunkullene fra Nr. Vium blev kvalitetsmæssigt
anset for nogle af de bedste danske kul. Grunden
til dette prædikat var, at de bestod af en høj andel
af ”store” kul, der var meget efterspurgte til fyring
i komfurer og kakkelovne – de så kaldte husholdningskul.
Efter udbrudet af 2. Verdenskrig lavede staten i
marts 1940 kontrakt med private entreprenørfi rmaer
om udvinding af kul i lejet. Henover vinteren var to
damp gravemaskiner, en span dekæde-gravemaskine
og ikke mindre end syv damp lokomotiver travlt beskæftiget
med at fjerne over jord, og i sommeren 1941
var kullene klar til op tagning. I mellemtiden var der
anlagt et sidespor fra Troldhede Station forbi ”Statens
gamle leje” og vid ere til lejet i Nr. Vium. I alt blev der
udvundet 216.070 ton kul i lejet, inden det blev lukket
ned i 1943. Samme år åbnede Ingeniørfi rmaet W.T.K.
et leje ved Nr. Vium, hvorfra der i perioder blev udvundet
400 ton om dagen.
Klippet fra
http://kortlink.dk/google/carb
Kortal ses hele banens forløb
[image]

Torvig Kulbrud ved Troldhede

af Thorbjørn, Kbh Ø, 17/4 2013, 14:52 (4268 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen


Men da jeg for en sikkerheds skyld ville tjekke beliggenheden af "Thorvig", kom jeg til kort. Eller omvendt: Jeg kan ikke finde lokaliteten "Thorvig" på noget kort over Troldhede og omegn og Kort- og Matrikelstyrelsens kms.dk kender ikke noget til et stednavn af det navn.

Jeg har ikke Guldvangs smalsporsbog ved hånden. Men kan andre stedfæste "Thorvig"?

n
Fra de Jyske Brunkulslejer:
Ved den nordre ende af den store kulgrav fører en vej over Vorgod å, og ca. 1 km længere frem ad denne kommer vi til Torvig kulleje, hvor der også i den forrige periode blev gravet en mængde kul op. Lidt forbi Torvig kommer vi ud på en større hedeflade, der gennemskæres af Vium bæk.
Hvis ovenstående står til troende, så ender vi ca. her.
Nr. Vium er udenfor billedet mod nordøst.
[image]

Torvig Kulbrud ved Troldhede

af Bent Hansen, 22/4 2013, 22:21 (4262 dage siden) @ Thorbjørn

Med Torvig er vi tilbage i første verdenskrig. De viste luftfotos viser spor fra anden verdenskrig.

Torvig var stavet lidt forskelligt, fordi det ikke var rigtig officielt. Det var et navn ejeren af lejet brugte og var glad for. Et af smalsporlokomotiverne hed i mange år efter stadig Torvig.

Lejet blev omgravet under anden verdenskrig, så det er i dag svært at lokalisere det. Det lå imidlertid lidt længere ude end Statens Gamle Leje. Også dette blev genåbnet under anden Verdenskrig. Selvfølgelig fik det først sit navn her!

Til Statens Gamle Leje var der normalspor både under første og anden krig, men den første ejer af Torvig kørte kullene ind på smalspor. Det er der også postkort af. Først da nye ejere kom til Torvig efter at de første havde kørt lejet ned, mener jeg, der kom normalspor til lejet. Som så ofte - for sent. Efter en kort driftstid kom kullene igen i to omgange afbrudt af en alvorlig strejke i England, Tyskerne havde nok at tænke på, så kullene kom et starten fa England og Skotland.

Sporet på postkortet er et fra venstre gravemaskines spor, dernæst gravemaskines spor, så følger den ene streng af et 785 mm tipvognspor og til sidst gravemaskinen tredje spor kombineret med 785 mm sporets anden streng. Sådan tror jeg, at det var. Det er i alle tilfælde ikke et normalspor, der ses. Min kilde er en nu afdød entusiast, hvis far kørte smalsporlokomotiv i Torvig.

Mvh. Bent Hansen.

Thorvig Kulbrud ved Troldhede

af Bent Hansen, 22/4 2013, 22:25 (4262 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Nå, der var fem spor til gravemaskinen. 785 mm sporet ligger i midten, og gravemaskinen havde et højre spor for sig selv.

Man ku' godt tro, at noget af alt det spor var normalspor, men der holder jo en lille Krauser ved gravemaskinen, Måske Torvig. Men kig godt efter. Der kan ikke klemmes en normalsporvogn ind nogen steder! Gravemaskinen havde stadig to spor til venstre. Den må have været tung.

Mvh. Bent.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak