Hvad der evt. har været skrevet i personaleblade eller fagforeningsblade er jeg ikke bekendt med.

Her er et snip fra vistnok "det røde jernbaneblad" 1954:

GM-motorer
– Tænk, nu vil DSB gøre noget ved støjproblemerne. Mon vi også får glæde af det her i Århus?
– Jeg kan ikke høre, hvad du siger.
– Et øjeblik. Så nu har den MY passeret Skanderborg. Jo, jeg siger . . .

Tak til dig, Oversmed, for det interessante materiale, du kan fremlægge i spørgsmålet om de første MY´eres støjniveau, - her vel nok i særlig grad relateret i forhold til de ydre omgivelser.

Jeg mindes, at vi i en tidligere tråd har set indlæg vedr. støjdæmpningsforsøg m.m. på MY.

Min tilgang til spørgsmålet var i første omgang det personalemæssige, og om hvorvidt arbejdsmiljøregler, bedriftslægeindberetninger eller arbejdstilsynsrapporter kom ind i billedet. I hvilket omfang, der er skrevet om støjforholdene i personale- eller fagforeningsblade, er jeg ligesom Oversmeden heller ikke bekendt med. Tiden var jo en ganske anden medio 50´erne, og folk og myndigheder havde nok en lidt mere "robust" tilgang til arbejdsforhold og miljøproblemer på den tid.

Jeg husker dog fra samtaler med ældre lokoførere i 1970´erne, at de havde kendt kolleger, der foretrak at blive i det, der var tilbage af dampturene. Nogle fordi de simpelthen ikke orkede omskolingerne, men andre havde udtrykt modvilje mod støjen og vibrationerne på MY´erne. De har naturligvis været et mindretal blandt førerne.

I de seneste år har jeg ofte set, at på de MY som er overtaget af mindre operatører, og som f.eks. udfører opgaver i forbindelse med sporarbejder og særlige materielflytninger, der har førerne ofte båret decideret høreværn.
mvh
PeterA

Nå, nå hr. "oversmed" (som selv er maskinmester): "Ældre maskinmestre, som havde sejlet med dieselmotorer var også berygtede som nogle halvdøve stoddere....." - den er lige grov nok!!!
Ole-Jørn (halvdøv maskinmester - men "stodder"????)

Jeg tror, at der ikke findes et produktkatalog som indeholder høreværn på den tid. Alle de forskellige værnemidler vi kender i dag - bortset fra svejsebriller - er ganske nye "opfindelser".

mvh
-ivar

Det tætteste du kommer høreværn på den tid, var at komme vat i ørene.
Jeg ved at vat blev brugt af visse ingeniører hos Frichs når de var på prøvetur med dieselmateriel.

Langt senere, da høreværn kunne fås, da skete det at "ældre typer" kom med bemærkninger som "har du glasører" eller "fryser du om ørene".
Det vidner om en art macho-kultur, hvor det at arbejde i støj ikke blev givet meget opmærksomhed.

Hej Jørgen og andre.

Nej, de måtte ikke bære høreværn.

Du skulle kunne høre mislyde, driftslyde, togførerens fløjten, dødmandsalarm, da radioen kom, når der blev kaldt op.

Dengang skulle Lokomotivføreren være en Håndværker der kunne høre og forstå de mislyde maskinen kunne afgive, samt vurdere om der var behov for akutte reparationer, som han selv kunne udføre, eller hjælp fra værkstedet.

Således han selv lettest kunne komme videre, efter eventuelt driftstop og ikke havde behov for nedbrudshjælp, det var en ære, at selv løse sine problemer.

I dag er høreværn jo en helt anden verden, der kan dæmpes for hver sin frekvens, dybe eller høje toner, motor eller radioopkald, ja med indbygget wifi og mikrofon således der kan tales i telefon, med høreværnene på!

Hilsen Erling.