Side 2 ville ikke med, vist herunder:

Bedste hilsener

Steff

NB: Fotojournalister på bladene samt foto fra diverse bladarkiver er næsten altid rubriceret som "værker", uanset det viser noget ganske dagligdags almindeligt. Det gør man pr. automatik, men jeg er nu ikke sikker på, at ældre pressefoto fra bladhusene vil kunne klare en tur i retten til deres fordel.

Du er meget firkantet Steff.

Jeg synes selv, at jeg er rimeligt god til at læse - og jeg læser: Ved fotografiske billeder er det fotografen, der har eneretten til billedet.

KUM nævner ikke efterkommere, ej heller f. eks. "til hvem, fotografen måtte have overdraget eneretten".

At fotografen har eneretten, kan vel heller ikke gradbøjes - eller?

mvh
-ivar

Forsæt fra sidste indlæg:

Men har vi billeder med værkshøjde? Hvis billederne ikke har værkshøjde, så der frit at bruge billeder, som mere end 50 år gammel og derved er det ikke ulovlig at have det billede, som vi startede med.

Hvis der påberåbes værkshøjde. Hvem kan afgøre det, når der ikke findes nogen veldefineret grænse for fotografier? Men hvem vil prøve de grænser af i en retssag? Som jeg læser de indlæg, som har været her, tolker de fleste i dette forum, at billedet ikke har værkshøjde. Men vil nogen i dette tilfælge gøre noget ved det? Det er ret dyrt at føre en retssag. Jeg sidder selv i forum i en organisation, hvor vi siger ok til at sende principielle sager til retten, hvor selv en vundet sag koster en formue i advokatudgifter. Og det er min vurdering, at det næppe i denne her situation, at kommer en sag ud af det. Chancen er nok meget lille at billedet vil blive erklæret at have værkshøjde.

Ellers er det er grov beskyldning af du skriver at jeg opfordre til ulovligheder. For vi har her et juraområde, hvor det ikke er sort/hvidt - så kunne du underbygge din påstand noget bedre? Man vil beskytte fotografier generelt med 50 årsreglen, som er i § 70 i ophavsretsloven. Den regel er vi total ude af uden tvivl. Men vil du kalde billedet har værkshøjde? Det kan kun være ulovlig, hvis det har klar værkshøjde.

Men er du vant til at håndtere den slags spørgsmål? For selv dem, som har det som arbejdsområde i kulturinstitutioner, som har snakket med, kunne tænke sig, at der var en klar grænse. Og jeg er interesseret i emnet, fordi jeg skal håndtere den slags spørgsmål både i praksis og generelt via politisk påvirkning af lovgivning på lang sigt.

Mvh
Steen

Ja, der er nogle stykker, men Per og jeg er lidt i tvivl om hvordan det ligger med ophavsretten på dem, jeg ved godt de er fra før 1971, men én/nogen har jo originalerne og dermed vel egentlig også ophavsretten.
Billederne er tilkommet Per ad omveje, så derfor er vi lidt tilbageholden med bare at poste dem
Men nogle enkelte kommer i en særskilt tråd.

Det er kun personen, som har taget billedet, som har ophavsretten på billedet. Ellers dens dens efterkommere eller den det er givet til. Der er oprettet en fond i hans navn, så det ligger nok der. Og de kommer nok ikke efter nogen i dette forum... Forummet formidler jo viden i fondens ånd..

Kære Morten

Du er vist gået helt amok. Af helt uden grund. Jeg arbejder med tekster og billeder, hvor ophavsret er ret vigtig. Så jeg nøjes ikke med at læse hvad Kulturministeriet skriver, men også litteratur om det. For nogle gange skal man også have kommentar med hvordan det bliver fortolket. Og der er også anden relevant lovgivning, når man også skal håndtere det i miljø jeg færdes i.

Kære Steen,

Forklar gerne, hvorfor du indleder dit to-delte skriv til mig med at citere noget, som nogle andre har skrevet og så skriver, at JEG er gået amok.

Hvis billederne er fra før 1971, som skrevet, er der ingen ophavsret på dem, når det er amatørbilleder (fotografiske billede). Sådanne har ikke værkhøjde, heller ikke for efterkommere eller andre. Om et billede har værkhøjde kan kun afgøres ved en domstol, og man får næppe en dommer til at erklære værkhøjde på noget så ligegyldigt som amatørbilleder af tog. For kunstneriske billeder, der har værkhøjde, gælder der derimod andre regler.

Jep. Men der har ikke været nogen retssager på hvad der har værkshøjde. Selvom nogle fotografer påstod, at deres billeder er værker, så kan det bliver underkendt i af domstole. Man kan næppe erklære sig ud af det. Men værkhøjde på billeder er desværre ikke blevet prøvet af..... Men det er skal være noget originalitet og kreativt over det, når jeg kigger i litteraturen for at det har værkshøjde. Grænsen ved 1. januar 1970 regel var en overgangsregel. Nu er det en 50 års regel efter optagelsestidspunktet, som er grænsen for fotografier. Så grænsen i år er 1. januar 1973 - som er formuleret i ophavsretsloven følger det årstal og ikke dato. Hvem, som har taget billedet, står der ikke noget om i loven. En amatør kan godt et godt billede med værkshøjde og en professionel fotograf noget, som ikke har det.

Jeg er ganske enig. Originalitet og kreativitet kan ikke sættes på formel. Jeg er helt klar over, at der endnu ikke har været sager, men det ændrer vel ikke på lovens bogstav, at den endnu ikke har været brugt?

Ophavslovningen er beskyttelseslov. Så man må gerne købe et billede og det giver kun afgrænset rettigheder for køberen. Fx må man ikke laver kopier. Det gælder også fx malerier, hvor man ikke må lave fx postkort af dem uden en aftale. De er kun særlige betingelser for software, hvor arbejdsgiveren får dem. Og hvis man er ansat, hvor man producere noget, så må arbejdsgiveren må kun bruge til det de er ansat til. Overdragelse

Men desværre møder jeg selv professionelle institutioner som påberåber sig ophavsret, selvom ophavsretten er udløbet. Men der heldigvis andre, som meget gerne dele ud af deres rigdom af materialer helt frit ved at lægge billeder af værker ud i af høj kvalitet. Det var hvem som har negativerne, som gjorde jeg kom på banen.

Dem ser man af og til, ja. Også af denne grund bruger fx Danmarks Jernbanemuseum (på min foranledning) bl.a. følgende passus: I de tilfælde, hvor en fotografs navn er kendt og fremgår af dokumentationsbasen, skal rettighederne til fotos afklares direkte med fotografen. Det samme skriver Det Kongelige Bibliotek. For Danmarks Jernbanemuseums vedkommende administreres ophavsretten af VISDA, også museets Peer Thomassen-fotos.

Negativerne er lige meget hvor de er. Det er stadig hængt op på personen, som har taget fotografierne og hvem som arver rettighederne efter vedkommende ikke lever mere. Det mere normalt at bruge et testamente som første trin.

Det er korrekt. Det er dog nok er de færreste amatørfotografer, som skriver om deres billeder i deres testamente. Blandt andet derfor har arvinger i årenes løb smidt en hel del "togbilleder" ud. Det kan dog forekomme, at billeder bliver testamenteret fx af Peer Thomassen, som testamenterede sine fotografier til Det Kongelige Bibliotek, der har deponeret dem hos Danmarks Jernbanemuseum.

Hvis der er tale om billeder af værkhøjde, så har rettighedshaverne al mulig ret til at slå ned også på dette forum. At forummet formidler viden i fondens eller fotografens ånd, er ikke andet end en dårlig undskyldning for at begå en lovovertrædelse. Ukendskab til lovgivningen er ikke nogen undskyldning for ulovligheder, så derfor er her et link til Kulturministeriets side om ophavsret til billedkunst og fotografier: https://kum.dk/kulturomraader/vil-du-vide-mere-om-ophavsret/billedkunst-og-fotografier . Så har man lidt at studere, inden man eventuelt bringer sig selv i fedtefadet. Man ved jo aldrig, hvad der bliver bragt for domstolene.

Der er normalt brugeren på et forum, som er ansvarlig for det som lægges op. Men hvis den, som bag et forum/medie bliver opmærksom på noget ulovligt, skal det fjernes. Lige nu er det lovgivning på det område E-handelsloven, hvor § 16 kan bruges her. Men der er mere lovgivning på vej på området. Specielt fordi man vil gerne regulere sociale medier. Og der ikke i Kulturministeriets regie men det er hos Erhvervsministeriet.

Ja. Så: "slå ned på brugeren af dette forum" eller bede bede indehaveren af forummet om at fjerne et "ulovligt" billede.

Jeg mener fortsat, at så vage formuleringer som "fondens eller fotografens ånd" ikke tæller mere end loven, og at man bør sætte sig ind i ophavsretlovgivningen, inden man begynder at "formidle" andres fotos.