Raved mv. Elektricitet?

af Niels Jensen, 28/9 2023, 20:35 (429 dage siden) @ Baumann

I min nyligt udkomne bog "Hjælpen til Sønderjylland" (Forlaget Frydenlund 2023) er det et kapitel om vejarbejderne i Sønderjylland, som især staten investerede store beløb i. Mange af de lokale veje skulle renoveres, udrettes og omlægges. Endvidere skulle der anlægges en række nye veje. Materialerne hertil leveredes i vid udstrækning fra det store stenbrud og grusværk i Nørre Smedeby på jernbanestrækningen Padborg-Tørsbøl.
El-masten på billedet tyder på, at området har 3x380 volt vexelstrøm leveret fra Sønderjyllands Højspæningsværk i Aabenraa. Der er fire isolatorer på masten. De tre nederste bærer faseledningerne - den øverste bærer nulledningen.
Nævnte bog "Hjælpen til Sønderjylland" omtaler overtagelsen af jernbanerne, udvidelserne af havnene, de to nye færgeoverfarter, broerne - der kom to jernbanebroer - hvoraf der på den ene aldrig kørte tog, elektrificeringen, kortlægningen, digebyggeriet og meget andet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak