Raved mv. Elektricitet?

Hej.

[image]

Dette fine billede er et postkort, som Tinglev lokalarkiv har lagt ud på arkiv.dk under nr. B3229 og med teksten: Raved 1910. Mergelbanen. Jeg tror på Ravedmen næppe på mergel? Der er da grus i vognene? Der er nok ved at blive anlagt noget? En mergelbane måske? Nu var der ikke mergelbane i Raved 1910. På egnen var der Mergelverband Urnehoved 1888 – 90, Mergelverband Bjolderup, der netop omfattede Raved 1905 – 07 og Lundtofte Mergelselskab 1924 – 26, men de anvendte Hedeselskabets materiel, og Hedeselskabet havde ikke et sådant lokomotiv på hylderne. Det forekommer mig, at både mænd og lokomotiv er for unge til at være fra 1890 eller 1907.

Spørgsmålet er egentlig to:
1) Har du også postkortet i din samlig med fyldestgørende tekst bagpå. I så fald hører jeg gerne fra dig.
2) Ser jeg en mast med fire klokker, altså trefacet vekselstrøm. Var der overhovedet strøm i Raved 1907? Hvornår blev de små jævnstrømsværker på landet lukket?

Tinglevarkivet har også et andet postkort, som vi ældre kan huske fra Signalsposten, hvor Thomassen kaldte det et postkort efter sit hjerte. Det har nr. B751, der dog hos mig ikke virkede, men så åbnede det på søgeordet Uge Bygade 28.

Jeg arbejder stadig med Kurts sidste spørgsmål her i mediet om Smalsporet lokomotiv med vogne og arbejdssjak, 15/9 2023, 17:58, selv om jeg jeg ikke har ladet høre fra mig. Problemet er manglende bevisfofotos. Der er for mange folk til gravemaskine, og Samson er ret gammel efter bulerne at dømme. Skulle du have et billede af Samson ved anlæg af KSB ved f. eks. passagen af Furesø, der hed Fiskbæk? I så fald vil jeg gerne se det.

Mvh. BH.

Årstallet 1910 tror jeg ikke rigtig på, for jeg mener at kunne genkende lokomotivet som en O & K Montania Type L. Fremkom typen ikke under 1.VK som Feldbahnlok?

M.v.h.
Niels

Hej.
Montania er rigtigt. Det stemmer med vinduet og ventilationshullerne foran motoren.

Jeg fandt også et gammelt notat (desværre uden angivelse af dato/avis), hvor der står, at Agge & Madsen vil sælge et 600 mm Montania-lokomotiv på 3,5 tons.
Indehaverne af firmaet hed Niels Agge og Søren Madsen.
Efter 1927 ser det ud til, at de afgiver tilbud hver for sig, så Montania-lokomotivet er nok solgt inden da.
Det nævnte damplokomotiv ved vejarbejdet ved Raved tilhørte sandsynligvis Søren Madsen, som var ejer af O&K 10954/1925, 600 mm.

--
Peter Andersen

Hej.
1. Nej.
2. Jævnstrømsværker forsvandt sent mange steder ude på landet. I Kolding havde man stadig jævnstrøm i visse dele af byen i begyndelsen af 1950'erne. Ude bl. a. på Egtvedkanten varede det længere.
I Sønderjylland var Strømforsyningen i tysk tid ikke særlig fremskreden, hvorfor man byggede det store værk i Åbenrå.
-
Jeg tror nærmere billedet er fra ombygningen/udretningen af Hjordkær-Tønder-vejen 1925, hvor vejen bl. a. i Raved (Ravit) blev flyttet og rettet ud.
Entreprenør på anlægget var firmaet Agge & Madsen, Kolding, som ved arbejdet brugte et motorlokomotiv og et damplokomotiv.
Det ligner grus i vognene og ikke mergel, og det var heller ikke normalt at lægge mergelsporene ind gennem byerne.

[image]
Gammel vejføring
[image]
Ny vejføring

--
Peter Andersen

2. Jævnstrømsværker forsvandt sent mange steder ude på landet. I Kolding havde man stadig jævnstrøm i visse dele af byen i begyndelsen af 1950'erne. Ude bl. a. på Egtvedkanten varede det længere.

I København (vistnok Østerbro, "ude på landet") forsvandt det sidste jævnstrømsområde i begyndelsen af 1970'erne.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

2. Jævnstrømsværker forsvandt sent mange steder ude på landet. I Kolding havde man stadig jævnstrøm i visse dele af byen i begyndelsen af 1950'erne. Ude bl. a. på Egtvedkanten varede det længere.

I København (vistnok Østerbro, "ude på landet") forsvandt det sidste jævnstrømsområde i begyndelsen af 1970'erne.

Mine bedsteforældre boede i Rewentlowsgade og fik vekselstrøm engang midt i 1960'erne. På Østerbrogade hvor vi boede var der 220 V vekselstrøm al den tid vi boede der fra 1955 onwards. Jeg har i hvert fald aldrig hørt min forældre tale om udskiftning af elektriske apparater på grund af overgangen til vekselstrøm, men jeg erindrer min fars engagement i min morfar og mormors anskaffelse af et køleskab, der kunne begge strømtyper medio 1960'erne.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image] [image]

2. Jævnstrømsværker forsvandt sent mange steder ude på landet. I Kolding havde man stadig jævnstrøm i visse dele af byen i begyndelsen af 1950'erne. Ude bl. a. på Egtvedkanten varede det længere.

I København (vistnok Østerbro, "ude på landet") forsvandt det sidste jævnstrømsområde i begyndelsen af 1970'erne.

Enkelte mindre øsamfund bevarede længe jævnspænding, Anholt således til 1971 og Christiansø til 1976.

M.v.h.
Niels

Hej.

Tak for svar. Peters erindringer om el svarer ganske til mine egne. Også i min barndom var 110 V i dele af min hjemby. Og langt op i 50'erne skulle jeg ved rejser i Tyskland medtage en elektrisk barbermaskine, der kunne køre både på 110 V og 220 V. Længst holdt de 110 V jævnstrøm i sovevognstogene. De såkaldte batterier kunne kun lade og afgive jævnstrøm.

Vejudretningen ser ud, som, er det løsningen.

Så er der lokomotivet. Det er ikke købt som nyt til vejanlægget eller købt som nyt af entreprenørerne for vejanlægget. Det kniber med billeder til sammenligning, og man kan gå ud fra, at mange af disse tidlige motorlokomotiver har lignet hinanden som to damplokomotiver fra samme fabrik. Det eneste, jeg har, der ligner, er et fra Syren i Fredericia. Det blev dog købt som nyt og solgt til ophug, så det er næppe det.

Samson og Fiskbæk venter stadig.

Mvh. BH.

[image]
Raved arkiv.dk nr B3228
[image]
Fra Google Streetview, Hus adresse Hjordkærvej 28, 6392 Bolderslev
Mon det er den samme gård man ser?
Huset til højre fra 1839, kan jeg ikke finde - måske er den brækket ned?
Hjordkærvej nr 16 ( tættest ved rundkørsel ) er fra 1841, har næsten samme byggestil.

Men jeg kom i tanker ved en kro besøg for par år siden - Saksborg Kro eller Burkal Kro, der hang i krostue en billede
med smalspor damplokomotiv med nogle vogne på.
Kromanden sagde at der var en feldbane som lå i nærheden fra kroens sted.
Men det er nok en anden bane der er tale om.

Hej.

Sikkert. Når sønderjyder taler om Feldbane, kan man ikke høre, om de siger Feltbane eller Feldbane.

Hvis nogen skulle komme forbi, så tag venligst et billede af billedet. Offentliggør det her eller send det til IBK.

Mvh. BH.

I min nyligt udkomne bog "Hjælpen til Sønderjylland" (Forlaget Frydenlund 2023) er det et kapitel om vejarbejderne i Sønderjylland, som især staten investerede store beløb i. Mange af de lokale veje skulle renoveres, udrettes og omlægges. Endvidere skulle der anlægges en række nye veje. Materialerne hertil leveredes i vid udstrækning fra det store stenbrud og grusværk i Nørre Smedeby på jernbanestrækningen Padborg-Tørsbøl.
El-masten på billedet tyder på, at området har 3x380 volt vexelstrøm leveret fra Sønderjyllands Højspæningsværk i Aabenraa. Der er fire isolatorer på masten. De tre nederste bærer faseledningerne - den øverste bærer nulledningen.
Nævnte bog "Hjælpen til Sønderjylland" omtaler overtagelsen af jernbanerne, udvidelserne af havnene, de to nye færgeoverfarter, broerne - der kom to jernbanebroer - hvoraf der på den ene aldrig kørte tog, elektrificeringen, kortlægningen, digebyggeriet og meget andet.

God morgen, god morgen! sang fuglen på kvist

Tids- og stedfæstelsen af billedet passer fint med den generelle situation i Sønderjylland. Som nævnt i en gammel tråd var der efter genforeningen i 1920 en betydelig politisk opbakning til infrastruktur-projekter i den nye landsdel. Niels Jensen har for nyligt skrevet en bog om emnet.

Bedste hilsner

Hej.

Tak for opfriskningerne. Tænk, hvor hurtigt man glemmer. Det er nok rigtigt, at de fleste apparater dengang havde en omskifter mellem 220 og 110 V.

Det var jo så først, når folk begyndte at rejse igen i udlandet. at det gik galt på ny. Jeg husker en såkaldt adapter, der kunne tage en halv snes forskellige stik og så omsætte til min barbermaskine. Og alligevel kom man steder, hvor den ikke passede. For resten rejste jeg også med tændstikker og julelys. I 1999 kom jeg hjem første gang uden at have brugt dem.

Min datter rejste stadig i Vestafrika indtil for få år siden og oplevede, at der ikke var strøm i miles omkreds, Der var et termitbo, derude et eller andet sted, hvor man på toppen af boet kunne nå mobilsattelitten. Jeg tror ikke, at det er blevet bedre nu, hvor banditter, mørkemænd, oprørere, etniske grupperinger og smuglere har rangeret centralregeringen ud på et sidespor.

Endnu engang tak for hjælpen og venlig hilsen

BH.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum