Avatar

HJJ 5

af VVGJM2, 10/9 2023, 13:22 (444 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Kære Alle,

Vi bliver nok nødt til at have fat i nogle primærkilder. Bay har i hvert fald ikke ret i, at VVJ nr. 3 kom til Juelsmindebanen. Det er nemlig kildefast, at det endte - ad omveje - hos Troldhedebanen. Vi er - på baggrund af VVGJ's driftsbestyrers korrespondence - sikre på, at Nr. 2 og 3. endte hos TKVJ.

Tillad mig at starte et andet sted. I forbindelse med artiklen, lavede vi et litteraturstudie:
[image]
Nu kender vi jo hverken Bays, Signalposten eller monografiernes kinder (bortset fra VVGJ monografien). Der kunne være en vis sandsynlighed for, at man har skrevet af efter hinanden. Så ender misforståelser med at blive "sandheden".....

Mht. nr. 1 så er vi klar over, at vi - for så vidt angår primærkilder - mister sporet, da Arvid Anderson i 1919 udbyder lokomotivet. Det næste spor er, at det optræder i Bjerke, Thor, et. al.: ”Damplokomotiver i Norge”, Norsk Jernbaneklubb, 1987. Her er det godt nok angivet til at være LTJ nr. 4. Det er dog tydeligvis et tidligere VVJ lokomotiv.

Vi konkluderer således:

VVJ nr. 1:
• 1914-15: Hensat hos VVGJ
• 1. september 1915: Solgt til H. A. Jørgensen og Laurits Petersen for 3.900 kroner + 250 kroner, hvis fyrboksen holder endnu et halvt år.
• 30. september 1915: Der er foretaget kedelinspektion, hvor H. A. Jørgensen er anført som ejer
• Indtil marts 1916 benyttet ved entreprenørarbejder på DSB-strækningen Grindsted – Brande.
• Derefter til Svendborg for arbejder på Svendborg – Faaborg Banen.
• 6. marts 1919: I et brev fra Arvid Anderson, som er forhandler af brugt jernbanemateriel, tilbyder lokomotivet til Stockholm Gas- og Elektricietsverk. Lokomotivet er da kort for inden blevet repareret. Det kan inspiceres i Nyborg.
• 1919 til Askim – Solbergfoss banen i Norge.
• 1928 Hensat da banen fik motorvogn
• 1934: Ophugget

VVJ nr. 2:
• 1914-15: Hensat hos VVGJ
• 3. juni 1915 solgt bevillingshaverne hos TKVJ
• 28. september 1916: Klar til afhentning, men først hjemført til TKVJ i 1917:
• 1917: TKVJ 11
• 1935: Hensat
• 1937: udrangeret og solgt til skrot

VVJ nr. 3:
• 1912: Forsynet med ekstra kulkasse bagpå m. henblik på evt. anvendelse på den forlængede bane til Grindsted. Kulkassen kunne indeholde 600 kg. kul. Udgået fra værkstedet 10. juni 1912
• Februar 1915: Solgt til entreprenør Carl Jensen, Kolding for 5.350 kr.
• 9. marts 1915: Til arbejde på strækningen Grindsted - Troldhede,
• 1916 (sidst på året) solgt til cand. poly. Møller Host, ingeniør ved TKVJ’s anlæg
• 1917: TKVJ 12
• 1935: Hensat
• 1937: udrangeret og solgt til skrot

Vi må derfor i HJJ's arkiv for at afsløre sandheden. Det er sat på min to-do.

//Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • HJJ 5 - Tommy Nilsson, 31/8 2023, 16:32 [*]
    • HJJ 5 - Morten Flindt Larsen, 31/8 2023, 17:27
      • HJJ 5 - Martin Wilde, 31/8 2023, 18:12
        • HJJ 5 - Morten Flindt Larsen, 31/8 2023, 19:02
    • HJJ 5 - Martin Wilde, 31/8 2023, 21:17
    • HJJ 5 - Tommy Nilsson, 6/9 2023, 09:51
      • HJJ 5 - Michael Deichmann, 6/9 2023, 13:38
      • HJJ 5 - Morten Flindt Larsen, 6/9 2023, 14:56
        • HJJ 5 - Morten Flindt Larsen, 6/9 2023, 15:12
          • HJJ 5 - ojk37, 6/9 2023, 17:03
            • HJJ 5 - Morten Flindt Larsen, 6/9 2023, 17:10
              • HJJ 5 - ojk37, 6/9 2023, 17:43
                • HJJ 5 - Morten Flindt Larsen, 6/9 2023, 18:02
                  • HJJ 5 - VVGJM2, 10/9 2023, 13:22

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak