Iltog

af Bent Om, 4/9 2023, 09:48 (382 dage siden)

Hvad var begrebet “Iltog”? Og hvordan var det oprangeret?
Mvh Bent ;-)

Iltog

af Steffen Dresler, 4/9 2023, 10:38 (382 dage siden) @ Bent Om

Kære Bent

Se tabel og forklaring herunder.

[image]

Som du kan se er det udelukkende et spørgsmål og samspil mellem gennemsnitshastighed, maksimalhastighed og vognvægt. Altså er litra på vognmateriellet underordnet bortset fra om det må indrangeres i et tog med en given hastighed mv.

Steff

Iltog

af Claus E. Hansen, 4/9 2023, 12:45 (382 dage siden) @ Bent Om

Et meget klassisk Iltog ville være oprangeret af en MO-motorvogn med rejsegodsrum. Dertil en eller et par passende personvogne, som fx. AVL, CO, CP, CM.

Iltogsskiltene på stationerne var i øvrigt grønne med hvid skrift. Lyntogsskiltene var gule med sort skrift. Og Eksprestogsskiltene var røde med hvid skrift.

Mvh
Claus

--
[image]

Iltog på Kystbanen

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, 6/9 2023, 13:53 (380 dage siden) @ Bent Om

Hej,
i tresserne var der flere iltog på Kystbanen,
ved 8-tiden kørte en 1800 Mo med 2 Cl og Al fra Helsingør ved 8-tiden,
i løbet af dagen kørtes flere iltog uden stop Østerport-Helsingør med Mo-Av-Cl.
i myldretiden kørtes iltog med Mx + førsteklasses-vogn AL/AC/AV og 3-4 Cl,
ingen af Kystbanens iltog befordrede rejsegods.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Iltog på Kystbanen

af Børge Sundahl, 6/9 2023, 20:14 (379 dage siden) @ Lars Møller Jensen

Her har vi så et skilt, hvorpå der Hurtigtog

[image]

Billdet er Kolding station 1949

Børge

Iltog på Kystbanen

af Bent Om, 7/9 2023, 09:00 (379 dage siden) @ Lars Møller Jensen

Mange tak for jeres fine svar.
Er hurtigtog så hurtigere end iltog?
Færre standsningssteder o.l.
I det nye nummer af “Jernbanen” er der et billede af et hurtigtog på Rungsted Kyst station.
Mvh Bent :-)

Iltog = ekstra betaling/tillæg

af Steffen Dresler, 7/9 2023, 10:07 (379 dage siden) @ Bent Om

Når jeg læser alle de forskellige tråde igennem her på dette forum, synes jeg at udtrykket ”Hurtigtog” mere og mere ikke giver mening som en ”Togart”, men mere en klassificering af et tog (lyntog, lokomotiv (damp/dielsel)- og eller motorvogns fremførte), der har få/færre standsninger over en givet strækning. Og dette udelukkede med formål at kunne afkræve en tillægsbillet (tysk ”Zuschlag” for sammenligningens skyld af tillæg, ex. TEE-, F- og eller D- eller IC/EC tillæg).

Altså kørte toget på en given (hoved)strækning og for at begrænse antallet af passagerer (komfort) til en hurtig forbindelse (mindre stop) kræves tillæg. Tænker på i gamle dage ”Lyntogstillæg”, ”Hurtigtogstillæg” og senere IC-tillæg. Altså billet + tillæg = tilladelse til at afbenytte toget i stedet for almindeligt (bumle) tog. Og så yderligere en pladsbillet i visse tog.

Så at kunne sige med hvilken hastighed det skulle kunne køre med er ikke aktuel. Planen lagdes altid efter hurtigste tilladte mulighed. Altså benyttet maskintype/litra + vognvægt + tillladt akseltryk (overbygning) og endelig materiellets tilladte fremføringshastighed. Det var det man brugte Trækketabellerne til med enten A eller B køretider.

Så udtrykket ”Hurtigtog” er udelukkende for at begrænse antallet af passagerer i toget a.h.t. komfort ved at man skal betale ekstra for turen og ikke togets hastighed.

Steff

Iltog = ekstra betaling/tillæg

af Steffen Dresler, 7/9 2023, 16:19 (379 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Nemlig Thomas:-)

Så har vi for 2nd gang faktisk været rundt om samme spørgsmål, i den tidligere tråd du henviser til og så denne.
Nu bør den vel være trængt ind (hos undertegnede), at det ikke er en togart (og dog næsten) men en betegnelse for hurtigere tog med muligt krav og ekstragebyr/tillæg for afbenyttelse.

Fortsat god dag til dig

Steff

Iltog = ekstra betaling/tillæg

af Steffen Dresler, 20/9 2023, 17:53 (366 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære alle

Fra den absolut gammeldags menneskelige intelligens - altså ikke en robot - har jeg modtaget følgende:

Må jeg i relation til nogen debat omkring begrebet ”iltog” tillade mig at notere dette:

A: De tog, der var optaget i publikumskøreplanen som ”iltog”, var typisk tog, der havde lidt flere standsningssteder end ”eksprestog” (”hurtigtog”) men til gengæld meget færre stop end ”persontog”. I publikumskøreplanen var der således tale om rimelig hurtige forbindelser, uanset togenes oprangering og hastighed, og det var jo publikumskøreplanen som de rejsende benyttede til at finde deres rejseforbindelser. At et tog kunne være optaget i publikumskøreplanen (opslagskøreplanen) som ”iltog” men havde en anden ”togart” i tjenestekøreplanen ses i denne oplysning fra DSB, hvor tjenestekøreplan af oktober 1900 oplyser at tog 61 (København H afg. 18,35, Korsør ank. 21,26) på opslagskøreplanen anføres som ”iltog” men i tjenestekøreplanen har togarten ”HP” København H-Roskilde og ”I” Roskilde-Korsør, ligesom togets maksimalhastighed er sat til 90 km/t. Toget standser i øvrigt ved alle ekspeditionssteder undtagen Kværkeby, Frederikslund og Svendstrup Sjælland.

B: For tog i tjenestekøreplanen med togarten ”I” (altså iltog) har dette generelt kun relation til den togart (belastning) som togets køreplan er beregnet til. Med reference til den under A nævnte tjenestekøreplan oplyses bl. a. disse eksempler på afvigelse mellem togart og benævnelse på opslagskøreplanen: 1): Togene 42 og 48 Korsør-København med togart ”I” men optaget som eksprestog med maksimalhastighed 90 km/t, 2): Tog 93 København-Gedser med togart ”HP” København-Masnedsund og ”P” Orehoved-Gedser optaget som iltog, maksimalhastighed 90 km/t København-Masnedsund og 70 km/t Orehoved-Gedser.

De under A og B nævnte bør ikke blandes sammen, idet der jo skelnes mellem en publikumsorienteret betegnelse hhv. en intern (i tjenestekøreplanen) optaget betegnelse.

Tak til "oraklet" i det sydlige og god aften til alle.

Bedste hilsener

Steff

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak