Støbegods overfladebehandling og andre farver anno 1950?

af Jan K., 29/8 2023, 16:36 (456 dage siden)

Hvordan blev støbegods overfladebehandlet dengang?

Jeg har en indfatningskrans i støbegods til en kommende model, men er i tvivl om, hvilken farve den skal ha'...

Odense er lys gul og Randers hvid, men det er jo moderne, ikke?. Et ældre foto af Korsør viser sort overflade, hvilket jeg hælder mest til?

Mit gæt vil være asfaltmaling, men efterlyser faktisk viden. Har ingen erindring om at have set noget i lærebøgerne eller vejledninger...


Og hvad med drejebroen? Var lys grå standard i 1950?


Oplysninger og/eller henvisninger modtages på forhånd med tak!

Jan

Støbegods overfladebehandling og andre farver anno 1950?

af Niels Munch, 29/8 2023, 17:20 (456 dage siden) @ Jan K.

Undskyld mit spørgsmål, Jan, men drejer det igen om drejeskiver?

M.v.h.
Niels

Støbegods overfladebehandling og andre farver anno 1950?

af Jan K., 30/8 2023, 13:38 (455 dage siden) @ Jan K.

Nåja, måske ikke en uvæsentlig detalje! :-D

Indfatningskransen, støbegodstype i Odense
[image]

Og her broen, også Odense
[image]

Støbegods overfladebehandling og andre farver anno 1950?

af Steffen Dresler, 30/8 2023, 17:13 (455 dage siden) @ Jan K.

Godeftermiddag Jan

Det var godt med det supplerende billede qua sp. fra NM. Jeg var ihvert tilfælde også i tvivl, når talen generelt går på støbejernsdele på en drejeskive. Men det drejer sig altså om ”Støbejerns grube indfatningen” på drejeskiven i Odense (jf. 1920 udgaven af ”Vejledning i kendskab til Banernes Bygning og udstyrelse”, side 114).

Hvis man ser på billeder af sabotagen af skiven under krigen samt nuværende billeder, ser det ud for mig, at siderne er behandlet yderst med en metalanvendelig maling i RAL 1007 (Sandgelb), der stort set svarer til den indvendige farve i lokomotivernes førerhuse, træindfattede lister på vinduer samt indvendigt i bl.a. post- og pakkevogne. Før påmaling af den endelige farve (RAL 1007), MÅ støbejerns siderne have fået en gang rusthindrende grundmaling, f.eks. mønje.

Personligt har jeg ikke set (ej ledt efter) denne form for grube indfatning. Den var normalt udført i beton og tidligere tilhuggede sten.

Det er korrekt, at på bl.a. Lokomotivernes røgkammer, var smurt/malet med sort asfalt maling.

God fornøjelse

Steff

NB: Er godt klar over, at ved at anvende en RAL angivelse, er kimen lagt til masser af ytringer, såååååå, "Sturm bricht loss"!

Støbegods overfladebehandling og andre farver anno 1950?

af Jan K., 31/8 2023, 19:58 (454 dage siden) @ Steffen Dresler

Jeg kan ikke forestille mig at den solsikkegule er "original"... har et foto fra ca. 1960 af Odense og selvom det er i sort/hvid, er kransen bestemt for sort til at være gul. Hvis du forstår! :-)

Har du farvebilleder fra "sabotagetiden"?

Det undrer mig, at der ingen værkstedsforskrifter findes for behandlingen? For det rullende materiel findes jo udførlige vejledninger, så...

Nå, men hvis ingen kan huske eller ved det, får jeg jo ingen problemer med at kalde modellen autentisk... :-D

Gul bliver det i hvert fald ikke, så følger Korsør og maler den sort-agtig.


Brugen af indfatningskrans i støbegods kan du forøvrigt finde i Korsør, Odense, Randers, Brande, Nykøbing F, Langaa og mindst ét sted mere.

Støbegods overfladebehandling og andre farver anno 1950?

af Steffen Dresler, 31/8 2023, 21:53 (453 dage siden) @ Jan K.

Kære Jan

Du har helt sikkert ret i at der var flere drejeskive grave med støbejernindfatning, men som skrevet, har jeg ikke set efter eller ledt. Mit svar gik på den specifikke farve på dit viste billede og den er jo gul.
Sabotagebilledet herunder i sort/hvid

[image]

finder du i denne tråd:
https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=46440

Her er indfatningen ikke sort men lys om det så er grå eller gul ved jeg ikke.

Men hvis det er til en model og ikke ligefrem skal være den i Odense, så mal dog indfatningen som du ønsker efter det forbillede du vælger, ikke sandt? Iøvrigt en god ide at se den hjemmeside NM henviser til også m.h.t. farver, det sikre er nok grå.

Steff

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak