Lidt søndagshovedbrud !

af PeterA, 27/8 2023, 11:34 (461 dage siden)

Hej!

Pressefotograf på Politiken, Holger Damgaard (1870-1945), efterlod sig en billedsamling på ca. 30.000 glasplader, en kulturskat uden lige, som idag er tilgængelig for enhver. I årene 1908-45 optog han billeder af alle sider af livet, især o. København, stort som småt, i hverdag som fest.

Et af Damsgaards motiver er det her gengivne sceneri fra Kbh H engang i tyverne, hvor den morddømte Albert Andersen under behørig eskorte skal ledsages til afsoning i Horsens Tugthus af en kriminalbetjent.

Interessant er det jo i sig selv, at en sådan transport dengang kunne foregå i fuldt offentlig regi. Det ville utænkeligt i dag. I Sverige
byggede man f.eks. egentlige fangetransportvogne til formålet.
Og under hvilke omstændigheder foregik de ? I egen reserveret kupe, og skulle fangen evt luftes og bespises under overfarten på Storebælt ? Det må have en lang arbejdsdag for den ledsagende betjent.
Forestiller mig, at politiet allerede i 30´erne havde nok af egnede køretøjer til at bringe fanger rundt i landet.

Men hvad er det for en vogn, de skal afsted i ??
Vognens nr indvendig på vogndøren læser jeg under lup som 10337, og til nød 10357 eller 10557. Ingen DSB CM el lign. vogne havde nr der matcher nogen af disse numre.

Hvis nummeret læses som 10887 - hvad jeg dog ikke kan tro - så kunne der være bid ! Men så først fra 1939, hvor BP 776 blev til
CM 10887 og i 1941 til CM 2409. Så det dur jo ikke!

Hvem har gode øjne og kan hjælpe med dette??

Mvh Peter A
[image]

Lidt søndagshovedbrud !

af UTJ, 27/8 2023, 12:50 (461 dage siden) @ PeterA

Det ville hjælpe med en henvisning til hvor du har billedet fra

--
ئۇلغىك

Lidt søndagshovedbrud !

af PeterA, 27/8 2023, 13:17 (461 dage siden) @ UTJ

Hej Ulrik!

Billedet har jeg fra bogen " Oppe og nede i København 1908- 45". Set af Holger Damgaard. En ypperlig præsentation af hans billeder
udgivet af Gyldendal 1987.
I bogen er fokus naturligvis ikke så meget det jernbanemæssige på billedet, men mere øjebliksbilledet af en person, man med datidens øjne gerne så sat gundigt bag lås og slå !
Så der er såmænd ikke så meget hjælp at hente mere der hvad angår vognen.
Bedste hilsener
PeterA

Lidt søndagshovedbrud !

af UTJ, 27/8 2023, 19:28 (461 dage siden) @ PeterA

Så der er såmænd ikke så meget hjælp at hente mere der hvad angår vognen.

Det er en CM årgang 1909-1914 og dem var der ikke så mange af på Sjælland. Du bliver nok nødt til at finde et indscannet negativ, hvis det kan findes på kb.dk, såfremt du vil komme den nærmere. Nødbremsetrækket sidder i øvrigt på taget.

--
ئۇلغىك

Lidt søndagshovedbrud !

af Jens Bruun-Petersen, 28/8 2023, 10:29 (460 dage siden) @ UTJ

Under vognnummeret anes romertallet III. Det kunne tyde på, at foto er fra før indførelsen af fællesklassen i 1934. Vognen har store vinduer i kupéerne, ikke de mange små. Hvis man bare kunne læse nummeret....

Venlig hilsen
Jens

Lidt søndagshovedbrud !

af Krabsen, 28/8 2023, 10:49 (460 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Under vognnummeret anes romertallet III. Det kunne tyde på, at foto er fra før indførelsen af fællesklassen i 1934. Vognen har store vinduer i kupéerne, ikke de mange små. Hvis man bare kunne læse nummeret....

Jeg læser det som om billedet er indscannet fra en bog.

Måske vil det give et mere læseligt resultat, hvis man brugte originalbilledet, som ifølge trådstarten er fra en billedsamling, der er bevaret ( men hvor?..)

Lidt søndagshovedbrud !

af Lars, 28/8 2023, 11:20 (460 dage siden) @ Krabsen

Under vognnummeret anes romertallet III. Det kunne tyde på, at foto er fra før indførelsen af fællesklassen i 1934. Vognen har store vinduer i kupéerne, ikke de mange små. Hvis man bare kunne læse nummeret....


Jeg læser det som om billedet er indscannet fra en bog.

Måske vil det give et mere læseligt resultat, hvis man brugte originalbilledet, som ifølge trådstarten er fra en billedsamling, der er bevaret ( men hvor?..)

Holger Damgaards billeder lå hos Polfoto, som nu er Ritzau Scanpix

--
mvh
Lars

Avatar

Lidt søndagshovedbrud !

af Morten Flindt Larsen, København K, 28/8 2023, 11:45 (460 dage siden) @ Lars

Under vognnummeret anes romertallet III. Det kunne tyde på, at foto er fra før indførelsen af fællesklassen i 1934. Vognen har store vinduer i kupéerne, ikke de mange små. Hvis man bare kunne læse nummeret....


Jeg læser det som om billedet er indscannet fra en bog.

Måske vil det give et mere læseligt resultat, hvis man brugte originalbilledet, som ifølge trådstarten er fra en billedsamling, der er bevaret ( men hvor?..)


Holger Damgaards billeder lå hos Polfoto, som nu er Ritzau Scanpix

Det Kongelige Bibliotek har også en stor Holger Damgaard samling, men om den er en altomfattende kopi af Polfotos (Damgaard var pressefotograf hos Politiken) ved jeg ikke. Så hvis billedet har en dybere interesse, er der gode chancer for at finde det og erhverve en kopi.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Lidt søndagshovedbrud !

af PeterA, 30/8 2023, 14:56 (458 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Tak for alle gode input til emnet !

Med hjælp fra flere par "gode øjne" vil jeg nu tillade mig at fastslå, at CM - vognen på Damgaards foto må være CM 10997. Den var een af de sidst byggede CM med pladebeklædning fra 1914. Og nummeret 10997 er et tal der giver mening, ligesom denne vogn ca 1930 var stationeret i østområdet. På den tid overførtes 3.kl vognene i landsdelstogene vistnok ikke over Storebælt, så vidt jeg ved. og det hjælper med til at afgrænse feltet af muligheder. Måske Jens kan be- eller afkræfte det.

Ved omlitreringen 1941 blev CM 10997 til CM 2117, inden den i 1947 blev ombygget til CP 2894. Som sådan blev den udrangeret forholdsvis sent i 1970.

mvh PeterA

Lidt søndagshovedbrud !

af Jens Bruun-Petersen, 30/8 2023, 19:45 (458 dage siden) @ PeterA

Vogntypen passer med nummeret 10997: 9 kupéer, toiletter i hver ende. Vognen stationeret i værkstedsområde København ifølge DRM 1933. Som CM 2117 fra 1941 ser den ud til at være endt i værkstedsområde Aarhus, men den slags ombytninger forekom ofte. Som utroligt mange andre CM blev den ombygget til CP i 1947 og er derfor en del af "det store ombygningscirkus".
Venlig hilsen
Jens

Lidt søndagshovedbrud !

af PeterA, 27/8 2023, 16:40 (461 dage siden) @ Baumann

CM 10987 blev 1941 omlitreret til CM 2123. Søstervognen CM 2121 ses her på Clausens foto fra 1951, hvor begge nævnte vogne blev udrangeret. Med 18 små vinduer på vognsiden, heraf 6 mellem pladesamlingerne.
Men er der så mange på den vogn Damgaard har fotograferet ?? Jeg anerkender dit bud, men er ikke helt overbevist.

[image]

mvh PeterA

Lidt søndagshovedbrud ! Rejsetæppet

af Jørgen Kragh, 27/8 2023, 17:25 (461 dage siden) @ PeterA

Læg mærke at hr Andersen bærer på et rejsetæppe. Det er ikke for at kunne holde varmen, men dækker over at han er iført håndjern.

mvh

Jørgen

Lidt søndagshovedbrud ! Rejsetæppet

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 27/8 2023, 19:01 (461 dage siden) @ Jørgen Kragh

Læg mærke at hr Andersen bærer på et rejsetæppe. Det er ikke for at kunne holde varmen, men dækker over at han er iført håndjern.

Sådan foregår det også i nyere tid.

Her selv været med et indenrigsfly fra Københan til Billund, hvor en arrestant blev eskorteret af to betjente - der blev også gjort et forsøg på at dække over håndjernene, men det lykkedes så ikke rigtigt :-)

Lidt søndagshovedbrud !

af ivar, 27/8 2023, 18:06 (461 dage siden) @ PeterA

Med hensyn til transporten.

Tilbage i sidste halvdel af 60'erne nævnte en overbetjent i mine forældres vennekreds af og til, at han havde været ude at rejse med en arrestant. Det foregik i reserveret kupe. Normalt blev der skiftet ledsager undervejs, men en enkelt gang måtte han helt til hovedstaden for at aflevere en rullekone.

Med hensyn til køretøjer, så havde Frederikshavn Politi på den tid tre personvogne til rådighed, to til udrykning og en civil vogn til kriminalpolitiet.

mvh
-ivar

Billige jernbane T-shirts

Jernbanebøger

Uniformer ved danske jernbaneselskaber fra 1847 til 1980

Uniformer ved danske jernbaneselskaber fra 1847 til 1980. Pris 280 kr.

Læs mere
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak