Har du set?

Diemaen, der ikke var i Pindstrup?

Mit egentlige ærende formulere i punkt 6. Men først en baggrund, 1 - 5 i form af uddrag af tre mails i sagen. Desuden herunder fire fotos sagen vedrørende:

Først de to fotos fra Lokalhistorisk Arkiv Sejlflod Ø157, 32 og 35.

[image]

Dernæst fotoet fra samling Matthias Lentz.

[image]

Og til sidst fotoet fra Ulrich Völz.

[image]

1.
Mail fra Lokalhistorisk Arkiv Sejlflod 18.08.2023 angående billede Ø157: 32/123 og 35/123.

De billeder du ser af lokomotivet ER taget i Lille Vildmose af en formand som arbejdede på stedet, de kan ikke være taget i Tyskland.
Som du ser er de omtalte billeder en del af en større serie fra Vildmosen.

Mvh.
Evald Adamsen
Arkivleder

2.
Ulrich Völz, sammen med Andreas Christopher forfatter til en tysk tørvebanebog svarer 17.08.2023 på min forespørgsel:
ich glaube auch nicht, daß diese Lok mal in Dänemark lief.
Meine Vermutung: Es ist Diema 2140/1958, DS 90 (Foto anbei), und damit könnten die beiden Aufnahmen bei Klasmann entstanden sein, vielleicht in den 60er Jahren? Die Führerhausüberdachung bei der Klasmann-Lok dürfte nachträglich höhergelegt worden sein. Davon abgesehen passen viele Details recht gut.
Haben die Torfwerker aus Kongerslev vielleicht mal eine Studienreise zu Klasmann gemacht und bei dieser Gelegenheit fotografiert?

Viele Grüße,
Ulrich

3.
Mathias Lentz har spurgt i sit netværk og 16.06.2023 fået følgende svar fra Christop Leiter:

Beim ersten Blick natürlich die DIEMA 2140/1958 von Klasmann aus Groß Hesepe/ Schönunghsdorf, sogar mit 3-Licht-Spitzensignal. Die 4-achsige Lore passt auch perfekt zum Klasmann-Werkbahnwagen, sogar die Ösen für den Kabelkran über die Ems in Meppen sind klar zu erkennen. Somit ziemlich klar Klasmann im Bourtanger Moor. Wenn da nicht die Moorraupe wäre, ein wassergekühlter Dieselmotor passt erstmal nicht, normalerweise luftgekühlte Deutz-Dieselmotoren. Die Moorraupe könnte aber von der Bauart durchaus eine Klasmann Moorraupe aus der Maschinenbauabteilung in Groß Hesepe sein. Dann wäre durchaus eine kundenspezifische Sonderausführung mit wassergekühltem Dieselmotor für einen Kunden in Dänemark möglich. Dann sehen wir hier eventuell den Probelauf der Moorraupe im Moor bei Groß Hesepe? Große Gebrauchsspuren kann ich an der Moorraupe nicht erkennen.

Ich habe kein Lieferverzeichnis von DIEMA, könnte neben der 2140/1958 noch eine andere dermaßen große und schweren DIEMA an ein Torfwerk geliefert worden sein? Wenn ich mich richtig erinnere war die in Rheine verschrottete 2140/1958 in dieser Bauart ein Einzelstück. Dann bleibt immer noch das 3-Licht-Spitzensignal und die Lore die dem Klasmann-Werkbahnwagen entspricht. Gab es in Dänemark dermaßen bauartähnliche Loren? Im Hintergrund des Fotos mit der Moorraupe könnten im Hintergrund noch mehrere Werkbahnwagen stehen.

Ich würde am wahrscheinlichsten zum Moor in der Nähe von Groß Hesepe als Aufnahmeort der beiden Fotos tendieren. Und dann den Probelauf der Moorraupe für einen Kunden in Dänemark, wenn es einen Bezug zu Dänemark geben sollte.

Soweit meine Gedanken zu den beiden Fotos. Was sagt ihr?

4.
Matthias Lentz kommenterer derefter:
ja, ganz richtig, genau an diese DIEMA 2140, Typ DS 90, beim Torfwerk Klasmann in & um Groß Hesepe habe ich gedacht. Sie war dort (und wohl auch andernorts) s o tatsächlich ein Einzelstück.
Anbei ein Betriebsfoto dieser bemerkenswerten Klasmann-Lok aus meiner Sammlung. Es kann hier auch gut zu Vergleichszwecken dienen.

Zur Moorraupe kann ich nichts sagen. Aber beide Fotos gehören klar erkennbar zusammen in einen Kontext, also auch Torfwerk Klasmann, Groß Hesepe.

Dass beide Fotos heute in einem Archiv in Dänemark überliefert sind, kann einfache Gründe haben, - zum Beispiel:

a) Fachleute für Torfwirtschaft aus Dänemark waren in Groß-Hesepe auf Besuch, um sich dort technische Anregungen o.ä.m. zu holen. Und haben bei dieser Gelegenheit dort natürlich dann auch eigene Fotos von interessierenden Maschinen, Anlagen o.ä. gemacht.

b) Andere Möglichkeit: Klasmann suchte genau für diese beiden Maschinen (Lok und Moorraupe) einen geeigneten Käufer und hat entsprechende Angebots-Fotos in der Branche (auch nach Dänemark) rumgeschickt.

Schönen Abend wünscht

Matthias (Lentz)

5.
Svend Guldvang og andre blandt andet jeg, der senere som smalsporentusiaster fotograferede i Lille Vildmose, har aldrig set dette lokomotiv i Lille Vildmose eller hos Pindstrup Mosebrug i deres andre moser.

6.
Og nu til sagen: Er du stødt på dette lokomotivet på foto Sejlflod Lokalhistoriske Arkiv Ø157, 32/123 og 35/123 i Lille Vildmose eller andre steder i Danmark?

Mvh. BH.

For mig at se er foto 3 og 4 vist ikke samme lokomotiv som 1 og 2?

Foto 3: anden dør
Foto 4: anden tagplade og 'gangbræt' langs siden samt pladen under døren..

Hej.

Begge lok har samme byggenummer! De to billeder er optaget med en betydelig tidsforskel. Ombygningerne er efter min vurdering ikke større, end at der - stadig efter min vurdering - er tale om samme lokomotiv.

Men spørgsmålet var: Har nogen set det eller de - hvis der er tale om to - i Danmark?

mvh. BH.

Det ville unægteligt hjælpe lidt på sagen, hvis lokalarkivet dokumenterede fotografen ved at vise bagsiden af fotoet med fotografens navn anført og måske endda en dato. At billedet stemmer fra en eller anden større samling siger intet som helst om, hvem fotografen er; det kan fx være fotos fra Tyskland, som er tilgået formanden i forbindelse med Vildmnoseselskabets indhentning af tilbud på lokomotiver. Her er et lignede eksempel fra Københavns Frihavn; bemærk de indfødtes stråtækte hytter i baggrunden.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Nu er billedet på kbhbilleder.dk jo placeret på Indiakaj, så det er da ikke galopperende forkert, hæ, hæ.

Der står nok "India" på billedet og så har en studentermedhjælp/Google/ Alternativ Intelligens (AI) forsøgt at placere det på et københavnerkort.

mvh

Jørgen
Som godt kan lide de her detektivtråde, hvor man kommer vidt omkring

6.
Og nu til sagen: Er du stødt på dette lokomotivet på foto Sejlflod Lokalhistoriske Arkiv Ø157, 32/123 og 35/123 i Lille Vildmose eller andre steder i Danmark?

Spørgsmålet er nok snarere, om nogen er stødt på vogntypen, der ses på de to fotos, ved deres besøg i Vildmosen eller andre steder i Danmark.

Hej.

Tak for deltagelse. At ingen har set hverken vogne eller lokomotiv, tager jeg som et indicie for, at hverken lok eller vogne har været i Danmark. Selv om de fleste af os er for unge til at have været til stede i Lille Vildmose omkring 1960, tror jeg alligevel, at nu afdøde entusiaster ville have efterladt sig fotos, som i dag er bevarede? Personligt sætter jeg min lid til Svends Guldvangs besøg. Var lokomotivet der, ville han givetvis have set det eller hørt om det. En del af hans samtidige spildte ikke tiden i Kongerslev, men støvede rundt i Dokkedal, hvor der endnu var damplokomotiver.

Lokalhistorikerne holder dog stadig på Lille Vildmose.

Jeg hæfter mig ved foruden vognene, der absolut ikke kørte i Vildmosen, ved lokomotivet på billedet, der var 900 mm, hvor Pindstrup kørte 700 mm. Typen var Diema DS 90, en svær sag. Alt for tung til Vildmosen. Vel også sjælden? Jeg har set en på et tysk teglværk engang nord for Rhur samt en i Schweiz og nogle ved Marineammunitionsdepotet ved Kielerfjorden, men disse sidste havde midtstillet førerhus.

Hele serien: arkiv.dk - Lokalhistorisk Arkiv Sejlflod Ø157 er nok værd at kigge på. Der er fotos af Ålborg Privatbaner og billeder af Vildmose-tog i snevejr. Hele serien fra omkring 20/123 - 40/123 kan vise sig at være fra Emsland?

Mine egne billeder derfra samt mine tyske tørvebanebøger er jeg pt. 200 kilometer fra, så jeg er spændt på, når jeg kommer nærmere, at se, hvad jeg ved mine besøg i Emsland i sin tid så.

Jeg lukker sagen.

Mvh. BH.

Lokalhistorikerne holder dog stadig på Lille Vildmose.

Det må lokalhistorikerne jo så snildt kunne dokumentere med identificerebare fotos af vognene i Lille Vildmose. Sværere er det ikke. Men det forholder sig jo nok sådan, at lokalarkiver er tilbøjelige til helt ukritisk at tro på og fastholde udsagn fremført af dem, der indleverer materiale til dem. Det synes jeg, at vi har set mange eksempler på.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Har du set?

Har du set?

Har du set?

Har du set?

Har du set?

Har du set?

Har du set?

Ingeniøren

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak