En lille nem opgave; hvor er dette foto taget:

Foto optaget 11.08.2023 (nm).

M.v.h.
Niels

Hej Niels

noget med D i nærheden af M?

vh pediHg

En lille nem opgave; hvor er dette foto taget:

Foto optaget 11.08.2023 (nm).

Mon ikke billedet er taget på en lokation nær hvor du var i lørdags ?

@ ped & Thomas: Varmt.

M.v.h.
Niels

Jeg bliver sgu ærlig talt lidt stødt.

Det er da ikke statshemmeligheder der deles her?

Hvis du ikke vil fortælle hvor dine ellers fine billeder er fra, syntes jeg du helt skal stoppe med at lægge dem op.
Det er simpelthen for dumt at opføre sig sådan :(

Det er ikke alle der ved alt om alt, og ikke alle der ved hvor du er på et givent tidspunkt. Hvor f### skulle eg vide fra hvad du lavede i lørdags?

Jeg bliver sgu ærlig talt lidt stødt.

Det er da ikke statshemmeligheder der deles her?

Hvis du ikke vil fortælle hvor dine ellers fine billeder er fra, syntes jeg du helt skal stoppe med at lægge dem op.
Det er simpelthen for dumt at opføre sig sådan :(

Det er ikke alle der ved alt om alt, og ikke alle der ved hvor du er på et givent tidspunkt. Hvor f### skulle eg vide fra hvad du lavede i lørdags?

Ro på, NielsJ, og kig her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=75963 .

Mit indlæg er da tydeligt markedsført som en "gætter"; men vil du ikke være med, så la' vær'.

Jeg aner ikke om der er eller har været industrispor i Dania, men det ligger da nær Mariager.
Venlig hilsen
Søren

Jeg aner ikke om der er eller har været industrispor i Dania, men det ligger da nær Mariager.

..... og jeg anede ikke indtil i fredags, at der stadig var sporrester i Dania ca. 7 km fra "Mariager Station" og MHVJ. Derfra inspirationen til denne "industribanegætter", hvor du har ramt rigtigt, Søren.

M.v.h.
Niels

Da Søren "disavelo" har ramt rigtigt, og da jeg i øvrigt fornemmer "en vis utålmodighed", følger her forklaringen:

Blikretning syd mod vejbro for "Daniavej".

..... og vender man sig 180 grader, ses yderligere et par sporrester "på vej til" et lille havnebassin og fjorden:

Blikretning nord mod Mariager Fjord. Begge fotos fra den tidligere cementindustri "Dania", 11.08.2023 (nm).

Se f.eks. på *KRAK*.

Tommy besøgte Dania i 2016, hvor hans 2 nederste fotos netop er taget oppe fra "min" vejbro og mod industrianlægget på sydsiden af vejen. Endvidere har Tommy i sit indlæg listet den industribane-trækkraft, der kan sættes i relation til Dania.

Dania er stedet, hvor et af Mariager Fjords helt store industrieventyr har fundet sted. Cementproduktionen, der var baseret på egnens righoldige kridtforekomster, indledtes med anlægget af fabrikken "Cimbria" i 1873, i 1886 kom "Dania" til og i 1907 tilkom "Kongsdal Cementfabrik". "Dania" opkøbte sidenhen de 2 andre, "Cimbria" i 1920 og "Kongsdal" i 1936.

Områdets industrispor lå, som Tommy's trækkraftliste afslører, med såvel 600 mm og 785 mm, og de viste rester - samt nogle "ar" i asfalten - stammer fra 600 mm anlægget, som bl.a. benyttedes til lertransport mellem "Kongsdal" og "Dania". De kendte lokomotiver "TINE" og "ELSE" var 785 mm, medens Borsig 6678/1907 har kørt på 600 mm, her afløst af Pedershaab-lokomotiver.

I 1984 var det slut med cementproduktionen. I dag er Dania er blevet til en kulturhistorisk perle, der ikke bare ligger død hen som industrihistorisk minde, men lever med beboede huse og nye virksomheder samt i øvrigt udgør et rekreativt område.

Det stedlige motel er indrettet i bygningerne omkring Danmarks bedst bevarede cementringovn:

Motel Dania, 11.08.2023 (nm).

Kilder: Udover netsurfing anbefales S.A. Guldvang "Danmarks Smalsporede Industribaner" (bane bøger 1998 - ISBN 87 88632 76-8).

Bedste hilsener & tak for medspil
Niels

Hvad var/er sporvidden i Dania?

Mvh
Knut

Hvad var/er sporvidden i Dania?

Hej Knut,

Jf. Guldvang var begge sporvidder, 600 mm og 785 mm, repræsenteret i Dania, og de stumper, jeg fandt, var 600 mm. Husk også, at efter 1936 var det hele jo "Dania".

M.v.h.
Niels

Ovenfor nævnte jeg bl.a. lokomotivet "ELSE", O&K 9774/1921, som kørte på 785 mm sporet i kridtgraven i 1929-63:

Billedtekst: Kalkbrud. Ophav: Jonals Co. (1926-) fotografisk kollektiv. Det Kgl. Biblioteks billedsamling - Id: JonalsA0086.tif. P.t. "klikbart".

Oprindelsesdatoen "1928-1950" er lige så vidtløftig som lokaliteten "Danmark", så stedbestemmelsen "Dania" beror på mit "gæt", der bekræftes af dette luftfoto:

Billedtekst: Cementfabrik, Mariager Fjord. År: 1928-1933. Ophav: Nordisk Luftfoto. KB Luftfotosamling - Id: NL64985_001.tif. P.t. "klikbart".

Lokomotivet på øverste foto er utvivlsomt "ELSE", og bagtil ses "sydvæggen" af kridtgraven. T.v. for billedet ligger cementfabrikken, og bag toget den lille remise. På luftfotoet ses ude t.v. for industribygningerne den ensomt liggende remise (med 3 vinduer), og oppe ved det hvide "palæ" (direktørboligen) ses cementringovnens "tårn" (i dag del af motellet).

På et senere luftfoto (1948-52) ses remisen udvidet fra 3 til 6 vinduer i længden, og endnu senere ligger i området en bygningsmasse tilhørende FLS R&D Center Dania.

PS: Der er flere interessante fotos under søgekriteriet "kalkbrud" på Det Kgl. Biblioteks billedsamling.

M.v.h.
Niels

Billedtekst: Kalkbrud. Ophav: Jonals Co. (1926-) fotografisk kollektiv. Det Kgl. Biblioteks billedsamling - Id: JonalsA0086.tif. P.t. "klikbart".

Ved alle billeder på Det Kgl. Biblioteks billedsamling står der "Materialet er muligvis beskyttet af ophavsret". Det bliver jeg ikke meget klogere af. Må jeg bruge billederne til artikler, jeg skriver og lægger online?
Denne side bliver jeg heller ikke klogere af: https://www.kb.dk/ophavsret

Det betyder at KB fraskriver sig ansvaret i forhold til viderebringelse af billedet. Men i og med at KB viderebringer billedet uden at have afklaret ejerskabet omkring ophavsret, er KBs egen visning også uafklaret ophavsretnigt, medmindre de ved mere end de skriver. Men du kan jo henholde dig til at KB jo bringer billedet og dermed kan det ikke være omfattet af ophavsret, medmindre fotografen eller dennes arvinger eller tredjepart har dokumentation for overdragelse af ophavsretten til tredjeparten og henvender sig.

Om Jonals og Co: https://da.wikipedia.org/wiki/Jonals_Co.

Bemærk i øvrigt at der ikke er tale om en fotografisk opstilling, komposition eller lignende, udover motovvalg og beskæring.

Kære Tommy,

Måske jeg ser for prosaisk på sagen, idet jeg forudsætter, at billeder af den viste karakter ikke nødvendigvis har "værkshøjde". Og med de gymnastiske årstalsøvelser, jeg har gennemført i indlægget, søger jeg at anskueliggøre, at vi således er hinsides al ophavsret.

I den henseende går et arkiv som kbhbilleder.dk i mine øjne med livrem & seler, og man ser dem anvende udsagnet "Beskyttet af ophavsret" i tilfælde, hvor hverken fotograf eller fototidspunkt kendes, selv om en billedanalyse kunne indikere i det mindste det tiår, hvori billedet er taget. Arkivet tager simpelthen som udgangspunkt, 1. at billedet har "værkshøjde", og 2. at der endnu ikke er gået 70 år siden den ukendte fotografs død.

I sådanne tilfælde vil formuleringen "Materialet er muligvis beskyttet af ophavsret" nok have været "mere hensigtsmæssig", og så er vi dér, hvor Ulrik beskriver.

M.v.h.
Niels

Hej Tommy,

Jonals Co. var ikke en bestemt person men et "fotografisk kollektiv", hvor vi i eftertiden - ligesom med Københavns Foto-Service - ikke kender navnene på hvem af de deltagende fotografer, der har fotograferet hvad. Der eksisterer ikke noget samlet Jonals Co. arkiv eller registratur, så jeg har svært ved at se, at nogen kan gøre dokumenterede ophavsretslige krav gældende, ej heller om et givet foto måtte have værkhøjde. Danmarks Jernbanemuseum har nogle af Statsbanerne indkøbte Jonals Co. negativer fra første halvdel af 1930'erne i samlingen, og personligt har jeg en hypotese om, at det var udbrydere fra Jonals Co., der startede Københavns Foto-Service ca. 1936, men jeg savner endnu "den rygende pistol".

Det betyder at KB fraskriver sig ansvaret i forhold til viderebringelse af billedet.

Kan man det? Så kan jeg jo gøre det samme.

Men i og med at KB viderebringer billedet uden at have afklaret ejerskabet omkring ophavsret, er KBs egen visning også uafklaret ophavsretnigt, medmindre de ved mere end de skriver.

Jeg synes det er usselt, at en institution som det kongelige bibliotek ikke selv afklarer en eventuel ophavsret på et billede, de selv lægger online, men blot sender aben videre til menigmand, der ikke har en jordisk chance for at finde ud af, om der er ophavsret på billedet eller ej.

Det betyder at KB fraskriver sig ansvaret i forhold til viderebringelse af billedet.

Kan man det? Så kan jeg jo gøre det samme.

Men i og med at KB viderebringer billedet uden at have afklaret ejerskabet omkring ophavsret, er KBs egen visning også uafklaret ophavsretnigt, medmindre de ved mere end de skriver.

Jeg synes det er usselt, at en institution som det kongelige bibliotek ikke selv afklarer en eventuel ophavsret på et billede, de selv lægger online, men blot sender aben videre til menigmand, der ikke har en jordisk chance for at finde ud af, om der er ophavsret på billedet eller ej.

Det kan man, og det gør vi også hos Danmarks Jernbanemuseum. Hverken Det Kongelige Bibliotek eller DJM råder over en stab af medarbejdere til løbende at følge med i, hvem der på et givet tidpunkt har rettighederne til hvilke billeder og under hvilke omstændigheder. Rettighederne til vores billeder administreres mod honorar af VISDA, som sikrer at vores billedbrug er "legal", og som vi indmelder fotografnavne og styktal til én gang om året. Det samme gør msig gældende for DKB's billeder, for hvem ophavsretten med hensyn til biblioteks egen offentliggørelse dermed er afklaret. Så du kan ganske rigtigt gøre det samme som DKB og DJM. Så har du dit på det tørre. Noget tilsvarende vil jeg tro kan komme til at gælde for de af den kommende Banebases billeder, som måtte være behæftet med ophavsret.

Det har sådan set intet med problemstillingen at gøre. Der er uklar retstilstand, idet der ikke er retpraksis edrørende skelnem mellem forogtafiske billeder hhv værker. At institutioner så vælger at betale en organisation (tredjepart) er noget helt andet, idet flueknepperen sikkert ville tilføje at en offentlig eller offentlig finansieret institution ikke må betale en tredjepart for benyttelse, som der ikke er et retskrav på. Men at nævne overfor brugeren at ophavsretsforhold er uklare er så ganske korrekt.

Det betyder at KB fraskriver sig ansvaret i forhold til viderebringelse af billedet. Men i og med at KB viderebringer billedet uden at have afklaret ejerskabet omkring ophavsret, er KBs egen visning også uafklaret ophavsretnigt, medmindre de ved mere end de skriver. Men du kan jo henholde dig til at KB jo bringer billedet og dermed kan det ikke være omfattet af ophavsret, medmindre fotografen eller dennes arvinger eller tredjepart har dokumentation for overdragelse af ophavsretten til tredjeparten og henvender sig.

Når DKB bringer et billede, kan det sagtens ske efter en aftale om ejerskabet med en rettighedshaver og/eller VISDA, og dermed med tilstrækkeligt afklaret ophavsret for DKB's EGEN viderebringelse. Det kan man ikke automatisk slutte, at DKB ikke har, som du gør. Når DKB i den forbindelse anfører et fotografnavn ved billedet (eller skriver "ukendt"), så gælder lovgivningens bestemmelser om ophavsret for dette. "Ukendt" er ikke = public domain, dvs. fri brug. Tilsvarende gælder når fx et forlag efter aftale med en rettighedshaver/fotograf udgiver en bog med dennes billeder. Det vil her være meget dumt at hævde, at når forlaget n.n. har bragt billedet, kan der ikke være ophavsret på det, blot fordi de nærmere omstændigheder omkring rettighederne ikke er beskrevet i bogen men der blot henvises "bredt" til loven om ophavsret

Om Jonals og Co: https://da.wikipedia.org/wiki/Jonals_Co.

Bemærk i øvrigt at der ikke er tale om en fotografisk opstilling, komposition eller lignende, udover motovvalg og beskæring.

Motivvalg, -komposition og -beskæring er netop en del af den fotografiske opstilling, hvori også kan indgå foranstaltninger som fx kunstlys og filtre.

Det betyder at KB fraskriver sig ansvaret i forhold til viderebringelse af billedet. Men i og med at KB viderebringer billedet uden at have afklaret ejerskabet omkring ophavsret, er KBs egen visning også uafklaret ophavsretnigt, medmindre de ved mere end de skriver. Men du kan jo henholde dig til at KB jo bringer billedet og dermed kan det ikke være omfattet af ophavsret, medmindre fotografen eller dennes arvinger eller tredjepart har dokumentation for overdragelse af ophavsretten til tredjeparten og henvender sig.

Når DKB bringer et billede, kan det sagtens ske efter en aftale om ejerskabet med en rettighedshaver og/eller VISDA, og dermed med tilstrækkeligt afklaret ophavsret for DKB's EGEN viderebringelse. Det kan man ikke automatisk slutte, at DKB ikke har, som du gør. Når DKB i den forbindelse anfører et fotografnavn ved billedet (eller skriver "ukendt"), så gælder lovgivningens bestemmelser om ophavsret for dette. "Ukendt" er ikke = public domain, dvs. fri brug. Tilsvarende gælder når fx et forlag efter aftale med en rettighedshaver/fotograf udgiver en bog med dennes billeder. Det vil her være meget dumt at hævde, at når forlaget n.n. har bragt billedet, kan der ikke være ophavsret på det, blot fordi de nærmere omstændigheder omkring rettighederne ikke er beskrevet i bogen men der blot henvises "bredt" til loven om ophavsret

Om Jonals og Co: https://da.wikipedia.org/wiki/Jonals_Co.

Bemærk i øvrigt at der ikke er tale om en fotografisk opstilling, komposition eller lignende, udover motovvalg og beskæring.

Motivvalg, -komposition og -beskæring er netop en del af den fotografiske opstilling, hvori også kan indgå foranstaltninger som fx kunstlys og filtre.

Nej, det sidste er (det har vi beskæftiget os med) ikke nok til at det er et værk - noget andet er nok nutidens photoshop/billedbehandling - i det pågældende tilfælde er der ikke tale om opstilling, kunstlys, eller filtre - et motivvalg er alene ikke, men et fotografisk billede, også selv om pressefotografer gerne vil hævde værkshøjde.

Jeg siger intet om at KB ikke har klare eller uklare aftaler om mangfoldiggørelse. Det ved du sådan set heller ikke. Men dette har vi altså tærsket langhalm på før.

Pointen er nok at tredjepartsbureauerne lever højt på en uklar og ikke ganske defineret sondring. Nok for nu, du må have en god påske.

Det betyder at KB fraskriver sig ansvaret i forhold til viderebringelse af billedet. Men i og med at KB viderebringer billedet uden at have afklaret ejerskabet omkring ophavsret, er KBs egen visning også uafklaret ophavsretnigt, medmindre de ved mere end de skriver. Men du kan jo henholde dig til at KB jo bringer billedet og dermed kan det ikke være omfattet af ophavsret, medmindre fotografen eller dennes arvinger eller tredjepart har dokumentation for overdragelse af ophavsretten til tredjeparten og henvender sig.

Når DKB bringer et billede, kan det sagtens ske efter en aftale om ejerskabet med en rettighedshaver og/eller VISDA, og dermed med tilstrækkeligt afklaret ophavsret for DKB's EGEN viderebringelse. Det kan man ikke automatisk slutte, at DKB ikke har, som du gør. Når DKB i den forbindelse anfører et fotografnavn ved billedet (eller skriver "ukendt"), så gælder lovgivningens bestemmelser om ophavsret for dette. "Ukendt" er ikke = public domain, dvs. fri brug. Tilsvarende gælder når fx et forlag efter aftale med en rettighedshaver/fotograf udgiver en bog med dennes billeder. Det vil her være meget dumt at hævde, at når forlaget n.n. har bragt billedet, kan der ikke være ophavsret på det, blot fordi de nærmere omstændigheder omkring rettighederne ikke er beskrevet i bogen men der blot henvises "bredt" til loven om ophavsret

Om Jonals og Co: https://da.wikipedia.org/wiki/Jonals_Co.

Bemærk i øvrigt at der ikke er tale om en fotografisk opstilling, komposition eller lignende, udover motovvalg og beskæring.

Motivvalg, -komposition og -beskæring er netop en del af den fotografiske opstilling, hvori også kan indgå foranstaltninger som fx kunstlys og filtre.

Nej, det sidste er (det har vi beskæftiget os med) ikke nok til at det er et værk - noget andet er nok nutidens photoshop/billedbehandling - i det pågældende tilfælde er der ikke tale om opstilling, kunstlys, eller filtre - et motivvalg er alene ikke, men et fotografisk billede, også selv om pressefotografer gerne vil hævde værkshøjde.

Jeg siger intet om at KB ikke har klare eller uklare aftaler om mangfoldiggørelse. Det ved du sådan set heller ikke. Men dette har vi altså tærsket langhalm på før.

Pointen er nok at tredjepartsbureauerne lever højt på en uklar og ikke ganske defineret sondring. Nok for nu, du må have en god påske.

Det hele står beskrevet her:
https://danskelove.dk/ophavsretsloven/70

Pointen er nok at tredjepartsbureauerne lever højt på en uklar og ikke ganske defineret sondring. Nok for nu, du må have en god påske.

Det hele står beskrevet her:
https://danskelove.dk/ophavsretsloven/70

Og i mere uddybet, forklarende og ikke-juridisk sprog her: https://kum.dk/kulturomraader/ophavsret

"Tredjepartsbureaurne" er det som kaldes: ophavsretlige forvaltningsorganisationer.

Pointen er nok at tredjepartsbureauerne lever højt på en uklar og ikke ganske defineret sondring. Nok for nu, du må have en god påske.

Det hele står beskrevet her:
https://danskelove.dk/ophavsretsloven/70

Og i mere uddybet, forklarende og ikke-juridisk sprog her: https://kum.dk/kulturomraader/ophavsret

"Tredjepartsbureaurne" er det som kaldes: ophavsretlige forvaltningsorganisationer.

Der er penge i det, men ophavsretten ligger (normalt) kun hos den, der har taget billedet (nogle vinkelskrivere vil sikkert have en interesse i, at forsøge at ændre den opfattelse). Begrebet "værks-højde" - og opfattelsen/forståelsen af samme - vil kræve særlige evner at få ændret på, ligesom reglen om 50 år.

Pointen er nok at tredjepartsbureauerne lever højt på en uklar og ikke ganske defineret sondring. Nok for nu, du må have en god påske.

Det hele står beskrevet her:
https://danskelove.dk/ophavsretsloven/70

Og i mere uddybet, forklarende og ikke-juridisk sprog her: https://kum.dk/kulturomraader/ophavsret

"Tredjepartsbureaurne" er det som kaldes: ophavsretlige forvaltningsorganisationer.

Der er penge i det, men ophavsretten ligger (normalt) kun hos den, der har taget billedet (nogle vinkelskrivere vil sikkert have en interesse i, at forsøge at ændre den opfattelse). Begrebet "værks-højde" - og opfattelsen/forståelsen af samme - vil kræve særlige evner at få ændret på, ligesom reglen om 50 år.

Enig, Svend. Det er lidt ligesom at diskutere god og dårlig kunst; det afhænger af beskuerens opfattelse, og det nok kræver en retssag med indkaldelse af flere sagkyndige at få afgjort for hvert enkelt foto. Fotografens navn alene, tvivler jeg på er tilstrækkeligt. Der er næppe heller mange dommere, som vil mene, at noget så uendelig ligegyldigt som billeder af tog kan have værkshøjde. Men så er der de "almindelige" regler tilbage

M.h.t. tidsbestemmelse af Jonals-billedet af "ELSE", så har vi som nævnt den lille remise at gå efter, som på et senere luftfoto, dateret "1948-52", ses forlænget fra de oprindelige 3 til 6 bygningsfag.

Jeg satte også tidligere i tråden 785 mm lokomotivet "TINE" (Krauss 8477/1929) i relation til DANIA, hvortil hun ankom i 1938. Er det ikke nærliggende at antage, at vi skal søge anledningen til remisens forlængelse her?

Det Kgl. Biblioteks billedsamling - Id: JonalsA0087.tif. P.t. "klikbart".

Således vil "vore" Jonals-billeder fra DANIA almindeligvis være hinsides al ophavsret, med mindre I altså 1. beslutter jer for at anse dem som havende "værkshøjde" og 2. stadig afventer, at der er gået 70 år efter den ukendte fotografs død.

Bedste påskehilsener
Niels