Tirpitzstillingens kanonløb - damplok 99 312 (+ 1 foto)

af Erik Sejersen, 11/8 2023, 22:14 (557 dage siden)

I en gammel tråd på det lukkede forum https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=93731 er billedteksten " formentlig Oksbøl", det ER oksbøl, billedet er taget hvor Kirkegade munder ud i Vestergade https://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1775238 Huset er i mellemtiden revet ned.

Et andet billede med 99 311 https://arkiv.dk/vis/1308703 er ligeledes Oksbøl, huset i baggrunden er Østergade 2B https://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1580110

damplok 99 311 og 99 312 nyt foto.

af Steffen Dresler, 14/8 2023, 11:59 (555 dage siden) @ Erik Sejersen

Kære Erik

Når nu låget er af alligevel, kan du så oplyse hvor dette billede er optaget?

[image]
Kilde: Oksbøl lokalhistoriske arkiv

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

damplok 99 311 og 99 312 nyt foto.

af Erik Sejersen, 14/8 2023, 18:30 (554 dage siden) @ Steffen Dresler

Den var straks værre, det kniber med huse til stedfæstelse. Bag lokomotiver ses en trækonstruktion, den kunne ligne den ved Tirpitz-stillingen som ses her https://arkiv.dk/vis/1558217 . I bogen "Fra Vestbanen til Arriva" side 97 er samme billede med teksten "... Müller-Altvatters grusgrav ved Oksbøl", der er også beskrivelse af 900 mm bane fra Oksbøl til Oksby. I bogen "Det kørte på skinne i Ho-Oxby og Aal sogne" udgivet af "Lokalhistorisk Forening for Aal og Ho-Oksby sogne" i 2011 (ingen ISBN nummer !) omtales banen som "Markskelbanen - grusbanen mellem Markskel og Blåvand" og den gik oprindeligt til Büffel-stillingen. Banen blev senere omlagt og ført ned til Tirpitz-bunkeren. De har samme billede med teksten "To lokomotiver i Markskelgrusgraven". Markskelvej, Oksbøl kan findes på google maps syd for Oksbøl. Bogen fra "Lokalhistorisk Forening" er for en del lavet efter "førstehåndsvidner der kunne korrigere skriftlige oplysninger", så må man håbe hukommelsen var i orden.

Konklusionen må nok være det sandsynligvis er fra et sted på den 900 mm bane der gik fra grusgraven syd for Oksbøl og til Tirpitz-bunkeren i Oksby.

damplok 99 311 og 99 312 nyt foto.

af Steffen Dresler, 14/8 2023, 18:41 (554 dage siden) @ Erik Sejersen

Kære Erik

Ja, det er vel nok konklusionen, da der jo ikke er noget "at hænge billedet op på" visuelt. Og i det hele taget er terræn, bevoksning, bebyggelse og vejnet jo totalt ændret fra de år jeg begyndte at have tjenstlig tilskyndelse til at være der i slutningen af 1960´erne. Tænk sig, det var helt frem til midten af 1980´erne muligt at kravle op på Tirpitz bunkeren (tov stump) med en kasse øl og nyde aftensolen inden turen gik hjem igen.

Steff

Tirpitzstillingens kanonløb - damplok 99 312 (+ 1 foto)

af Svend, Storkøbenhavn, 14/8 2023, 19:11 (554 dage siden) @ Erik Sejersen

Er der viden om, hvor - på hvilken bane i Tyskland - de to lokomotiver havde kørt, inden de blev sendt til Danmark?

--
Svend

[image]

Tirpitzstillingens kanonløb - damplok 99 312 (+ 1 foto)

af Niels Munch, 14/8 2023, 19:34 (554 dage siden) @ Svend

Er der viden om, hvor - på hvilken bane i Tyskland - de to lokomotiver havde kørt, inden de blev sendt til Danmark?

Ja, "Der Molli", se f.eks. her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=14467 .

M.v.h.
Niels

damplok 99 311 og 99 312 nyt foto.

af NielsJ_Esbjerg, Esbjerg, 15/8 2023, 08:04 (554 dage siden) @ Erik Sejersen

Hvis det er rigtigt, er det det eneste billede af Oksby-banen der eksisterer.

damplok 99 311 og 99 312 nyt foto.

af NielsJ_Esbjerg, Esbjerg, 15/8 2023, 08:06 (554 dage siden) @ Steffen Dresler

Steff, der er jo 2 ens bunkere ved Tirpitzstillingen, det er kun den ene der er lavet til museum. Den anden ligger 200 meter nordfor, og her kan du - som førhen - kravle op med en kasse øl og nyde udsigten :) Alt er som det altid har været der.

damplok 99 311 og 99 312 nyt foto.

af Steffen Dresler, 15/8 2023, 08:30 (554 dage siden) @ NielsJ_Esbjerg

Hej Niels

Det var nu den senere museumsbunker med et ordentligt hul i toppen, tror nok jeg ellers er blevet (næsten) for gammel til den hobby og så er det jo umuligt nu, godt det samme.

Fatter stadig ikke, at man sendte 38 cm kanonen fra Tøjhusmuseet til Hanstholm, stor både administrativ- som akademisk historisk fejl. Men sådan er jo historikere/venner og økonomi ofte, desværre.

Steff

damplok 99 311 og 99 312 nyt foto.

af NielsJ_Esbjerg, Esbjerg, 15/8 2023, 08:38 (554 dage siden) @ Steffen Dresler

De er helt ens, de to bunkere, begge har hul i toppen :)
Jeg var oppe på bunker 2 sidste sommer, der stod en lille stige, så man kunne komme op. Der er ingen afspærring, så man kunne kigge direkte ned i det 10-12 meter dybe brønd efter kanonen - ret skræmmende. Et besøg værd, for bunkeren står urørt, i modsætning til Tirpitz-bunkeren, som man forsøgte at sprænge væk i 1960'erne.

damplok 99 311 og 99 312 nyt foto.

af Niels Munch, 15/8 2023, 08:40 (554 dage siden) @ Steffen Dresler

Men sådan er jo historikere/venner og økonomi ofte, desværre.

Fagfæller ??

[image]
Niels

damplok 99 311 og 99 312 nyt foto.

af Steffen Dresler, 15/8 2023, 11:01 (554 dage siden) @ NielsJ_Esbjerg

..............men det var stadig Tirpitz bunkeren:-)

For NM ad fagfælle:

Er selv blevet fagfællebedømt to gang, stor ære:-D .

Den første var en sprogprofessor, der fuldstændigt ødelagde "MIN" skrivemåde og rettede alt og alle. F.eks. blev litra konsekvent ombygget med model og tekniske jernbaneudtryk ændret til alternative "civile" udtryk.
Den anden gang af en????? der ikke havde et hammerslag forstand på hverken jernbaner eller det jernbanehistoriske, men stor forstand på (slut)noters og kildehenvisningers anvendelse og anbringelse. Whau!!!!

Bedste hilsener

Steff

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak