Har de en tjenestekøreplan .....
Hej.
For mange år side meddelte Svend Gudvang: "Udateret skrivelse meddeler, at brodragerne, der skal bære Statsbanesporet over mergelbanesporet indlægges ved sporspærring mellem togene 1010 og 1016 den 28.02.1914." og "
Udateret skrivelse oplyser, at brodragerne er fjernet natten mellem den 3. og 4. maj 1916 mellem togene 1010 og 1016."
Kan du komme tidspunktet lidt nærmere? Jeg går ud fra, at det er om natten? Jeg kan oplyse, at mergelsporet tilhørte Vejen - Brørup Mergelselskab, og at Statsbanerne angiver stedet som liggende henholdsvis mellem Vejen og Lunderskov og mellem Lunderskov og Esbjerg. Desværre har jeg en mistanke om, at stedet lå vest for Vejen, så den ene angivelse er forkert? Med mindre, at omtalte brodrager er to forskellige, eller at den har flyttet sig i mellemtiden? Mergelselskabet havde flere krydsninger med Statsbanerne. Hedeselskabets kort angiver et helt tredje sted, og en lokal angiver medbenyttelse af en vejbro og en anden lokal af en vandløbsbro. Kort og godt kender du stedet for Guldvangs notits, så lytter jeg gerne.
Jeg kan oplyse, at brodragerne fjernedes, fordi verdenskrigen her havde afbrudt merglingen, og brodragerne skulle bruges ved Bur, hvilket har været på tapetet her tidligere.
Da jeg midt i 50'erne var pendler i området, havde de tog, jeg benyttede, numre mellem 300 og 399 (Esbjerg-tog) og mellem 900 og 999. Padborg-tog. Et år brugte jeg også et godstog med togførervogn, hvilket var uofficielt, men der var jo rigeligt plads i Cu-vognen. Dette tog havde et firecifret tognummer med et 1-tal foran 3xx eller 9xx. Før Første Verdenskrig må strækningsnumrene havde været anderledes, for jeg ville have forventet numre som1310 og 1316 i stedet for 1010 og 1016. Nogen, der har en kortfattet redegørelse for tognummersystemet?
Mvh. BH.