Lidt fra Nordfyn
Herlige billeder, som fint supplerer Lars Viinholt-Nielsens bog om Nordvestbanen.
Der er dog en enkelt ting i Brenderup, som jeg endnu ikke har set et billede af: centralapparatet.
Lars har i privat korrespondance bekræftet min vaklende erindring af, at der var tale om en svingbuk - altså et apparat, hvor signaler og sporskifteaflåsning betjenes med håndsving.
Men hvor stod denne buk?
Lars skriver i sin bog, at den stod på perronen, og man ser på forsiden, at trådene er ført samlet fra ydersiden af spor tre under de andre spor ud for varehuset, men her kan jeg ikke se nogen svingbuk - heller ikke på billederne inde i bogen.
Det er 47 år siden, jeg sidst stod på stationen og ventede på toget til Odense, så jeg kan jo huske forkert, men jeg mener, at svingbukken stod ved hovedbygningen.
Hvorfor kan den så ikke ses på billeder - heller ikke dem i samlingen af luftfotos??
Ved nogen af jer noget???
Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig