Tidsrøveri 2

af Bent Hansen, 21/7 2023, 17:05 (478 dage siden)

Hej.

Tak. Det var åbenbart ikke så slemt.

Der er ellers masser på jernbane.dk om broen ved Sdr. Felding, hvor også Vejle billedet er optaget, men lad nu det være.

Den adresse, jeg opgiver, virker også.

Som belønning for hurtig indsats kommer her endnu et problem

[image]:
Lokalhistorisk Arkiv Herning B129205
Statsbanerne, grus arbejdere, Kølkær. 1918. Fotograf: ATM - Atelier Moderne, Herning

Hertil kan jeg tilføje: Grusgraven må være Okkels Grusgrav, hvor Fibiger & Villefrance gravede. De havde overtaget to H-maskiner, 39 og 42. Er det en af dem? Jeg synes ikke de ligner. Nærmest en gammel sjællænder, der i så fald er noget ombygget?

Mvh. BH.

Tidsrøveri 2

af Niels Munch, 21/7 2023, 17:36 (478 dage siden) @ Bent Hansen

[image]
Lokalhistorisk Arkiv Herning B129205
Statsbanerne, grus arbejdere, Kølkær. 1918. Fotograf: ATM - Atelier Moderne, Herning

Hertil kan jeg tilføje: Grusgraven må være Okkels Grusgrav, hvor Fibiger & Villefrance gravede. De havde overtaget to H-maskiner, 39 og 42. Er det en af dem? Jeg synes ikke de ligner. Nærmest en gammel sjællænder, der i så fald er noget ombygget?

Der kan læses "245" på førerhuset, altså Cs 245. (Klik på billedet for større udgave).

M.v.h.
Niels

Tidsrøveri 2

af Bent Hansen, 22/7 2023, 10:20 (477 dage siden) @ Niels Munch

Hej.

Tak. Jeg noterer Cs 245.

På min skærm står der absolut ikke noget nummer på maskinen. Jeg køber pc'er med stor harddisk og ofte med ekstra ram, så den kan behandle store dokumenter. Skærmens opløsning går jeg ikke op i. Måske ved den næste maskine?

Jeg har bemærket Kurts spørgsmål, men jeg gør lige mine egen smalsporlokomotiver færdige først. Der mangler kun to, men de kan godt tage en halv eller en hel dag, inden jeg har fundet dem eller opgivet.

Baldur lyder rimeligt. På Bornholm var der to store Jung'er i jurakullene, og de havde forskellige sandkasser, så der kan tages forkert.

Hvis jeg ikke er enig, vender jeg tilbage. I Holmstrup har de før taget fejl. De må jo stole på første ejer af billedet, og hvad han i sin tid havde sagt til giverne nu, der ofte er børnebørnene, og de kan jo også huske fejl.

Let er det aldrig.

Mvh. og tak BH.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak