Mere tidsrøveri......

af Bent Hansen, 21/7 2023, 14:16 (427 dage siden)

Hej.

Jeg har netop søgt arkivnummeret til et foto, jeg havde fået, men fandt også en masse andet. Måske er der noget af det, der kunne interessere dig?

Jeg var på Arkiv.dk i Vejle Stadsarkiv og havde skrevet lokomotiver, og så kom der alt muligt andet ud, og først til aller sidst kom det, jeg søgte. Jeg faldt f. eks. over:

1.
Vejle Stadsarkiv N163068.
De skriver: Lokomotiv, uidentificeret, ca. 1900.
Det foresvæver mig, at billedet har været på Jernbanen.dk for nylig, men jeg kan ikke finde det. Jeg har noteret ved billedet: Hanomag 4743/1910 tilhørende Hoffmann lejet af Carl Jensen ved TKVJ-anlæg ca. 1916 ved Sdr. Felding.
[image]

2.
Der var også følgende, der imidlertid ikke er mit bord. Skulle du gå hen og bestemme de tre lok, så skriv endelig her.
Vejle Stadsarkiv N543.
De skriver: Lokomotiver til ophugning, 9. marts 1965. Vejlefirmaet Petersen og Albeck har købt de tre lokomotiver. Fotograf: Allan Simonsen.
Hertil tilføjer jeg: Er fotografen professionel, er der nok ophavsret på billedet endnu i nogle år, og derfor kopierer jeg ikke billedet ind her.

3.
Måske løb min søgning løbsk, så 3. og 4. er fra en supplerende søgning?
Silkeborg Arkiv B19276
Arkivet skriver: Lokomotiv på Brandebanen. Kristian Bjørnholt.
Jeg tilføjer, at det er det ikke. Maskinen er Henschel 17742/1920. 785 mm. Den købtes som Mathias Andersen nr. IV. Hvis Brandebanen holden, må det være Glejbjerg og Omegns Mergelselskab med leje i Grene ved Den skæve Bane. Det var 1931 – 34. Ernst Hoffmann tog over i 1931. Gad vide, om Kristian Bjørnholt ikke er ud af en gammel familie af smede, kedelpasserere og lokomotivførere fra Moselund, der i 1870’erne og frem byggede hjemmelavede lokomotiver for Moselundgård?
[image]

4.
Silkeborg Arkiv B19277
Arkivet har samme tekst: Brandebanen. Kristian Bjørnholt,
og jeg tillader mig at ændre: Det andet lokomotiv er Grisen, Krauss 6262/1910, der kørte samme sted. Også Marie deltog, men hun havde firekantede vinduer bagi, for hun var Krauss 3371/1896. Når jeg blander Marie og familie ind i sagen, er det fordi, Krauss’eren lige så godt kunne have været Marie som Grisen netop har været på Jernbanen.dk.
[image]

Grisens navn har været i Tipvognen for mange år siden. Bjørnholt ses på:https://bentsbane.dk/tidlige-letbyggde-og-lokaltbyggede-lokomotiver-i-danmark/

Med venlig hilsen
BH.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

RHJ SM8Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak