Jernbanefærgerne "Lillebælt" og "Fredericia"

Er ved at bygge en model (1:87) af jernbanefærgen D/F "Fredericia", så melder problemet sig mht. ankrenes placering og type, samt hvor mange og hvordan de blev kastet og hevet op igen, håber nogen kan hjælpe med viden desangående ??

Kære Eriksen

Pu-ha, det dilemma forstår jeg da så udmærket. Har set de FÅ billeder der er af Fredericia (Lillebælt kan jeg ikke finde i nogen bøger eller færger.dk, kun et skitse der viser NUL) Så "DSB før og nu" igennem hvor der er film af HJALMAR som MULIGVIS er tilnærmelsesvis som Fredericia. Der er overhovedet IKKE noget der viser et anker eller plads for do. på siden. Det eneste spil er en Kapstan (damp) foran overbygningen på dækket.

Ved godt du sikkert har været der, men er det et besøg værd (ok, det er det jo altid) at se forbi DJM i Odense og smutte ind i færgeudstillingen. Der er noget - som jeg husker det - med et færgeleje og en færge, mulig inspiration???

Held og lykke

Steff

Tak for svaret, har kigget på "tonsvis" af billeder af andre Lillebælts færger, men ingen minder om "Fredericia" hvad det angår. Det ender nok med en tur på "museet" og lidt intuition og fantasi.

[image]

Her er et billede af Jernbanemuseets model af Lillebelt, som jeg tog 6. august 2021. Som det ses mangler modellen både ankrer, kæder, tovværk og en del andre detaljer.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Tak for svaret, har kigget på "tonsvis" af billeder af andre Lillebælts færger, men ingen minder om "Fredericia" hvad det angår. Det ender nok med en tur på "museet" og lidt intuition og fantasi.

Har du kigget på "Jernbanekilder.dk" i færgekategorien. Der er et par billeder.

--
Ole M. Nielsen
www.godsvogne.dk

Ja tak, 2 gange, små 2000 billeder hver gang, ha ha !!!.

[image]
Fandt dette billede. Kunne det ikke ligne et par stok ankre der rager op over rælingen ??

Du har vel tjekket artiklen i Signalposten 1971, nr. 1 om DF Lillebælt og DF Fredericia. Der er et fint sidebillede af DF Fredericia.
Se det her.

Jo, jeg har været der, synes ikke rigtigt der er noget om det, men tak !!

Hej.

H/F Fredericia har været på flg. overfarter:
Fredericia-Strib
Oddesund
Glyngøre-Nykøbing Mors
Faaborg-Mommark

Jeg kan komme på flg. bøger, som kunne være relevante i den forbindelse:

Thybanen gennem 140 år
Med toget til Glyngøre og Nykøbing Mors

Jeg er ret sikker på, at i hvert fald sidstnævnte har billeder af Fredericia (har desværre ikke adgang til bøgerne i disse dage).

M.v.h. Poul Erik.

Kære alle

På Poul Erik Bjerres opfordring, løb jeg lige Mogens Duus dejlige bog om Glyngøre-Nykøbing Mors igennem.

Der ER et billede af H/F Fredericia, gammel postkort. Men jeg tror nok ikke at fotograferne dengang vidste at "vi har" brug for detaljer. Jeg kan ikke skimte noget i nærheden af anker. Der er en "david" helt oppe i ved boven (ved de bevægelige bufferstopper), ellers er dækket fyldt af soldater på øvelse. Men der er jo "noget" at se på overbygningen. Men husk mørkt sort/hvid postkort.

Steff

Har set flere billeder og post kort, af nævnte færger, men ikke nogen med soldater på "forårs manøvre", så jeg må en tur på biblioteket. Tak for svaret.

Tak for svaret.

Skibet, som var vore første færge, var vel dengang beregnet til kun at sejle fra leje til leje, hvor fastgørelse kunne ske med pullerterne og skulle derfor aldrig ligge for anker

Hvad så hvis den fik maskinskade midt på turen, så var det måske godt at have et anker, Bare en tanke !!

Hvad så hvis den fik maskinskade midt på turen, så var det måske godt at have et anker, Bare en tanke !!

Hej

Et anker høre til et skibs normale udstyr. På de foto, som jeg har set, ser det ud til at det er et sammenklappet stokanker, som hænger under løningen. Bøjler over ankeret er til at svinge det ud med / sætte på plads, når det skal i brug. Men ikke til at trække det op fra "havets dyb".

Hilsner Keld

Hej Keld,
'De billeder du referere til er det af færgerne "Lillebælt" og "Fredericia" ???.

Skibet, som var vore første færge, var vel dengang beregnet til kun at sejle fra leje til leje, hvor fastgørelse kunne ske med pullerterne og skulle derfor aldrig ligge for anker

Den tvivler den gamle maskininspektør stærkt på.
Trods det at skibe/søfart ofte opfattes som lovløst, så er der faktisk regler - selv i 1800-hvidkål (omend ikke lige så omfattende som i dag).
I dette tilfælde vil det være fornuftigt at kikke på klassifikationsselskabets regler og/eller statens skibstilsyn.
SOLAS og IACS kom først til langt senere, så der er ikke meget hjælp at hente dér.

Skibet, som var vore første færge, var vel dengang beregnet til kun at sejle fra leje til leje, hvor fastgørelse kunne ske med pullerterne og skulle derfor aldrig ligge for anker

Den tvivler den gamle maskininspektør stærkt på.
Trods det at skibe/søfart ofte opfattes som lovløst, så er der faktisk regler - selv i 1800-hvidkål (omend ikke lige så omfattende som i dag).
I dette tilfælde vil det være fornuftigt at kikke på klassifikationsselskabets regler og/eller statens skibstilsyn.
SOLAS og IACS kom først til langt senere, så der er ikke meget hjælp at hente dér.

Tjaaa, der er ikke meget anker at se på dette foto fra senest 1921:

[image]

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Nemlig, måske fordi det ligger på dækket ??.

Nemlig, måske fordi det ligger på dækket ??.

Det har det i givet fald så også gjort på H/F Lillebælt.

[image]

Foto fra ca. 1921.

Hej,
kan du fortælle hvornår, det blev obligatorisk med røde og grønne lanterner, på flere af billederne ses der lanterne kasser på vingehusene ??.

Desværre ikke.
Idag ville jeg kikke i COLREG, som i forbindelse med hjuldampere er håbløst moderne.

kan du fortælle hvornår, det blev obligatorisk med røde og grønne lanterner, på flere af billederne ses der lanterne kasser på vingehusene ??.

"The first known regulation for navigation lights that ships had to comply with dates from 1838. The United States passed an act that required steamboats, running between sunset and sunrise, to carry one or more signal lights. Although the color, location, and the matter of visibility were not specified.

The United Kingdom followed suit in 1846. In 1848, the admiralty of England specified that steam vessels had to display red and green sidelights, a white masthead light while underway, and single white light at anchor."

Det var starten, der førte videre til:

"..... the 'Washington Conference Rules' in 1890 which became internationally effective in 1897.
.....
In 1914, after the infamous Titanic disaster, the International Convention for the Safety of Life at Sea (SOLAS) was formed."

Uddrag af denne interessante kilde: https://www.oldshiplights.com/the-history .

M.v.h.
Niels

Tak for info !

.....
In 1914, after the infamous Titanic disaster, the International Convention for the Safety of Life at Sea (SOLAS) was formed."[/i]

Uddrag af denne interessante kilde: https://www.oldshiplights.com/the-history .

Og så lige for at insektformere lidt mere.
SOLAS er en konvention, som er vedtaget i FNs søfartsarm IMO.
Ergo, temmelig mange lande skulle blive enige om teksten for derefter at få den implementeret (= vedtaget som lovgivning i pågældende land).
I tiden inden FN, hvilke organisationer/forum havde verden da, hvor sådanne aftaler kunne laves?
Tja, inden 1. verdenskring var der ikke rigtig nogen......efter 1. verdenskrig kom folkeforbundet, men det var en noterisk snakkeklub.
Da oktober 1929 rammer og dermed en større økonomisk krise, så fik folk andet at tænke på end søsikkerhed. Senere, op gennem 1930'erne, da var det en østrisk malersvend med et karakteristisk overskæg, som løb med opmærksomheden og søsikkerhed end langt nede på dagsordenen.
Ergo, SOLAS kom ikke til verden før FN var en realitet.
Det er rigtigt at kommisionen, som undersøgte Titanics forlis, kom med en masse anbefalinger for at forbedre sikkerheden til søs. Det er ganske muligt at mange lande tog kommisionens anbefalingerne til sig, men noget samlet værk med en rimelig fælles forståelse på tværs alle verdens lande var der ikke tale om.

Jeg har fundet dette billede af en ukendt færge (muligvis på Malmö-overfarten). Det andet billede kan muligvis hjælpe med identificeringen.
Her kan man se placeringen af ankeret på dækket. Håber det kan hjælpe.

[image]

Næmli' do' !!, det er lige nøjagtig den konklusion jeg også er kommet til, og sådan bliver det på min model af Fredericia ;-) . Tak for svaret.

Hej.
Jeg tror færgen på billede 2 er D/F Prins Christian, som sejlede (med afbrydelser) på København-Malmø 1923-1953

se:

https://www.faergelejet.dk/vis.php?id=42095

Billede 1 kunne sagtens også være fra D/F Prins Christian, men det er lidt svært at bevise.

M.v.h. Poul Erik Bjerre.

Tak for svar. Nu har jeg noget at gå efter.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Jernbanefærgerne "Lillebælt" og "Fredericia"