En havn
Der var handlende på Skibbroen i Ribe en onsdag i juli. Hos en af dem fandt jeg dette fotopostkort:
Landskabet er ret øde - så hvor er vi?
Venlig hilsen
Jens
Der var handlende på Skibbroen i Ribe en onsdag i juli. Hos en af dem fandt jeg dette fotopostkort:
Landskabet er ret øde - så hvor er vi?
Venlig hilsen
Jens
Der var handlende på Skibbroen i Ribe en onsdag i juli. Hos en af dem fandt jeg dette fotopostkort:
Landskabet er ret øde - så hvor er vi?Venlig hilsen
Jens
En ikke helt lille havn med KFK-pakhus.
Kranen ser noget speciel ud, og burde kunne genkendes. Hvad hedder skibet til venstre?
Og måske kunne en godsvognsekspert fortælle, hvilken lukket godsvogn der havde nr. 365 (?) skrevet på gavlen. Det kunne måske give en hjælp til tidspunktet.
--
mvh
Lars
Hej.
Et par bud kunne være:
FFJ Qb 365
og
SNB Qb 365 (før 1949, da den da ovegik til DSB og blev omnummereret)
Så mulighederne for havne er vel:
Frederikshavn
Sæby
Nørresundby (eller Aalborg)
Svendborg
Nyborg
Som jeg husker det har i hvert fald Frederikshavn, Nørresundby og Svendborg høje bakker i baggrunden.
Men naturligvis kan vognen også have været "i byen".
M.v.h. Poul Erik Bjerre.
Der var handlende på Skibbroen i Ribe en onsdag i juli. Hos en af dem fandt jeg dette fotopostkort:
Landskabet er ret øde - så hvor er vi?Venlig hilsen
Jens
En ikke helt lille havn med KFK-pakhus.Kranen ser noget speciel ud, og burde kunne genkendes. Hvad hedder skibet til venstre?
Og måske kunne en godsvognsekspert fortælle, hvilken lukket godsvogn der havde nr. 365 (?) skrevet på gavlen. Det kunne måske give en hjælp til tidspunktet.
Kranen ligner den type, der var på Københavns Frihavn.
https://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/40698
--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen
Jeg hæfter mig ved, at det er to relativt store skibe, der ligger til kaj på hver sin side af en bred pier. Det er ret usædvanligt at se i danske provinshavne, der typisk ligger for enden af en fjord med kaj på hver sin side af havnebassinet.
Umiddelbart render mig byer som Frederikshavn, Randers, Aabenraa og måske Næstved i hu, men et hurtigt kig på krak.dk matcher ikke dem.
Så jeg har ikke noget godt bud.
Martin
Jeg vurderer, at der må være tale om Aalborg.
Det passer meget godt med den pier der er ved Østre Havn.
Et billede fra Aalborg Stadsarkiv kan ses her:
https://arkiv.dk/vis/3092608
Jeg vurderer, at der må være tale om Aalborg.
Det passer meget godt med den pier der er ved Østre Havn.
Der kan vist ikke være så meget tvivl.
De hvide tanke, der kan ses i baggrunden på Jens' billede, kan også ses på dette billede.
--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen
Hej Jens,
Hvad står der på lagertankene i baggrunden?
--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.
Jeg kan kun få det til at være pieren ved Østre Havn i Aalborg.
Bakkerne i baggrunden til højre er Hvilehøj og til venstre Signalbakke. Oliebeholderne i baggrunden er Aalborgs "første oliehavn" (ikke kaj-nær) fra før oliehavnen flyttede til Rørdal. Formentlig anes også Aalborg Gasværk og Aalborg Glasværk.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Skibet t.v. hedder - ved jeg tilfældigvis - "City of Cardiff". Det blev bygget i 1906 og forliste i 1912, se f.eks.: https://www.wrecksite.eu/wreck.aspx?76032 .
"City of Cardiff", besætningen bjerges med redningsstol, marts 1912. Kilde: Royal Museums Greenwich.
I dette "tidsvindue" har optagelsen i Aalborg selvsagt fundet sted.
M.v.h.
Niels
"var det ikke blevet jernbaner, var det blevet skibe"
Thomas har ret! Forholdene passer også med en af de gamle Havnelodser i min samling. Kortet er postgået den 13/1-11, og det passer med historien om "City of Cardiff", som Niels har afrundet så smukt. Noget af afsenderens tekst lyder: ... det her billede er et Parti af Aalborg Havn som du ser er fuldt moderne. Der er en livlig Færdsel hernede. ...."
Billedet fra Aalborg lokalhistoriske arkiv passer også - det er det samme kulfirma, og man ser ud gennem Limfjorden mod Hals.
De mange Q-vogne fascinerede mig. I rækken indgår blandt dem med løbebrædder en TFJ-vogn med bremsekupe i den fjerne ende og en lille QA af tidlig FFJ-type. Den nærmeste har nummer 203, og man kan ane, at der måske står enten SFJ eller xxJ på det venstre felt. Studier i PRM 1909 og 1914 har ikke givet mig løsningen endnu. De åbne vogne i baggrunden ligner mest DSB-typer, men fandtes også på privatbanerne.
Skuden på indersiden af pieren: ?LEG??KLAS - nærmere kan jeg ikke komme det. ØK havde i min tid skik med at have en hvid streg på det mørke skrog, men jeg ved ikke, om det var tilfældet i 1911.
Olietankene i baggrunden: .. Danske Petroleums Aktieselskab".
Tak for indsatsen til jer alle - min første tanke var, at de nøgne fjelde tydede på noget meget nordisk (Norge, Færøerne), men kulfirmaets navn og Q-vognene fortalte noget helt andet. Senere kridtgravning i forbindelse med cementfabrikation kan have ændret landskabet ganske betydeligt.
Venlige hilsener
Jens
Hej Jens,
Kan "203" ikke være FFJ QA 203? Det passer ikke helt med databasens oplysninger; men vognen kan have fået nummeret "203" ved ombygning i 1908.
Min tese baserer jeg på, at nummerets "typografi" ikke er sydfynsk.
Bedste hilsener
Niels
Skuden på indersiden af pieren: ?LEG??KLAS - nærmere kan jeg ikke komme det. ØK havde i min tid skik med at have en hvid streg på det mørke skrog, men jeg ved ikke, om det var tilfældet i 1911.
Jeg tænkte også umiddelbart på ØK. En hurtig søgning viser, at flere skibe havde netop de skrogfarver. Jeg har fundet et billede af et skib, som umiddelbart ligner mht. hvad der er synligt af dækskraner mv. Det stemmer nok ikke med navnet, men S/S Bandon kunne være et søsterskib?
Mvh
Jens