Lidt blandede billeder

af TorstenVig, 19/7 2023, 19:52 (429 dage siden)

Lidt flere tilfældige billeder scannet fra min samling.

[image]
Postkort af den anden banegård i København. Eget arkiv.

[image]
CRS-styrevogn et for mig ukendt sted. Billede taget af Ole Iskov

[image]
MA 601 og 603 i Slangerup i 1952. Foto taget af Thorkild Ring Hansen

Lidt blandede billeder

af Alex, 19/7 2023, 19:59 (429 dage siden) @ TorstenVig

Billedet med CRS kan det være Bagsværd station

Lidt blandede billeder

af Steffen Dresler, 19/7 2023, 20:35 (429 dage siden) @ TorstenVig

Billede nr. 1 er Station 1 (Hovedbanegården) indviet 1864, Perronhallen set mod Vesterbros Passage med P I tv. ca. 1910-11. Toget står på stationens afgangsspor mod Vestbanen via Frederiksberg.

T.h. for armsignalerne ude i horisonten, kan tårnet fra den kommende Københavns Hovedbanegård (den 3. indviet 1911) ses over tagene.

Steff

Lidt blandede billeder

af Flemming Jakielski, Rødovre, 19/7 2023, 21:58 (429 dage siden) @ Alex

Billedet med CRS kan det være Bagsværd station

Det er Bagsværd. Broen i baggrunden er den stadig eksisterende ringvej 4. På billedet ses tv. rækværket til under gangen fra stationen. Det er der også den dag idag. Billedet må være fra omkring 1966-67. Man er så småt ved at nedlægge spor 1 og kun bruge spor 2 som led i ombygningen til S-banen. Men stadig med en CRS styrevogn.

V.H.
Flemming J

Lidt blandede billeder

af Jørgen Pagh Jensen, 19/7 2023, 22:30 (429 dage siden) @ Flemming Jakielski

Ingen tvivl om, at billede to er fra Bagsværd - her er jeg på "hjemmebane". Men dateringen - jeg boede og gik i skole lige ved siden af banen, og fulgte med i togdriften fra ca. 1965 og frem. Og aldrig har jeg set en CRS på strækningen. Jeg tror, billedet er noget ældre.

Lidt blandede billeder

af Niels Jensen, 19/7 2023, 23:07 (429 dage siden) @ Steffen Dresler

Slangerupbanen var min barn- og ungdoms jernbane. Som tjenestegørende på Flyvestation Værløse og boende på ydre Nørrebro - var det med toget hver morgen til Hareskov station - og derfra på cykel gennem skoven til Flyvestationen.
Dengang med MO og CLS - tidligere var der mange CRS på banen.

Lidt blandede billeder

af Niels Munch, 19/7 2023, 23:46 (429 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Ingen tvivl om, at billede to er fra Bagsværd - her er jeg på "hjemmebane". Men dateringen - jeg boede og gik i skole lige ved siden af banen, og fulgte med i togdriften fra ca. 1965 og frem. Og aldrig har jeg set en CRS på strækningen. Jeg tror, billedet er noget ældre.

Da jeg i sommeren 1968 stillede som grøn FLLT-II-R på FSN VÆR, observerede jeg den formentlig sidste CRS på Hareskovbanen.

M.v.h.
Niels

Lidt blandede billeder

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 20/7 2023, 11:03 (428 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Ingen tvivl om, at billede to er fra Bagsværd - her er jeg på "hjemmebane". Men dateringen - jeg boede og gik i skole lige ved siden af banen, og fulgte med i togdriften fra ca. 1965 og frem. Og aldrig har jeg set en CRS på strækningen. Jeg tror, billedet er noget ældre.


Vedrørende billede 2:

Stedet er uden tvivl Bagsværd. Tidspunktet må være efteråret 1965, hvor den første af de ny broer over Bindeledet ved den nuværede station blev taget i brug. Som man ser, er sporet op til broen helt nyt, og ændringerne af perron 2 I den anledning er ikke færdiggjort.

Men det undrer mig særdeles at se en CRS i toget så sent som i 1965.

Jeg boede dengang ved Stengården og gik på på Bagsværd Skole, så jeg kørte med toget til og fra skole.

Jeg erindrer absolut ikke at have set andet end CLS styrevogne på det tidspunkt. Der var jo også kun – jævnfør Tommys liste – ganske få tilbage I 1965.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Lidt blandede billeder

af Niels Munch, 20/7 2023, 11:12 (428 dage siden) @ Niels Munch

Ingen tvivl om, at billede to er fra Bagsværd - her er jeg på "hjemmebane". Men dateringen - jeg boede og gik i skole lige ved siden af banen, og fulgte med i togdriften fra ca. 1965 og frem. Og aldrig har jeg set en CRS på strækningen. Jeg tror, billedet er noget ældre.


Da jeg i sommeren 1968 stillede som grøn FLLT-II-R på FSN VÆR, observerede jeg den formentlig sidste CRS på Hareskovbanen.

Pgl. CRS stod ved perron med en Mo på NøL, men var ikke det CLS-tog, jeg kørte til Værløse med. Jeg har hverken nummer eller yderligere observationer, idet jeg efterfølgende foretrak at rejse via Ballerup.

Men det var definitivt juli 1968.

M.v.h.
Niels

Lidt blandede billeder

af Morten Blom, 20/7 2023, 14:49 (428 dage siden) @ TorstenVig

Billedet af den 2. hovedbanegård er fra mellem 1910 og 1911, da tagkonstruktionen på den nuværende hovedbanegård, der ses i baggrunden, først blev rejst i løbet af 1910, og den blev indviet - og trafikken på den 2. hovebanegård dermed nedlagt - den 30. november 1911. At dømme efter personernes lette påklædning må billedet derfor nok dateres til sommeren 1911.

Lidt blandede billeder

af re20000, 20/7 2023, 20:31 (428 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

Kan der have været kørt prøvetog i anledning af ombygningen, og man til det formål kun havde en Crs til rådighed?

Lidt blandede billeder

af Steffen Dresler, 20/7 2023, 21:45 (428 dage siden) @ re20000

Godaften

Som prøvetog ville toget da have haft en eller anden form for kendingssignal på fronten af CRS´ern, særtogs- og eller arbejdstogs plade, ikke sandt?

Steff

Lidt blandede billeder

af re20000, 20/7 2023, 23:21 (428 dage siden) @ Steffen Dresler


Som prøvetog ville toget da have haft en eller anden form for kendingssignal på fronten af CRS´ern, særtogs- og eller arbejdstogs plade, ikke sandt?

Så sandt!

Lidt blandede billeder

af PeterA, 21/7 2023, 10:13 (427 dage siden) @ re20000

Hej!

CRS-vognen mangler gitre for i hvertfald eet af førerrumsvinduerne. Dette var ikke almindeligt for denne vogntype. Et tilsvarende billede af denne vogn er taget af Holger BD Sørensen i Tåstrup 1963 i et MO-tog Ro-Glo med oprangeringen: MO- CL(L) - CRS, altså en oprangering som på dette tidspunkt også blev et hyppigere syn på Farumbanen. Det er ganske givet den samme vogn.
Måske dette kan bidrage til dateringen af Bagsværd-billedet. ??
mvh
PeterA

Lidt blandede billeder

af Niels Munch, 21/7 2023, 10:51 (427 dage siden) @ PeterA

I "På sporet af 60'erne" (forlaget Holsund 1999 - ISBN 87-89385-19-5) findes på side 25 et foto fra Oppe Sundby trb. på Frederikssundbanen med tog oprangeret af CRS=MO, taget den 15.06.1966 af Jens Bruun-Petersen. CRS-vognen har "fuglebure" for alle 3 frontvinduer.

I 1968 havde 1. distrikt 3 CRS nr. 3602, 3638, 3675 i driftsbeholdningen, kilde: DJK "Jernbanen" nr. 5/1968.

M,.v.h.
Niels

Lidt blandede billeder

af Niels Munch, 21/7 2023, 11:08 (427 dage siden) @ Steffen Dresler

Som prøvetog ville toget da have haft en eller anden form for kendingssignal på fronten af CRS´ern, særtogs- og eller arbejdstogs plade, ikke sandt?

Lidt OT: Styrevogns-forsøgskørslerne med Mx og CRS 3802 foregik som plantog og dermed uden kendingssignal:

"I slutningen af november [1968] indledtes forsøg med lokomotiv-fremførte styrevognstog på strækningen København H.-Rungsted Kyst. Forsøgene vil give det fornødne erfaringsgrundlag, inden nyt materiel bestilles til den fremtidige "styrevogns-trafik" på Kystbanen. I prøvekørslerne indgår: Mx 1017, CRS 3602 og et par B-vogne; prøvekørslerne foregår med personførende tog - der vil dog ikke være adgang for rejsende i CRS-vognen."

Kilde: DJK "Jernbanen" nr. 7-8/1968.

M.v.h.
Niels

Avatar

Lidt blandede billeder

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 21/7 2023, 11:47 (427 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

Men det undrer mig særdeles at se en CRS i toget så sent som i 1965.

Jeg boede dengang ved Stengården og gik på på Bagsværd Skole, så jeg kørte med toget til og fra skole.

Jeg erindrer absolut ikke at have set andet end CLS styrevogne på det tidspunkt. Der var jo også kun – jævnfør Tommys liste – ganske få tilbage I 1965.

[image]

--
[image]

Lidt blandede billeder

af PeterA, 21/7 2023, 12:19 (427 dage siden) @ Niels Munch

Ja Niels, det har du ret i. Tillad mig at supplere lidt. Men vognen, som Jens fotograferede i Oppe Sundby i 1966, er CRS 3674. Let genkendelig med det nymalede tagstykke over førerrummet. Et foto fra Skodsborg af S.B.Jensen ( se Databasen) fra senere samme år kendes af netop denne vogn. Her er fuglegitrene imidlertid fjernede fra alle tre vinduer. Vognen blev udrangeret i 1967, så den har på dette tidspunkt formentlig været yderste reserve.
3638 er senest fotograferet i driftsklar stand på Belvedere af Jesper Reinfeldt i 1968. Den udrangeredes samme år. Kurland tog foto af den i Skanderborg1969 i afpillet stand. 3675 er sikkert gået samme vej, den udrangeredes også i 1968.
3602 kørte som bekendt i ITC-forsøgene helt til 1971. George har taget foto af den i Randers 1975, formentlig kort før den blev
ophugget.
Bedste hilsener
PeterA

Lidt blandede billeder

af Jørgen Kragh, 21/7 2023, 12:22 (427 dage siden) @ Morten Blom

Er I nu helt sikre på den datering?

Det er godt nok et gammelt og noget uskarpt billede, men tårnet ser på en måde "forkert" ud.
Læg mærke til at uret er blevet til en hvid firkant, og at de to øverste rundbuede huller ligeledes er blevet til kun en hvid firkant. Henset til at man kan se de enkelte ruder og sprosser i vinduene på bygningen på Vesterbrogade, måtte uret nødvendigvis kunne anes som en cirkel.

Jeg mener vi har at gøre med et billede fra sommeren 1909 (P-maskinen), som har fået en gang retouche, så det også kunne sælges som postkort (?) i 1910 og 1911.

mvh

Jørgen

Avatar

Lidt blandede billeder

af Morten Flindt Larsen, København K, 21/7 2023, 13:38 (427 dage siden) @ TorstenVig

Lidt flere tilfældige billeder scannet fra min samling.

[image]
Postkort af den anden banegård i København. Eget arkiv.

Hejsa,

P-maskinebilledet er fra 1910 eller 1911, de eneste år der kørte P-maskiner på Kjøbenhavns Hovedbanegaard.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Lidt blandede billeder

af PeterA, 21/7 2023, 15:17 (427 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hej!

Har luppet dette billede talrige gange og er temmelig sikker på, at denne vogn er CRS 3602. Endetallet kan kun være et to-tal. Netop den vogn der kørte med ITC-prøvetogene 1968-71.

Har på samme måde studeret et næsten identisk foto, som Torsten Vig bragte fra Ole Iskov i tråden her d. 12. juli.

Læg mærke til vognens velholdte/evt forholdsvis nylagte tagbeklædning. Eneste vogn med endetallet -2 man kunne forveksle den med er 3672. Den blev imidlertid udrangeret netop i 1965, men har vel næppe kort forinden fået ny tagbeklædning.

Kan nogen med friske Louis Nielsen-glas bekræfte dette, vil det være velkomment!
mvh PeterA

Lidt blandede billeder

af PeterA, 21/7 2023, 19:44 (427 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels!

Ja, det er jo fin dokumentation fra GWCs hånd. Personlig erindrer jeg at have været med til at klargøre MX 1017 til ihvertfald een af kørslerne i 1971. Der skulle jo udstyr med, som den naturligvis ikke kørte rundt med til daglig. At MX 1017 havde overgangsplade på fronterne skyldes disse kørsler. Der skulle gøres målinger og kontrolleres både på maskinen og i styrevognen, og der skulle således være gennemgang i hele togstammen. Så vidt jeg husker, kørte maskinen rundt med disse plader i flere år herefter.
Bedste hilsener
PeterA

Lidt blandede billeder

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 22/7 2023, 23:44 (426 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

Men det undrer mig særdeles at se en CRS i toget så sent som i 1965.

Jeg boede dengang ved Stengården og gik på på Bagsværd Skole, så jeg kørte med toget til og fra skole.

Jeg erindrer absolut ikke at have set andet end CLS styrevogne på det tidspunkt. Der var jo også kun – jævnfør Tommys liste – ganske få tilbage I 1965.


[image]

Ja, så har jeg set en nu :-) :-) :-)

Men netop på Hareskovbanen har jeg altså ikke set dem så sent - det er først nu, jeg erfarer, at de af og til dukkede op.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Lidt blandede billeder

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 23/7 2023, 00:00 (426 dage siden) @ re20000

Kan der have været kørt prøvetog i anledning af ombygningen, og man til det formål kun havde en Crs til rådighed?

Er det muligt at se på det originale billede, om der er rust på kørefladen på skinnerne i spor 1 (til venstre) ??

I givet fald må sporet op til den ny bro, som den famøse CRS-vogn kører på, jo have været i brug i et stykke tid, og så er det næppe et prøvetog.

I øvrigt kan stedet ses fra den modsatte side på http://www.slangerupbanen.dk/bav.htm

Tom Lauritsen var der med kameraet i 1967, som det kan ses, hvis I scroller et stykke ned.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Lidt blandede billeder

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 23/7 2023, 23:33 (425 dage siden) @ TorstenVig

Det ser blankt ud. Men bedøm selv.

[image]

Tjah…

Jeg synes til gengæld godt, at jeg kan ane noget rust, men det er svært at se, så vi kommer vist ikke videre ad den vej.

Tidspunktet: efteråret 1965 må dog stå fast.

I øvrigt er det et dejligt billede, som bringer minder om min skoletid i Bagsværd for snart 58 år siden, og jeg har lært, at der kørte CRS-vogne på Hareskovbanen langt senere, end jeg ellers havde troet.

Tak for begge dele.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Lidt blandede billeder

af Anders ⌂, Copenhagen, 24/7 2023, 17:11 (424 dage siden) @ TorstenVig

Hej Alle
PÅ foto 1 af anden banegård er der et markant tårn lidt i højre siden. Er det den nuværende banegård under opførelse?

--
Venlig hilsen

Anders
www.smalspor.dk

Veterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak