Ingen tvivl om, at billede to er fra Bagsværd - her er jeg på "hjemmebane". Men dateringen - jeg boede og gik i skole lige ved siden af banen, og fulgte med i togdriften fra ca. 1965 og frem. Og aldrig har jeg set en CRS på strækningen. Jeg tror, billedet er noget ældre.
Vedrørende billede 2:
Stedet er uden tvivl Bagsværd. Tidspunktet må være efteråret 1965, hvor den første af de ny broer over Bindeledet ved den nuværede station blev taget i brug. Som man ser, er sporet op til broen helt nyt, og ændringerne af perron 2 I den anledning er ikke færdiggjort.
Men det undrer mig særdeles at se en CRS i toget så sent som i 1965.
Jeg boede dengang ved Stengården og gik på på Bagsværd Skole, så jeg kørte med toget til og fra skole.
Jeg erindrer absolut ikke at have set andet end CLS styrevogne på det tidspunkt. Der var jo også kun – jævnfør Tommys liste – ganske få tilbage I 1965.
Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig