En tur på Klosterbanen

En noget overset jernbane i Danmark er Klosterbanen fra Rødekro via Løgumkloster til Bredebro.

[image]

--
[image]

Ved Ellum - har du sikker nok 2 Gs - vognkasser i ryggen :-)
Den ene vognkasse er Gs 01 86 120 2 963-9, ankom der ca. 2010

Ved Ellum - har du sikker nok 2 Gs - vognkasser i ryggen
Den ene vognkasse er Gs 01 86 120 2 963-9, ankom der ca. 2010

Nemlig ja - jeg fandt ingen numre - hvilken vognkasse er Gs 963?
Mon vognen med skorsten har været specialvogn. Skorstenen minder om Specialvogn 410.

[image]

--
[image]

Den med fake skodstens rør :-)
[image]
Gs 120 2 963-9 - 27. maj 2020
Jeg kunne ane i sidste numre på siden

Peer Thomassen nåede at fotografere i Ellum, inden stationsbygningen blev revet ned.

[image]

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Peer Thomassen nåede at fotografere i Ellum, inden stationsbygningen blev revet ned.

Øh - Er det ikke stationsbygningen, jeg har fotograferet?

[image]

--
[image]

Øh jo, jeg blander vist Klosterbanen-bogen sammen med Forsvundne stationer-bogen. Tak.

Klummergøjen her kunne bare havr tjekket jernbanekilder.dk.

Er pakhuset der også endnu?

Øh jo, jeg blander vist Klosterbanen-bogen sammen med Forsvundne stationer-bogen. Tak.

Klummergøjen her kunne bare havr tjekket jernbanekilder.dk.

Er pakhuset der også endnu?

Nej.

--
[image]

En noget overset jernbane i Danmark er Klosterbanen fra Rødekro via Løgumkloster til Bredebro.

Hej Tommy.

Fint initiativ og flotte bygninger. Da jeg var trafikelev i Bredebro 1.9.1953 - 31.12.1953, inden jeg rejste på Jernbaneuniversitetet i Sølvgade 40, var Bredebro en stor knudestation, hvor signalhåndtagene til og fra Løgumkloster stadigvæk var i det flotte centralapparat (af "Enhedstypen" -vist nok OEM?), men behørigt aflåsede. Stationsforstander G E Bagge var en myndig mand, som pålagde os trafikelever - og der var løbende et kuld, som boede hos "æ Røcher" på hovedvej 11, som løb i kanten af byen - at vi skulle være værdige repræsentanter for Statsbanerne og huske at hilse på alle, når vi gik gennem byens hovedgade. Og så skulle vi naturligvis opføre os pænt og ikke kikke alt for intenst på evt. unge damer, hvis vi løb på sådanne på vor vej gennem byen. Jo, der var "styr på det" i gamle dage. ;-)
Toggangen var ikke så "intens", men ved aftenkrydsningen kl. ca. 22 var hele byen til stede for at se, om der kom nye folk til byen. Og så kunne man også følge, om der kom folk, som skulle videre til Ballum med bussen. I det hele taget var Ballum-bussen en livsnerve, som beredte mange muntre oplevelser.

Bedste hilsener
Ove af Erritsø

Og jeg kan tilføje at et udvalg af bygningstegninger til banens bygninger er kopieret, scannet og ligger på jernbanekilder til fri afbenyttelse. - kunne ikke lade sådanne eksoter ligge på hylden i Pilestræde, dengang arkivet var i funktion.......

--
ئۇلغىك

Det er jo nok sådan at det blev til A3-kopier den dag "Ellum på hylden i Pilestræde" blev besøgt. Her er nogle udsnit som omfatter de oprindelige tegninger fra 1888 (alle UTJ's samling):
[image]
[image]
[image]
[image]

[image]
[image]
[image]
[image]
Så var der vist ikke mere - måske ligger de i Rigsarkivet, måske smidt ud........

Bygningen blev senere udvidet, men den tegning syntes jeg ikke var ligeså interessant:
[image]
Ellum i længere udgave efter banetid: KB-luftfoto (AAL_BL51-A1_081_030)

--
ئۇلغىك

En noget overset jernbane i Danmark er Klosterbanen fra Rødekro via Løgumkloster til Bredebro.

Centrallåsen fra Ellum residerer nu i Skive, efter at have været en tur forbi Hjøllund.

--
Med venlig hilsen

Thomas Rithmester

Måske lidt mere ukendt er de mindst to tjenesteboliger der lå i Løgumkloster (gætter på at Tommy overså dem på turen):
[image]
KB-luftfoto (B04938_023)
[image]
Tegningskopi: UTJ's samling

Den lidt finere:
[image]
KB-luftfoto (AAL_BL51-A1_036_018)
[image]
Tegningskopi: UTJ's samling

Jeg havde (og har måske stadig lidt) en drøm om at bygge Løgumkloster station i model. Men det bliver i så fald i år 2123. Men banen er i den grad underforsynet med god baggrundshistorie, som så meget andet i Slesvig, nord og syd for Svinevirke.

Model 1 fandtes også i Ellum (det overstregede skyldes nok at der fandtes en tilsvarende tegningskopi vedr. Ellum):
[image]
Den tilsvarende tjenestebolig i Ellum: KB-luftfoto (AAL_BL51-A1_081_029)

--
ئۇلغىك

Måske lidt mere ukendt er de mindst to tjenesteboliger der lå i Løgumkloster (gætter på at Tommy overså dem på turen):

Det var absolut også nyt for mig.
Eller det vil sige, at den i Ellum kendte jeg godt, Hus 2 mener jeg dets nummer var.
Men så er der jo grobund for endnu en tur syd på :-D

--
Med venlig hilsen

Thomas Rithmester

[image]
Den tilsvarende tjenestebolig i Ellum: KB-luftfoto (AAL_BL51-A1_081_029)

[image]

--
[image]

Prøvede lige at se på driften på Klosterbanen den sidste tid.
Midt i 1930'erne var maskindepotet i Tønder nærmest motordepot for Sønderjylland. Man havde 6 Mt samt 2 MV i tur og to motorture M3 og M4 med henholdsvis 12 og 6 mand. På dampsiden havde Tønder 12 sæt personale i tur og D, K og G-maskiner samt rangering med høj F og Hs. G eller K kørte bl.a. til Højer og F'eren tog nogle ture til Süderlügum. Tønder var et stort depot der i 1930'erne.
De 18 motorførere stod for motorkørslen til Esbjerg, Süderlügum, Bredebro-Rødekro (Aabenrå) samt Mommarkbanen og forbindelseskørslerne med MT til Sønderborg. Jeg har taget Mommarkbanen med idet den jo sådan set hører til systemet i Tønder. Lodret streg i margen angiver ændring i turen i forhold til sommerplan.
[image]
Rødekro-Bredebro 1934-35.
[image]
Mommarkbanen vinter 1934-35.
[image]
Uddrag af tjenestekøreplan 1934, planen var uændret vinter 1934-35.
[image]
Tur M3 Tønder 1934-35.
[image]
Tur M 4 hvor 1 Mt betjener Klosterbanen.
Til vinterkøreplanen 1935-36 blev de to MV flyttet til Aarhus og Tønder fik i stedet tilført to MF hvoraf den ene sammen med en Mt kørte på Bredebro-Rødekro. Oprangering af togene på Klosterbenen Fc-ED.
M v h
Georg

Prøvede lige at se på driften på Klosterbanen den sidste tid.
Midt i 1930'erne var maskindepotet i Tønder nærmest motordepot for Sønderjylland. Man havde 6 Mt samt 2 MV i tur og to motorture M3 og M4 med henholdsvis 12 og 6 mand. På dampsiden havde Tønder 12 sæt personale i tur og D, K og G-maskiner samt rangering med høj F og Hs. G eller K kørte bl.a. til Højer og F'eren tog nogle ture til Süderlügum. Tønder var et stort depot der i 1930'erne.
De 18 motorførere stod for motorkørslen til Esbjerg, Süderlügum, Bredebro-Rødekro (Aabenrå) samt Mommarkbanen og forbindelseskørslerne med MT til Sønderborg. Jeg har taget Mommarkbanen med idet den jo sådan set hører til systemet i Tønder. Lodret streg i margen angiver ændring i turen i forhold til sommerplan.

Rødekro-Bredebro 1934-35.

Mommarkbanen vinter 1934-35.

Uddrag af tjenestekøreplan 1934, planen var uændret vinter 1934-35.

Tur M3 Tønder 1934-35.

Tur M 4 hvor 1 Mt betjener Klosterbanen.
Til vinterkøreplanen 1935-36 blev de to MV flyttet til Aarhus og Tønder fik i stedet tilført to MF hvoraf den ene sammen med en Mt kørte på Bredebro-Rødekro. Oprangering af togene på Klosterbenen Fc-ED.
M v h
Georg

https://jernbanearkivalier.dk/tidsskrifter/dansk-lokomotivtidende/1983/Dansk-Lokomotivt...

Side 14-15

Mvh.
VW

Hej VW
Det var dog en herlig artikel du fandt i det blå blad om Vejle Jensen og Tønder.
Det har helt sikkert været Tønder 19. tur han har kørt i som måske i starten kørende håndværker.
Han taler om to ture, men mon ikke han mener lokoførere og fyrbødere som jo regnes i sæt i turene.
[image]
Tønder havde i november 1942 følgende loko:
K 502, 503, 505, 506, 508, 512 og 514.
D 860, 872, 873, 874, 875, og 876.
Rangermaskine 428.
Herunder personalets tjeneste i 19. tur.
[image]
[image]
Man ser de også har kørt lidt forspand Bramminge-Ribe (tog 474) med O-maskiner fra Esbjerg (318 og 336) som kørte nærtrafik mellem Esbjerg og Ribe. Der kom mange rettelser til turene under krigen som det ses allerede 9/12 kom den næste.
Man kan vel egentlig sammenligne tilbagegangen for depotet i Tønder med Brande, hvor den kom lidt senere. Jeg har set en skrivelse fra overmaskiningeniør Vogel fra 1959 hvor han fraråder personale at søge Brande.
Tilbagegangen i Tønder i begyndelsen af 50'erne skete ret hurtigt. I 1955 var man nede på en enkelt D-maskine til godstoget til Esbjerg og en enkelt MR. Der var stadig i 1955 14,5 timers rangering med Ardelt. Man havde to sæt damppersonale, 10 mand i motorturen og 4 i rangerturen.
Den sidste D i Tønder (865) ville ikke dø og fosvandt først ved sommerkøreplanen 1958. Dampen forsvandt dog ikke i Tønder for D'eren blev blot flyttet til Esbjerg.
[image]
Mon ikke det er Vejle Jensens tur i Tønder vi ser her sommer 1977. Den er da meget god med fri hver søndag og mandag og en tur til Esbjerg og en enkelt Niebüll.
M v h
Georg

Hej VW
Det var dog en herlig artikel du fandt i det blå blad om Vejle Jensen og Tønder.
Det har helt sikkert været Tønder 19. tur han har kørt i som måske i starten kørende håndværker.
Han taler om to ture, men mon ikke han mener lokoførere og fyrbødere som jo regnes i sæt i turene.

Tønder havde i november 1942 følgende loko:
K 502, 503, 505, 506, 508, 512 og 514.
D 860, 872, 873, 874, 875, og 876.
Rangermaskine 428.
Herunder personalets tjeneste i 19. tur.

Man ser de også har kørt lidt forspand Bramminge-Ribe (tog 474) med O-maskiner fra Esbjerg (318 og 336) som kørte nærtrafik mellem Esbjerg og Ribe. Der kom mange rettelser til turene under krigen som det ses allerede 9/12 kom den næste.
Man kan vel egentlig sammenligne tilbagegangen for depotet i Tønder med Brande, hvor den kom lidt senere. Jeg har set en skrivelse fra overmaskiningeniør Vogel fra 1959 hvor han fraråder personale at søge Brande.
Tilbagegangen i Tønder i begyndelsen af 50'erne skete ret hurtigt. I 1955 var man nede på en enkelt D-maskine til godstoget til Esbjerg og en enkelt MR. Der var stadig i 1955 14,5 timers rangering med Ardelt. Man havde to sæt damppersonale, 10 mand i motorturen og 4 i rangerturen.
Den sidste D i Tønder (865) ville ikke dø og fosvandt først ved sommerkøreplanen 1958. Dampen forsvandt dog ikke i Tønder for D'eren blev blot flyttet til Esbjerg.

Mon ikke det er Vejle Jensens tur i Tønder vi ser her sommer 1977. Den er da meget god med fri hver søndag og mandag og en tur til Esbjerg og en enkelt Niebüll.
M v h
Georg

Hej Georg

Velbekomme :-)
Jeg kan varmt anbefale at bladre lidt i den næsten komplette samling af Dansk Lokomotiv Tidende (og altså ikke Det Blå Blad :-P ) på jernbanearkivalier.dk. Man falder over mange interessante ting fra en svunden tid…
Jeg er temmelig sikker på, at du har helt ret i din antagelse om Tønder-turen fra 1977. Det kan næsten kun være Vejle-Jensens…

God weekend
VW

Prøvede lige at se på driften på Klosterbanen den sidste tid.

Hej Georg.
Som sædvanligt må jeg imponeres over dit fantastiske "historiske" arkiv. Tak for det store arbejde, du udfører for "jernbanehistorien".
Og så vil jeg tilføje, efter at have nærlæst køreplanen fra 1934, at der jo rent faktisk ikke var så langt mellem krydsningsstationerne - under 10 km - på Klosterbanen, men naturligvis køretiden taget i betragtning kunne et forsinket modkørende tog jo godt betyde, at forsinkelserne bredte sig!

Bedste hilsener
Ove af Erritsø, fhv.- trafikelev i Bredebro 1953.

[image]

--
[image]

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum