Efterlysning: To vognkasser på Horsens Havn

af PeterA, 6/7 2023, 14:34 (442 dage siden)

[image]
[image]

Hej!
Fra det hedengangne blad "Jernbanebladet" ( det røde !) har jeg saxet de to vedføjede fotos af vognkasser på Horsens Havn. En Do og en noget afkortet Eco. Billederne er bragt i bladets årgang 1964, og er formentlig taget året før.

Søger lidt hjælp her i forummet til, at vi evt kunne få identificeret disse vognkasser. Måske Børge ved noget om dem ?

Der var 29 Do med listebeklædning, en ret stor del af vognene blev hensat og udrangeret o. 1961. De sidste 3-5 stk gik i særlige omløb frem til 1964/65. Do´eren på havnen må således være een af dem, der udgik 1961. Hverken den eller den amputerede Eco ser ud til at være anbragt sådan lige for nylig. HBJ skal tages med et gran salt, det er et fuldkommen vildskud.

Eco´eren har jeg en begrundet formodning om kunne være een af tre, 6213, 6227, 6247, der alle senest 1958 var stationeret i vest og som de tidligste blev udrangeret hhv. i -60, -61, -58.

Er der nogen, der kan huske dem, kommet på havnen og gjort notater el. lign., så er jeres viden velkommen.
mvh
PeterA


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak