Og er mig der se det sådan - men har lokomotivet 2 puffer, i stedet for en?
eller er det skyggen ved puffer der snyder min syn.

Hej Bent,

Jeg ser ingen kulkasse, men blot et knæk på førerhusbagvæggen med de rektangulære vinduer, hvilket stadigvæk får mig til at tænke "Hanomag",

Omgivelserne samt tipvognene leder desuden tanken hen på Alrø-dæmningen, som blev anlagt 1929 - 31 af Hoffmann & Sønner. Herfra kendes Hanomag 4341/1905:

..... hvor det overvejende sandsynligt er Hanomag'en, vi atter ser.

Så er det meget tidligt i dæmningsbyggeriet, for der er en synlig havn med et lille sejlskib at se på billedet og "dæmningen" slutter, inden den når ud forbi havnen. Havnen lader sig ikke genfinde på 1954-luftfoto.

Et kort over Alrø-Dæmningen.
Dæmningen påbegyndtes efteråret 1929 og indviedes sommeren 1931. Den var ca, 1 km,
Man startede fra næsset med opfyldningsarbejdet.
Flere af aviserne i Århus og Horsens har bragt billeder fra anlægsarbejdet, så kan man jo prøve at sammenligne landskabet.

Et notat jeg har (vistnok fra P. S. Eilertsen) siger, at det var Hanomag 4341/1905, der blev brugt ved Anlægget.

Hej.

Uden resultat har gennemgået en bog og to mapper om anlæg af havne og anløbsbroer i Danmark, men uden at finde et sted med et opfyldt bagland og moler ude i vandet. Nok ligger der store sten langs molen, men vi er ikke ved Nordsøen.

Heller ikke lokomotivet kommer jeg videre med. Der er alt for mange med firekantede bagruder.

Kort: Jeg har opgivet.

En skønne dag dukker der nok et billede op, der ligner......

I starten af min industribaneinteresse midt i 50'erne, hvor jeg begyndte at skrive ned, havde jeg en liste med problemer, men siden har selv de mest genstridige løst sig, så der nu kun er nogle nyere uløst gåder, men deres antal stiger stadig.

Det er vel det, der gør det sjovt. Navnlig, når noget løser sig.

Mvh. BH.

Hej.

Også jeg tilslutter mig Kalvehave. Det ser virkelig besnærende ud.

Niels nævner Marie, og hun leveredes som ny til anlæg af Kalvehavebanen i Masnedsund i 1896 til Blom & Hvidt. Vi må gå ud fra, at banen fra starten førte forbi stationen i Kalvehave og helt ud på molen, og at det var jernbaneentreprenørene der forestod dette anlæg. Billedet viser således anlæg af Kalvehavebanen helt ud til det senere færgeleje for enden af molen. At firmaet påtog sig andet en jernbanebyggeri, viser Maries næste indsat, idet hun deltog i anlæg af et færgelleje i Fredericia!

Jeg kan ikke finde argumenter, der taler imod denne bestemmelse. Jeg har dog gennemgået en god snes billeder på arkiv.dk visende Kalvehave havn. Disse taler i store træk heller ikke imod bestemmelsen. Jeg savner dog et par ting, der vel kan bortforklares?
1. Skurene i forgrunden på Kurts postkort ses ikke på andre billeder fra Kalvehave.
2. På andre foto fra havnen ses et par kabelmærker, der ikke ses på Kurts postkort.
3. Marie er ny ved anlægget.
Ad 1. Skurene kan være revet ned ned baneåbningen. De så heller ikke ud til at være bedre værd. Måske var det jernbaneentreprenørernes skure?
Ad 2. Kabelmærkerne kan være senere eller stå bag fotografen på Kurts billede?
Ad 3. Jeg kan ikke afgøre om lokomotivet på Kurts billede ser nyt ud. Hvorfor ser jeg en skygge på bagvæggen, som jeg antog for kul i en kulkasse bag på lokomotivet?

Som et positivt træk har Kurts og Niels' Marie de samme vinduesindfatninger med afrundede hjørner og ramme som Marie i mit arkiv. Som nævnt på min hjemmeside var der flere Mariaer/Marier, og desværre er ikke alle marie-døbte lokomotiver i mit fra Alfred og Holger arvede arkiv identisk med Marie i indlægget her! Dette problem får vi nok løst engang.

Sydhavnen har jeg svært ved. Der byggedes i Århus over mange år og fandtes en halv snes baner med lige så mange lokomotiver. I de nævnte sydhavne var arbejderne meget større anlagt end på Kurts billede.

Mvh. BH.