Molebyggeri (Måske) ukendt sted
Hejsa,
Er der nogen som kan hjælpe med identifikation af dette billede? Det ligner et molebyggeri - der er desværre ingen oplysninger på bagsiden.
Med venlig hilsen
Kurt D. Jensen
af Kurt D. Jensen, 30/6 2023, 22:52 (521 dage siden)
Hejsa,
Er der nogen som kan hjælpe med identifikation af dette billede? Det ligner et molebyggeri - der er desværre ingen oplysninger på bagsiden.
Med venlig hilsen
Kurt D. Jensen
af Niels Munch, 1/7 2023, 17:20 (520 dage siden) @ Kurt D. Jensen
Hej Kurt,
De rektangulære førerhusvinduer giver associationer til et Hanomag-lok, men ud over det har jeg overhovedet ingen fornemmelser. Men måske Bent Hansen har nogen (han er varskoet)?
M.v.h.
Niels
af Bent Hansen, 2/7 2023, 16:33 (519 dage siden) @ Kurt D. Jensen
Hej.
Har lokomotivet kulkasse bagpå?
Mvh. BH.
af Morten Flindt Larsen, København K, 2/7 2023, 17:03 (519 dage siden) @ Bent Hansen
Hej.
Har lokomotivet kulkasse bagpå?
Mvh. BH.
Selv hej,
Det mener jeg at kunne tyde, at det har, med skrånende bagvæg ned mod pufferplanken. Men det er nok bare mig... (jeg har ikke forstand på damplokomotiver).
--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.
af Baumann, 2/7 2023, 17:30 (519 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
Og er mig der se det sådan - men har lokomotivet 2 puffer, i stedet for en?
eller er det skyggen ved puffer der snyder min syn.
af Morten Flindt Larsen, København K, 2/7 2023, 18:00 (519 dage siden) @ Baumann
Og er mig der se det sådan - men har lokomotivet 2 puffer, i stedet for en?
eller er det skyggen ved puffer der snyder min syn.
Jeg ser det som to stødplader/-klodser, ikke egentlige puffer.
--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.
af Niels Munch, 3/7 2023, 07:51 (518 dage siden) @ Bent Hansen
redigeret af Niels Munch, 3/7 2023, 08:31
Hej Bent,
Jeg ser ingen kulkasse, men blot et knæk på førerhusbagvæggen med de rektangulære vinduer, hvilket stadigvæk får mig til at tænke "Hanomag",
Omgivelserne samt tipvognene leder desuden tanken hen på Alrø-dæmningen, som blev anlagt 1929 - 31 af Hoffmann & Sønner. Herfra kendes Hanomag 4341/1905:
Alrødæmningen under anlæg, Hanomag 4341/1905 (IBK forskning).
Desuden kendes:
Alrødæmningen anlægges. Arbejdere og tipvogne på selve dæmningen med Alrø i baggrunden. Periode 1929 - 1931. Fotograf: Ukendt. Odder Lokalhistoriske Arkiv - Nummer: B2009. (P.t. "klikbart").
..... hvor det overvejende sandsynligt er Hanomag'en, vi atter ser.
M.v.h.
Niels
af Morten Flindt Larsen, København K, 3/7 2023, 09:22 (518 dage siden) @ Niels Munch
Hej Bent,Jeg ser ingen kulkasse, men blot et knæk på førerhusbagvæggen med de rektangulære vinduer, hvilket stadigvæk får mig til at tænke "Hanomag",
Omgivelserne samt tipvognene leder desuden tanken hen på Alrø-dæmningen, som blev anlagt 1929 - 31 af Hoffmann & Sønner. Herfra kendes Hanomag 4341/1905:
..... hvor det overvejende sandsynligt er Hanomag'en, vi atter ser.
Så er det meget tidligt i dæmningsbyggeriet, for der er en synlig havn med et lille sejlskib at se på billedet og "dæmningen" slutter, inden den når ud forbi havnen. Havnen lader sig ikke genfinde på 1954-luftfoto.
--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.
af Niels Munch, 3/7 2023, 13:22 (518 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
Hej Morten,
Mine udsagn bygger på "fornemmelser", dog ret meget stærkere for "Hanomag" end for "Alrø.
Jf. https://bentsbane.dk/hanomag-industribanelokomotiver-i-danmark/ har sådanne lokomotiver deltaget i dæmnings- og havnebyggeri etc. i Danmark - også andre end Alrø.
M.v.h.
Niels
af Peter Andersen, Hedehusene, 3/7 2023, 21:29 (518 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Peter Andersen, 3/7 2023, 21:48
Et kort over Alrø-Dæmningen.
Dæmningen påbegyndtes efteråret 1929 og indviedes sommeren 1931. Den var ca, 1 km,
Man startede fra næsset med opfyldningsarbejdet.
Flere af aviserne i Århus og Horsens har bragt billeder fra anlægsarbejdet, så kan man jo prøve at sammenligne landskabet.
Et notat jeg har (vistnok fra P. S. Eilertsen) siger, at det var Hanomag 4341/1905, der blev brugt ved Anlægget.
--
Peter Andersen
af Bent Hansen, 4/7 2023, 14:59 (517 dage siden) @ Kurt D. Jensen
Hej.
Det passer mig meget godt, at det ikke er en kulkasse, som ses bag på maskinen, for der var kun ganske få muligheder for maskiner med kulkasse bagpå, og ingen peger på havnebyggeri, omend der er huller i de mulige maskiner levnedsløb.
Så er der bufferne. Disse skiftedes ofte ud efter hårdhændet rangering. Jeg ser en todelt svær planke. Og så vil jeg gerne se to almindelige fjederbuffer bagpå også? Det var ikke almindeligt hos Hanomag, men forekom dog på Tyren og dens makker. På hanomagerne ses normalt én eller en todelt bufferplanke, og som sagt skiftedes de ofte ud.
Alrø ser jeg ikke som nogen mulighed. Jeg ser et havnebyggeri og ikke en dæmning. Molen ligger yderst på en pynt, hvor havet skærer sig ind i landet langs molen, men længere ind end havnens bagland. Akkurat som på Anholt, men det er det ikke. Dels skulle billedet være spejlvendt for at matche Anholt, dels er Anholts mole ikke retlinet.
En af mine første tanker var Esbjerg, men først lige det, at en lignende maskine brugtes på Gøl – Øland, men her var vist heller ikke nogen havn. Derimod er der i Esbjerg ved de talrige havnebyggerier dér brugt flere maskiner med firekantede bagvinduer.
Mens jeg godt kan se ligheder med Kurts maskine og Hanomag 4341, kan jeg også se forskelle. I stedet vil jeg pege på Hanomag 5773 ved anlæg i Esbjerg, uden at jeg dog ved, hvordan der så ud dér dengang. Det vil jeg undersøge næste gang, jeg får en ledig stund, hvilket kniber i øjeblikket.
Selv om det skulle være Esbjerg, er der stadig flere muligheder, idet der byggedes uafbrudt gennem en lang årrække. Som sagt, jeg ser på det…..
Mvh. BH.
af Bent Hansen, 4/7 2023, 21:30 (517 dage siden) @ Bent Hansen
Hej.
Ingen billeder i mit arkiv eller i en bog om Esbjerg Havn ligner tilnærmelsesvis Kurts billede, så jeg opgiver teorien om anlæg af Esbjerg Havn.
I øvrigt findes nok et halvt hundrede lokomotiver der ligner maskinen på Kurts billede. Det er ikke bare maskiner fra Hanomag, men også fra Jung, O&K, Henschel, Freudenstein og Krauss.
Jeg henlægger sagen til der måske dukker et foto op af en havn, der ligner, eller et lokomotiv, der ligner.
Mvh. BH.
af Bent Hansen, 6/7 2023, 10:25 (515 dage siden) @ Bent Hansen
Hej.
Uden resultat har gennemgået en bog og to mapper om anlæg af havne og anløbsbroer i Danmark, men uden at finde et sted med et opfyldt bagland og moler ude i vandet. Nok ligger der store sten langs molen, men vi er ikke ved Nordsøen.
Heller ikke lokomotivet kommer jeg videre med. Der er alt for mange med firekantede bagruder.
Kort: Jeg har opgivet.
En skønne dag dukker der nok et billede op, der ligner......
I starten af min industribaneinteresse midt i 50'erne, hvor jeg begyndte at skrive ned, havde jeg en liste med problemer, men siden har selv de mest genstridige løst sig, så der nu kun er nogle nyere uløst gåder, men deres antal stiger stadig.
Det er vel det, der gør det sjovt. Navnlig, når noget løser sig.
Mvh. BH.
af Kurt D. Jensen, 6/7 2023, 16:45 (515 dage siden) @ Bent Hansen
Hejsa,
Det er helt i orden - vi lader den ligge og "simre" til der evt. dukker nogle brugbare oplysninger op.
Tak for indsatsen.
Kurt D. Jensen
af Thyge, Rønnede, 7/7 2023, 15:08 (514 dage siden) @ Kurt D. Jensen
Hej!
Det kunne måske være her!'
Straks jeg så billedet tænkte jeg det er da fra Kalvehave!
jeg kiggede i min samling!
Jeg er blevet mere og mere sikker efter for hvert billede jeg har set!
( se bla. bogen "Trafikken til Møn")
Dampfærgebroen blev indviet 1893
Banen og sporforbindelse hertil 1897
Havnen blev etableret 1906 til 1909.
Med venlig hilsen
Thyge
af Niels Munch, 7/7 2023, 16:48 (514 dage siden) @ Thyge
Kære Thyge,
Meget besnærende! Såfremt du har ret - hvilket jeg på ingen måde vil bestride - så anvendte Blom & Hvidt, der anlagde Kalvehavebanen, Krauss 3371/1896 "Marie" (785 mm sporvidde), som havde rektangulære vinduer i baggavlen. Kilde: https://bentsbane.dk/tidlige-flyttelige-industribaner-og-deres-lokomotiver/ .
Mon ikke Bent kommer på banen igen?
Bedste hilsener
Niels
af Kurt D. Jensen, 7/7 2023, 18:22 (514 dage siden) @ Kurt D. Jensen
Hejsa!
Nu er jeg lidt flov.
Efter at have kigget nærmere på billedets bagside - og efter at have scannet og justeret på kontrasterne, kan der svagt skimtes en tekst påført af en tidligere "ejer" af billedet. Syndes at der kan står "Sydhavnen" men det behøver jo ikke at være rigtigt.
Undskyld at tilføjelsen kom så sent.
Med venlig hilsen
Kurt D. Jensen
af Morten Flindt Larsen, København K, 7/7 2023, 18:59 (514 dage siden) @ Kurt D. Jensen
Efter at have kigget nærmere på billedets bagside - og efter at have scannet og justeret på kontrasterne, kan der svagt skimtes en tekst påført af en tidligere "ejer" af billedet. Syndes at der kan står "Sydhavnen" men det behøver jo ikke at være rigtigt.
Det kan jo så være Københavns Sydhavn eller Århus Sydhavn, begge steder med "meget vand" i baggrunden.
--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.
af Bent Hansen, 8/7 2023, 09:48 (513 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
Hej.
Også jeg tilslutter mig Kalvehave. Det ser virkelig besnærende ud.
Niels nævner Marie, og hun leveredes som ny til anlæg af Kalvehavebanen i Masnedsund i 1896 til Blom & Hvidt. Vi må gå ud fra, at banen fra starten førte forbi stationen i Kalvehave og helt ud på molen, og at det var jernbaneentreprenørene der forestod dette anlæg. Billedet viser således anlæg af Kalvehavebanen helt ud til det senere færgeleje for enden af molen. At firmaet påtog sig andet en jernbanebyggeri, viser Maries næste indsat, idet hun deltog i anlæg af et færgelleje i Fredericia!
Jeg kan ikke finde argumenter, der taler imod denne bestemmelse. Jeg har dog gennemgået en god snes billeder på arkiv.dk visende Kalvehave havn. Disse taler i store træk heller ikke imod bestemmelsen. Jeg savner dog et par ting, der vel kan bortforklares?
1. Skurene i forgrunden på Kurts postkort ses ikke på andre billeder fra Kalvehave.
2. På andre foto fra havnen ses et par kabelmærker, der ikke ses på Kurts postkort.
3. Marie er ny ved anlægget.
Ad 1. Skurene kan være revet ned ned baneåbningen. De så heller ikke ud til at være bedre værd. Måske var det jernbaneentreprenørernes skure?
Ad 2. Kabelmærkerne kan være senere eller stå bag fotografen på Kurts billede?
Ad 3. Jeg kan ikke afgøre om lokomotivet på Kurts billede ser nyt ud. Hvorfor ser jeg en skygge på bagvæggen, som jeg antog for kul i en kulkasse bag på lokomotivet?
Som et positivt træk har Kurts og Niels' Marie de samme vinduesindfatninger med afrundede hjørner og ramme som Marie i mit arkiv. Som nævnt på min hjemmeside var der flere Mariaer/Marier, og desværre er ikke alle marie-døbte lokomotiver i mit fra Alfred og Holger arvede arkiv identisk med Marie i indlægget her! Dette problem får vi nok løst engang.
Sydhavnen har jeg svært ved. Der byggedes i Århus over mange år og fandtes en halv snes baner med lige så mange lokomotiver. I de nævnte sydhavne var arbejderne meget større anlagt end på Kurts billede.
Mvh. BH.
af Niels Munch, 8/7 2023, 10:55 (513 dage siden) @ Bent Hansen
2. På andre foto fra havnen ses et par kabelmærker, der ikke ses på Kurts postkort.
"Færgestedet imellem Kallehave - Koster" (udateret postkort) med tog til færgen.
Hej Bent,
T.v. i billedet ovenfor ses "kabelbåker" i form at geometriske træfigurer opsat på master. Kabelbåkerne er opstillet i f.m. udlægning af søkabel, hvilket ikke nødvendigvis er sket i f.m. havneanlægget.
Postkortet må være fra efter, at havnen - Jf. Thyge - blev etableret 1906 til 1909.
Modsat entreprenørbanen synes den blivende jernbane ikke retlinet i sit forløb, hvilket kan skyldes havnebanens endelige sporgeometri, der ses på Thyges luftfoto.
PS: Der findes flere "Sydhavne" i DK, men ofte af nyere dato som f.eks. Aabenraa og Rønne.
M.v.h.
Niels
af Morten Flindt Larsen, København K, 8/7 2023, 12:28 (513 dage siden) @ Niels Munch
2. På andre foto fra havnen ses et par kabelmærker, der ikke ses på Kurts postkort.
"Færgestedet imellem Kallehave - Koster" (udateret postkort) med tog til færgen.Hej Bent,
T.v. i billedet ovenfor ses "kabelbåker" i form at geometriske træfigurer opsat på master. Kabelbåkerne er opstillet i f.m. udlægning af søkabel, hvilket ikke nødvendigvis er sket i f.m. havneanlægget.
Postkortet må være fra efter, at havnen - Jf. Thyge - blev etableret 1906 til 1909.
Kalvehave Færgebro med spor og perrontag er i sig selv et havneanlæg og stammer fra Kalvehavebanens åbning i 1897.
Modsat entreprenørbanen synes den blivende jernbane ikke retlinet i sit forløb, hvilket kan skyldes havnebanens endelige sporgeometri, der ses på Thyges luftfoto.
Entreprenørbanens retlinede forløb kan også skyldes, at det areal, hvor den blivende jernbane blev lagt, endnu ikke er anlagt/fyldt op på Kurts foto. Det retlinede forløb stemmer med kajkanten på postkortet med færgestedet.
PS: Der findes flere "Sydhavne" i DK, men ofte af nyere dato som f.eks. Aabenraa og Rønne.
Dem tror jeg vi kan se bort fra.
M.v.h.
Niels
Stiller man lidt på lys og skygger på Kurts foto, kan man se, at horisonten til venstre er ujævn, hvilket stemmer meget godt med Møn.
--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.