Disse tre billeder/postkort er p.t. til salg på QXL. Sælger anfører intet om tid eller sted.

Billede nr. 2 skulle vist være nemt at lokalisere (Østerbro/Østerport?). Men de to andre er meget mere interessante. Jeg har ingen idé om, hvor vi er. Billedet nr. 1 minder lidt om en englænderbro på Roskilde-Korsør, men med den variant at jernbanesporet ligger oppe på broen (?). Jeg går i øvrigt ud fra, at vi ikke er på Roskilde-Korsør, idet billedet næppe er så gammelt. I givet fald vil det være lidt af en sensation.

For så vidt angår billede nr. 3, tvivler jeg på, at vi er i Danmark.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Bro nr. 1.

Bro nr. 2.

Bro nr. 3.
Kilde (i skrivende stund): http://www.qxl.dk/pris/samlerobjekter/gamle-billeder/jernbanebroer-2-maend-krydser-en-b...

Go´aften Thomas!

Jeg må jo nok hellere koncentrere mig om det jeg er sikker på, nemlig billede nr. 2.
Det er den nu nedrevne første "Langelinjebroen" ved Østerport station. Derefter byggede man en gang- og cykelbro. Men efter pres erstattet af en større bro, men stadig ikke for biler. De skal den store vej udenom, hvis de skal en tur på Langelinje eller bagvejen til Kastellet.

Med venlig hilsen og fortsat god aften til alle

Steffen Dresler

Kunne nu godt forestille mig at billede 1 heller ikke er fra Danmark. Det ser ud som om broen går over et flodleje af udanske dimensioner. Herhjemme ville man nok også anvende trillebøre eller tipvogne i stedet for dyr, hvis dyrene er til at transportere jord eller materialer.

Nold

Der har ligget flere billeder til salg, som ser ud til at stamme fra samme anlægsarbejde, som formentlig er et af baneanlæggene, som mange danske ingenører deltog i i 1930'erne i Tyrkiet og Iran som underleverandører for NOHAB.
Det ligner meget broerne og omgivelserne, som jeg engang læste om i en bog, som vistnok hed "Banen skal være færdig om 3 år (???)

Bro nr. 2.

Kære Thomas,

Bro nr. 2 er, som Steffen også skriver, den gamle Langeliniebro. Dette billede er givet taget samtidig:

Det Kongelige Biblioteks billedsamling, Id: ke019113.tif, ukendt fotograf.

Titel: C. Th. Zahle (1866-1946 politiker, statsminister) med barn på Langeliniebroen.

Jeg hælder også til den teori, at de øvrige 2 broer ikke er danske.

Bedste hilsener
Niels

Bro nr. 2 er, som Steffen også skriver, den gamle Langeliniebro. Dette billede er givet taget samtidig:

Det Kongelige Biblioteks billedsamling, Id: ke019113.tif, ukendt fotograf.

Titel: C. Th. Zahle (1866-1946 politiker, statsminister) med barn på Langeliniebroen.

Det er sgu godt spottet, Niels!

Bemeldte stykke ingeniør- og smedekunst var et glimrende sted at observere damplokomotiver fra først i 1960'erne når de lagde fra Østerport mod Hellerup.

Der har ligget flere billeder til salg, som ser ud til at stamme fra samme anlægsarbejde, som formentlig er et af baneanlæggene, som mange danske ingenører deltog i i 1930'erne i Tyrkiet og Iran som underleverandører for NOHAB.
Det ligner meget broerne og omgivelserne, som jeg engang læste om i en bog, som vistnok hed "Banen skal være færdig om 3 år (???)

Bogen hedder "Banen skal bygges på syv Aar" og er skrevet af Ingolf Boisen, der var ingeniør hos Kampsax, og som medvirkede ved bygningen af den transiranske jernbane.
Jeg har dog ikke kigget efter i bogen, om billederne stammer derfra ...
vh
LH

Ja man kan lige se ansigtet af den gamle statsminister bag de 2 herrer på det første billede - så der er ikke mange sekunder mellem billederne. Fantastisk.

Gert

Hej
Billederne stammer ikke fra bogen. Men stilen ligner de broer der er afbilledet i bogen.
mvh
Uffe
Randers

Den transiranske jernbane var vist et af de første store ingeniørarbejder udført af danske firmaer i udlandet. Der går selvfølgelig mange historier om denne præstation, bl.a, at man havde et begrænset antal standardbroer tegnet hjemmefra. Når man kom til et sted hvor man skulle bruge en bro, målte man spændet og tog tegningerne af den brotype der passede til "hullet". Derfor ligner alle broerne hinanden.

Ikke for at være for nidkær, men Ingolf Boisen (1904-90) var ikke ansat som ingeniør i Kampsax. Han var filmmand, og han dannede i 1935 filmproduktionsselskabet Minerva Film. Han var sammen med Theodor Christensen (kendt som instruktør af bl.a. ,,Her er Banerne" ) en af Danmarks fremmeste kort- og dokumentarfilminstruktører. Han deltog i den egenskab under bygningen af den Trans-iranske Jernbane. Interesserede kan læse mere om dette (og se flere billeder) i Ingolf Boisens egen bog fra 1977 ,,Klip fra en filmmands liv". Da jeg er i tvivl om ophavsret til de i bogen afbillede broer og tog, undlader jeg at scanne og vise eksempler.
Venlig hilsen
Harald

PS. Den refererede bogtitel er rettelig ,,Banen skal bygges på seks år" og er fra 1946.

Ikke for at være for nidkær, men Ingolf Boisen (1904-90) var ikke ansat som ingeniør i Kampsax. Han var filmmand, og han dannede i 1935 filmproduktionsselskabet Minerva Film. Han var sammen med Theodor Christensen (kendt som instruktør af bl.a. ,,Her er Banerne" ) en af Danmarks fremmeste kort- og dokumentarfilminstruktører. Han deltog i den egenskab under bygningen af den Trans-iranske Jernbane. Interesserede kan læse mere om dette (og se flere billeder) i Ingolf Boisens egen bog fra 1977 ,,Klip fra en filmmands liv". Da jeg er i tvivl om ophavsret til de i bogen afbillede broer og tog, undlader jeg at scanne og vise eksempler.
Venlig hilsen
Harald

PS. Den refererede bogtitel er rettelig ,,Banen skal bygges på seks år" og er fra 1946.

God aften!

Det er skam ikke at være "nidkær", her i dette seriøse forum, skal tingene være i orden, og min hukommelse er åbenbart ikke, hvad den har været ...

Her fra mit skrivebord kan jeg kigge over på reolen med bogen, der på ryggen kun har titlen "Banens skal bygges", og de syv år var bare efter hukommelsen (eller netop ikke ...).

Det er mindst 20 år siden, jeg har læst bogen, men nu du siger det, kan jeg godt erindre, at Boisen netop var med for at optage film. At han så fandt stof til en - i øvrigt ganske glimrende - bog også, skal vi ikke beklage.

Mvh
LH