Tak for beretningen; ja, franske skinnebusser er et ganske interessant emne, og hvis du har tilsvarende om X 900, ville det glæde mig.

Kære Niels

Naturligvis glæder jeg gerne mine medmennesker, når jeg har mulighed for at gøre det. Skinnebustypen X 900 er behandlet i bind 4 af Yves Broncard: Autorails de France, og på grundlag af dette værk ser mit bud på historien således ud:

”Compagnie de Chemins de fer départementaux” (CFD) er et fransk selskab, der blev stiftet i 1881, og som dels bygger materiel til lokalbaner, dels driver dem. Virksomheden eksisterer i bedste velgående den dag i dag, Før 2. Verdenskrig arbejdede CFDs tekniske kontor tæt sammen med fabrikken Billard i Tours om udvikling af forskellige typer metersporede skinnebusser. Billard var grundlagt i 1920 og fremstillede først biler, dernæst skinnebiler og fra 1932 skinnebusser.

I 1938 overtog CFD de normalsporede ”Tramways de Vendée” fra SNCF, og takket være krigen overlevede disse strækninger økonomisk, men deres fremtid så ikke lovende ud. Imidlertid tilbød SNCF i 1945 at overtage dem og lease dem tilbage til CFD – muligvis efter politisk pres, muligvis på grund af juridiske spidsfindigheder omkring koncessionen ...

Det var baggrunden for, at CFD fik mod på at bestille tre normalsporede skinnebusser af en ny type, hos Billard. Typen, der fik betegnelsen ”A 75 D” skulle selvfølgelig være økonomisk med hensyn til brændstofforbrug og énmandsbetjent.

Motoren var en firecylindret Panhard diesel på 80 hk monteret på tværs i den en ende af vognen, og den var koblet til en femtrins gearkasse samt et vendegear. Maksimal hastigheden var 75 km/t. Der var konventionelle førerrum i hver ende, og den betjening, der ikke var i brug, kunne dækkes af et låg, så passagererne ikke fik adgang til den. Vognen havde sæder til 32 rejsende, og dørene kunne åbnes og lukkes ved hjælp af trykluft. Det var en meget let konstruktion - såvidt jeg forstår, var tomvægten kun 8 tons.

SNCF og CFD præsenterede sammen den første af typen, nr. 901, i Nantes i begyndelsen af 1946, men blev mødt af protester fra SNCFs ansatte - på grund af den påtænkte énmandsbetjening – så skinnebussen returnerede til fabrikken i Tours.

Nr. 901 og fire yderligere enheder, nr. 904 - 905 kom dog alligevel ud at køre på forskellige normalsporede sidebaner, som hørte under SNCF, men hvor CFD skulle overtage driften efter kort tid.

I 1947 lukkede CFD den metersporede linje fra La Ferté sous Jouarre til Montmirail, og på sidstnævnte station fandtes et værksted, der kunne bruges til fremstilling af skinnebusser. CFD og Billard indgik en licensaftale, og en serie på ti, nr. 906 - 915, blev herefter bygget på værkstedet i Montmirail i 1951-52. Der var forskellige mindre forskelle på de to serier.

Endelig byggede CFDs værksted i Montmirail en A 75 D til Compagnie générale des voies ferrées d'intérêt local. Den blev leveret i 1953.

Med hensyn til bevaring tror jeg ikke, at Yves Brocard er helt opdateret, Hans bog udkom i 2007.

Bedste hilsner