https://www.youtube.com/watch?v=gclvLpQU7QE

Mvh
Claus

For historie interesserede er der 2 film med interesse her, den anbefalede og så den efterfølgende "Copenhagen Denmark 1900-1910".
Optagelserne er fantastisk skarpe og "sat ned" i (næsten) normalt glidende tempo.

Man får nok mest ud af filmene ved at kende de steder, hvor der er filmede og så se forskellen til idag, Den gamle Knippelsbro i to udgaver og havnen i al almindelighed, ruinerne af det 2. Christiansborg. Gl. Strand, Tivoli, Grønttorvet (Israels plads idag med "Torveboderne"), Strøget, Rådhuspladsen, Ribe m. fl.

MEN, MEN, MEN. Man må IKKE bruge farverne som reference for der smutter den et par gange. DKS karryfarvede/gule sporvogne i København får et mærkeligt blåt skær, det samme for Dannebrog, Det er rødt med hvidt kors og ikke blåt med hvidt kors !!! Men ellers synes jeg, at farverne virker OK, men altså de smutter engangimellem under visse vinkler og belysninger.

Jernbanemæssigt ses en R og et par P, Hs 410 med færgerangering og endelig en litra O med et Kystbanetog på broen over Mølleåen med en broget flok af vogne (1. film ca. i minut 31).

God fornøjelse, tak Claus

Steff

Hehe, "blå" sporvogne - længe før IRMA fik sine: https://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/KS/Ekstra/Kaffe/Kaffe.htm .

M.v.h.
Niels

En fantastisk tidsrejse og flotte og skarpe billeder.
Som Steff siger skal man nok tage nogle af farverne med et grant salt når Dannebrog bliver blåt.

Er der nogen der kan identificere den station der kortvarigt vises omkring 8:14?

Mvh
Steen

Er der nogen der kan identificere den station der kortvarigt vises omkring 8:14?

Jeg gætter på Springforbi. Vogterhuset minder i hvert fald om et kystbanevogterhus.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Fantastiske optagelser. godt blandet sammen.
Der ses også flere optagelser fra Sønderborg - Bla. med den gamle pontonbro i brug, Dybbøl Banke samt Gråsten Slot, som det heller ikke ser ud i dag!

Tak for kigget!

Dejlige optagelser. Godt nok kikser farverne lidt her og der, men jeg falder helt af når lydsiden til DSB-billederne er hentet fra noget der lyder som den amerikanske prærie-ekspres.... Mvh. Per

Lyd til gamle stumfilmsoptagelser eller redigering af lyd i forbindelse med moderne nye optagelser, er et problem, da – hvis ikke et historisk værk – bliver gennemført på et lydlaboratorie. Og OFTE vil der ikke være professionelle (med hensyn til lydtype eller viden derom) tilstede og man bruger nogle standard lyd programmer. Det er her selve lydkvaliteten og mindre den så korrekte lydgengivelse der tæller.

Prøv at lytte næsten gang du f.eks. ser en film med krigsoptagelser nye som gamle, eller for den sags skyld nye spillefilm. Hvis du ser en kampvogn køre, er det næste sikkert som amen i kirken, at lyden er en Rolls-Royce Meteor motor, altså ”snuppet” fra en Centurion kampvogn, selv i amerikanske film anvendes denne lyd. Flyvemaskiner – hvis ikke lige ”en jetter” igen engelsk lyd, nemlig (igen) Rolls-Royce Merlin, den der sad i Hurricane/Spitfire jagere og Lancaster bombefly. Dykker et fly eller styrter det, er det lyden fra den tyske styrtbomber Junkers JU 87 Stuka. De havde nemlig af psykologiske årsager (skræmme) to stk. propeldrevne sirener (Jericho-Gerät) monteret på forkanten af understellets beskyttelses plader. De kunne aktiveres af piloten under dyk. Og helikoptere ”klapre”, lyden er fra en ”Vietnamtaxi” Bell UH1, altså næsten 50 til 60 år gamle lyde til en moderne helo.

Lokomotivfløjter er ofte den tyske (enhedstyperne) eller i uheldigste fald amerikanske. De små danske er ikke i arkiverne.

Og sådan er der jo så meget, men de fleste vil nok ikke bemærke det, for sådan har det jo altid lydt på film, ikke sandt?

Dog er der en ting som kan (bandeord) mig af og det er den udprægede anvendelse af fuldstændigt forkert anvendte kulisser i mange nye danske historiske film. Af økonomiske årsager og plads, tager man ned i filmstudierne i Babelsberg ved Berlin og anvender kulisserne der. Næste gang du ser Citronen og Flammen, bemærk de flotte facader og gader, hvor København er henlagt til Berlin, øv, øv, når man nu ellers gør sig umage.

Steff

NB: Sporvogne hyler i alle kurver, men der må man åbenbart anvende lyden fra letbanen i Odense, sorry !

Hs 410 var rangermaskine i Fredericia i 1920 og klippet med R-maskinen på broen kunne være i Horsens.
M v h
Georg

R-maskinen er taget i Vejle og kører mod Fredericia. Det er jo taget inden højbanen blev anlagt.

Thomas

Det er meget tidligere end 1920. Københavns 3die banegård ser ret ny ud og dels er der meget få biler i København i hvert fald og de der er er ældre end 1920: Der er ikke een eneste Ford T og de myldrede ud på de danske veje da Ford etablerede sig 1919 på ydre Nørrebro (Heimdahlsgade 42).
På Strøget kører der en de-Dion bus som kom i 1913, så vi er efter der. Påklædningen er også mere 1910erne end 1920'erne.

Der er en hel del at kommentere i denne samling af filmstumper: For det første den noget besynderlige og selvmodsigende titel: "Usynlige farveoptagelser...". Måske skulle jeg nævne, at der stadigvæk findes et oldgammelt fænomen, der hedder ordbøger, som er nyttige at bruge, når man vil oversætte fra fremmede sprog...

Så er der farvevalget. Problemet med farven på de københavnske sporvogne er nævnt, men at den frederiksbergske De Dion Bouton-omnibus er grøn, er også et falsum, og det samme gælder det blå/hvide Dannebrog - det er faktisk den græske flåde, der bruger disse farver i denne kombination (men på en kvadratisk fane).

Flere af klippene viser københavnske motorvogne uden frontskærme. Senest den 1. august 1911 var arbejdet med at montere disse skærme afsluttet, så nogle af filmklippene er derfor ældre end fra 1913.

Dybest set må man kalde filmen for historieforfalskning, og den burde udstyres med advarsler om at tro på den - fuldt ud. Rent teknisk er den til gengæld flot, men man skal som bekendt ikke tro på alt, hvad man hører - og ser! Men denne film er jo åbenbart usynlig, så måske er der bare tale om en fiktion...

Her er et eksempel på en vellykket og historisk korrekt farvelægning af et billede fra 1901, en af de første, elektriske motorvogne i København.

Billedet stammer fra værket "100 år sporveje i København", udgivet i 1963 af Københavns Sporveje.

Med venlig hilsen,
Flemming Søeborg

Nu skal vi lige huske på, at "Vivid History" ikke er et dansk foretagende, men ved lidt googling et engelsk foretagende, der har specialiseret sig i at favelægge og digitalt forbedre gamle sorthvid billeder og film. De klip de lægger på youtube er "apetizers" for at vise lidt af hvad de kan, næppe resultatet af noget nogen har betalt mange penge for at få lavet. Derfor kan man ikke forvente at de laver en masse research for at opdage at sporvognene skulle have været gule og nogen af de flag man ser må altså være svenske, og så er det blå jo OK (færgen "Hälsingborg" der sejler ud af helsingør havn må være en SJ færge).
Som I ser har jeg ændret øvre grænse til 1920, for nu gennemgik jeg lidt af filmen igen, især den første halvdel, hvor jeg ikke havde haft de kritiske briller på og derfor ikke havde kigget efter tegn der kunne indikere en datering.
Jeg bemærkede dog at den De-Dion Button bus man ser i klippet havde københavnerplader og linienummer. Frederiksberg Sporvejes busser havde A-plader (Frederiksberg). Frederiksberg sporveje brugte ikke linienumre, men havde navne til de 3 linier de befarede: Hovedlinien, Tværlinien og Ringlinien. Kørslen på Strøget var ikke en del af de 3 linier, men en reminisens fra Frederiksberg Sporvejsselskab, der i 1896, sammen med Falkonervejens Sporvejsselskab indgik i det da nystiftede Frederiksbergs sporvejs og elektricitets aktieselskab - senere Frederiksberg Sporveje. I 1919 fusionerer Frederiksberg Sporveje med Københavns Sporveje og busserne omregistreres til det nye ejerforhold og derfor får de københavnerplader og linienummer (11):

Her ses også tydeligt og faktisk med omvendte farver (!) at nummerpladen er en type 2 med rødt amtsbogstav -K - og blå cifre - 8008 (eller 8006). Så den filmstump er fra efter 24. marts 1919 hvor de nye nummerplader indførtes - efter et par måneder skulle alle køretøjers nummerplader være ændret til det nye udseende (ejeren skulle selv sørge for korrekt nummerplade - den blev ikke udleveret af myndighederne).
Jeg fik nu også øje på nogle Ford T - det lange klip i Frederiksgade med Marmorkirken holder der hvad der ligner en messingford (1909 - 1915):

Selv om billederne er forbedret mht skarphed så.....

...ligner det elektriske forlygter som kun 1915 årgangen af messingforder havde. 1909 - 1914 havde gaslygter (acetylen) og 1916 og frem havde en anden køler. Så mit bud er at det er en 1915 Ford - som selvfølgelig sagtens kan være filmet senere.
Ved Amagertorv kommer en Taxamotor imod os:

Her ligner nummerpladen en type 1 der var i brug fra 1903 - 1919. Jeg kan ikke lige fastslå bilmærket. Taxamotor brugte Renault meget, men de havde op i 1920 en meget karakteristisk kølerplacering bag motoren og med en særlig letgenkendelig kølerhjelm og det har den her ikke. Kollegaen Autotaxa brugte mere forskelligt, men de to blev først fusioneret i 1921 med Taxamotor som det fortsættende firmanavn.
I scenen fra Grønttorvet ses faktisk 2 post-1916 Ford T varevogne forfra:

Det er svært at se præcis hvilken årgang her, da karosseriet helt sikkert er danskbygget og fronten var stort set uændret fra 1916 - 1923, men vi er helt sikkert 1916 eller senere.

Kom vi det nærmere? Det ved jeg ikke, men der bliver nørdet igennem og det er jo dejligt!
(jeg har lagt lidt forespørgsler ud i diverse relevante grupper på Fjæsen for nærmere identifikation mm).

Nu skal vi lige huske på, at "Vivid History" ikke er et dansk foretagende, men ved lidt googling et engelsk foretagende, der har specialiseret sig i at favelægge og digitalt forbedre gamle sorthvid billeder og film. De klip de lægger på youtube er "apetizers" for at vise lidt af hvad de kan, næppe resultatet af noget nogen har betalt mange penge for at få lavet. Derfor kan man ikke forvente at de laver en masse research for at opdage at sporvognene skulle have været gule og nogen af de flag man ser må altså være svenske, og så er det blå jo OK (færgen "Hälsingborg" der sejler ud af helsingør havn må være en SJ færge).

Citat slut.

Nej, færgen Hälsingborg var en DSB-færge.
Frem til de nuværende brede færgelejer blev taget i brug omkring 1990, var det udelukkende DSB-færger, der sejlede på HH-overfarten - altså jernbanefærgeoverfarten.
Mvh. Martin

G'aften,

Det er ikke Springforbi, men Espergærde.
Vi kører nordpå mod Helsingør og varehuset ligger faktisk stadig på perronen!
Langt ude ses indkørselssignalet for tog sydpå.
Lidt nord for signalet i Egebæksvang Skov blev S 736 afsporet af sabotører 6 - 11 - 1942.
vh

pediHg
https://www.jernbanen.dk/Fotos/Damp/DSB_S736_1942.jpg

G'aften,

Det er ikke Springforbi, men Espergærde.
Vi kører nordpå mod Helsingør og varehuset ligger faktisk stadig på perronen!
Langt ude ses indkørselssignalet for tog sydpå.
Lidt nord for signalet i Egebæksvang Skov blev S 736 afsporet af sabotører 6 - 11 - 1942.
vh

pediHg
https://www.jernbanen.dk/Fotos/Damp/DSB_S736_1942.jpg

Nemlig. Den første del af bygningen er posthuset; man ser sække med post på perronen. Dernæst følger varehuset.

G'aften,

Dejligt at det eksisterer endnu og bliver passet.
Vistnok lejet ud til private.

vh pediHg

foto findes på Wikipedia

https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/f/f1/Esperg%C3%A6rde_Station_2010.jpg

Godformiddag til en grå 1. august.
I denne tråd ”Danmark 1920 i farver, med tog, sporvogne og færger, film”

https://www.youtube.com/watch?v=gclvLpQU7QE

findes på en af de farvelagte sekvenser en scene filmet på Mølleåbroen (Kystbanen nord for København) med en litra O med et persontog. Persontoget er en blanding af pak-, bogie- og 2-akslede personvogne. Ikke noget usædvanligt i det. Men bagest findes fire 2-akslede vogne der – desværre ikke så tydeligt som ønsket – viser vogne med ikke identificerbare opbygninger, muligvis 2 kedelvogne. Men den forreste af de nævnte vogne har en ”kasseopbygning” på taget.

Jeg kan overhovedet ikke se hvad det skulle være, så spørgsmålet er, om nogle af dette forums læsere har et bud? Lidt usædvanlig oprangering hvis der også er kedelvogne, da litra O havde varmeledning ført både frem- og tilbage.

Med venlig hilsen

Steff

Hej Steff

Kassen som du skriver om, det kunne måske være et bremsehus.
Der var jo nogle BE-vogne der havde et sådan et.
Børge

Kære Børge

Man lærer jo hele tiden og idag har jeg lært, at selv 2-akslede kupevogne kan have højtsiddende bremsehus. Det var totalt smuttet at det kunne være sådan. Men nu altså et - desværre - dårligt billede af en BE med tårnbremse, TAK!!!!!!

Men det er da en morsom oprangering, især de sidste vogne!!

Bedste hilsener

Steff

Man lærer jo hele tiden og idag har jeg lært, at selv 2-akslede kupevogne kan have højtsiddende bremsehus. Det var totalt smuttet at det kunne være sådan. Men nu altså et - desværre - dårligt billede af en BE med tårnbremse, TAK!!!!!!

Gammel lærdom, kære Steff: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=55248 .

M.v.h.
Niels

Go´formiddag Niels

Jeg var SLET IKKE tankemæssigt i nærheden af en personvogn med bremsehus, men noget "et og andet der rager op". Det var først da Børge Sundahl havde skrevet og jeg afsendt "tak", der begyndte at dæmre et og andet. Men tråden du henviser til glemt! (gammel???). Så også tak for henvisningen .

Fortsat god dag til alle og igen tak for hjælp

Steff

Men det er da en morsom oprangering, især de sidste vogne!!

Kan det ikke bare være en materieltransport? Man har haft et antal kedelvogne der var strandet i Helsingør og hægter dem så bag på en Kystbanebumler, der kan tage dem med til København?