Jo, VL82M (Det må vel skrives med V på dansk også? Kun polsk og tysk transkriberer den russiske bokstaven "B" med "W") er klart en videreutvikling av VL82. Det er et gjennomgående trekk ved russik lokutikling at man først produserer en testserie, for så å lansere en ny, modifisert type etter åå ha trukket lærdom av den første serien. Iflg. A.J Heywood & I.D.C Button "Soviet Locomotive Types - The Union Legacy (Stenvall 1995) var avvikene fra den opprinnelige typen ofte så store at den nye serien ble ansett ssom en ny type, selv om deet opprinnelige typenummeret ble videreført med et appendix. Ved overgangen til digitalnumrering fikk de ofte ulike typenumre. Det siste er dog ike tilfelle med VL82 og VL82M de ble begge klassifisert som type 1228 i det nye systemet.

Legg ellers merke til at VL82 og VL82M også skiller seg visuelt i form av annen utforming av en del karosserideler, annen pantograf og ulike boggier. Artikkelen på Wikipedia er f.ø. unøyaktig da den kun oppgir VL80 som utgangpunkt for utviklingen av VL82. Iflg. Heywood & Button var VL10 utgangspunktet for utviklingen av likestrømsdelen for begge variantene. VL82M fikk også styringssystemet sitt fra VL10, mens VL82 hadde sitt fra VL80.

I motsetning til mange andre av de utallige VL-typene, hvorav det er nesten umuliig å se forskjell på mange av dem, ble VL82 og VL82M, så langt jeg har kunnet bringe på det rene, aldri ombygd til nye undertyper. I motsetning til de to typene de ble utviklet fra (VL10 og VL80) er de dessuten utrengert (VL82 i 2010, VL82M i 2015).

Billed 4 MO 1848. Jeg tror snarere det er Skærbæk, i baggrunden ses to beholdere som også er på linket fra Skærbæk.
https://www.google.com/maps/@55.1587303,8.7714922,3a,75y,77h,89t/data=!3m8!1e1!3m6!1sAF...

Hej
Det er samme vogn fra den anden side. Der er hak i vognsiden, hvor liften har siddet.
Hilsner Keld

Billede nr 10
Kunne måske være Nordhausen?

Godmorgen
Det er vist Gernrode i den vestlige ende. Det er jo før HSB´s forlængelse.
Hilsner Keld

Er du sikker Niels? Hvis man sammenligner med billede 12 som helt sikkert er Wernigerode HSB er der ikke mange lighedspunkter. Har ikke selv noget bud på hvor det ellers skulle være taget.

Ja, de 2 signaler, der ses over kulbunkerne, samt den gamle bygningsmasse bagved (der ikke eksisterer mere), taler for Wernigerode. Prøv. f.eks. at sammenligne med det 6. foto nederst på denne side: https://lok-magazin.de/leseprobe/mit-oelhauptfeuerung .

M.v.h.
Niels

Kære NM og alle I andre!

Jeg ved at den normalt køreklare "ADLER" var i Odense i 2003 i forbindelse med dampdage med bl.a. tyske dampere:

Mener at den brændte ved den store brand på DB museet (Koblenz/Nürnberg??) og vistnok er blevet genopbygget. Men jeg synes at have læst, at der faktisk var yderligere en replica, men svar skyldig.

Herren med frakke og hat nærmest er DSB sikkerhed på plads, ADLER blev jo fremført helt korrekt i.h.t. danske regler.

Bedste hilsener

Steff

Hej Niels

Tak for de supplerende oplysninger. Franske skinnebusser er et stort og interessant emne, og jeg støtter mig gerne til Yves Broncard: Autorails de France, hvor jeg har bind 1, 2 og 4. (Hvis nogen i forum har bind 3 til salg, vil jeg være interesseret, forudsat at prisen er rimelig.)

I bind 4 behandles den type, som vi har med at gøre her.

Da de store franske regionale jernbaneselskaber blev samlet i det statslige SNCF i 1938, var det naturligt at centralisere visse funktioner. Således oprettede man "Division des Études Autorails" (DEA), en organisation, der blandt andet skulle undersøge statsbanernes fremtidige behov for skinnebusser, opstille kravsspecifikationer til nyanskaffelser og sørge for standardisering.

For at varetage trafikken i tyndt befolkede landlige områder, fandt DEA frem til, at der var behov for en enkel, robust skinnebus med en 150 hk motor. Vedligehold og reparationer skulle være så ukomplicerede, at de normalt kunne foregå lokalt, så man slap for at køre ind til de store centralværksteder.

Renault bød på opgaven, og i 1944 blev der bestilt to prototyper, men krigen sinkede projektet, og først i marts ´47 rullede den første ud fra fabrikken, mens den næste fulgte godt et år senere. De blev prøvekørt meget intensivt og viste sig særdeles driftssikre.

Motoren var en sekscylindret diesel, som via en firetrins gearkasse og et vendegear trak på den næstforreste aksel. De to tætsiddende hjul i hver ende af skinnebussen var monteret i en affjedret ramme, men der var ikke tale om en truck med en midtertap. Den forreste og bagerste aksel var sideforskydelig (26mm), og dette ret primitive system syntes at have fungeret. Maksimal hastighed var sat til 100 km/t.

Bag motoren lå et rejsegodsrum, og hvis motoren skulle udtages, kunne den rulles derind og ud af én af dørene i siden!

Føreren sad højt hævet oppe i – ja, hvad kalder man sådan en indretning på dansk? Der var intet toilet i prototyperne, men det blev senere installeret, og derefter havde alle enheder havde 57 siddepladser plus seks klapsæder. Den maksimale vægt af en skinnebus var 24 tons.

Som tidligere nævnt fik SNCF leveret 50 af type X 5500 i 1950-51 og 55 af type X 5800 i 1953-54. De to prototyper fik deres egne numre: X 5010 og X 5011. Skinnebusserne blev indsat på landlige sidebaner overalt i Frankrig.

Bedste hilsner

Det gik vist lidt hurtigt:

"Nr. 901 og fire yderligere enheder, nr. 904 - 905 kom dog alligevel ud at køre" skal naturligvis rettes til:

Nr. 901 og fire yderligere enheder, nr. 902 - 905 kom dog alligevel ud at køre

Bedste hilsner