Hej.

Hvor er dette billede taget? Er det Ørstedsparken til venstre og husene på Nørre Voldgade til højre? I så fald er vi ved anlæg af Boulevardbanen omkring 1914 for entreprenørerne Sørensen & Bach.

Lokomotivet kan jeg ikke klare, selv, om jeg har yderligere to billeder af det ved samme arbejde. På det ene ses det dog på entreprenørerne Werner & Winkels entreprise mellem Vesterbro og sydlige tunnelindkørsel.

Ud over, at lokomotivet er mig ukendt, har jeg ondt ved at bestemme sporvidderne på billedet.

Jeg kan oplyse, at Werner & Winkel havde indsat 750 mm, 785 mm og 1435 mm materiel, og Sørensen & Bach benyttede 785 mm og 900 mm materiel.

Den ukendte maskine ligner en 900 mm udgave fra Henschel, og den ligner ikke en 785 mm maskine fra Henschel og slet ikke den kendte 785 mm maskine fra Sørensen & Bach. Werner & Winkels materiel var fra Krauss, og vi ser her ikke Kraussere.

Foto: kbhbilleder.dk/kbh-museum/83079. Gengivet med tilladelse.

Mvh. BH.

Hej.

Hvor er dette billede taget? Er det Ørstedsparken til venstre og husene på Nørre Voldgade til højre? I så fald er vi ved anlæg af Boulevardbanen omkring 1914 for entreprenørerne Sørensen & Bach.

Det er Nørre Voldgade. Sidegaden til højre er Teglgårdsstræde.

Det stemmer med de huse, der ligger mellem Jarmers Plads og Teglgårdstræde.

Jeps, det er lige nøjagtigt "P-renden" man kan se hjørnet af!

Bedste hilsener
Steff

Hej.

Tak.

Det var så stedet og dermed entrepenrøren og tiden, de husserede her.

Skal jeg forstå det sådan, at du heller ikke tør gætte på sporvidderne. Da Sørensen & Bach havde 900 mm spor, kan det være dette, der ses til venstre. I udgravningen må så køre 785 mm med materialer til støbning af sider/afstivning? Bare ærgerligt, at maskinen på billedet ikke er den, Bach & Sørensen ejede. Men de må jo så have haft en maskine mere, der er forbigået Kedeltilsynets opmærksomhed?

Sporet til venstre kan være et normalspor? Et sådan må have passeret de tilstødende entreprenørers område, og det ses ikke på andre foto. Altså må det være 900 mm-sporet, som S&B brugte til jordtransporter?

Kan du begrunde en modsigelse, hører jeg gerne?

I følge Signalposten passerede 785 mm sporet med fyld fra Werner & Winkel gennem fodgængertunnelen, der går til Den gule By og derfra videre gennem Centralværkstedets område til Kalvebod Strand. Banen passerede også på hovedbanegården hvor S-togssporen nu ligger og førte langs Kvægtorvet/Kødbyen. Dette spor burde være fotograferet? Ved du, hvor et sådant billede/billeder findes i dag?

Mvh. BH.

Hej.

Tak.

Det var så stedet og dermed entrepenrøren og tiden, de husserede her.

Skal jeg forstå det sådan, at du heller ikke tør gætte på sporvidderne. Da Sørensen & Bach havde 900 mm spor, kan det være dette, der ses til venstre. I udgravningen må så køre 785 mm med materialer til støbning af sider/afstivning? Bare ærgerligt, at maskinen på billedet ikke er den, Bach & Sørensen ejede. Men de må jo så have haft en maskine mere, der er forbigået Kedeltilsynets opmærksomhed?

Sporet til venstre kan være et normalspor? Et sådan må have passeret de tilstødende entreprenørers område, og det ses ikke på andre foto. Altså må det være 900 mm-sporet, som S&B brugte til jordtransporter?

Kan du begrunde en modsigelse, hører jeg gerne?

I følge Signalposten passerede 785 mm sporet med fyld fra Werner & Winkel gennem fodgængertunnelen, der går til Den gule By og derfra videre gennem Centralværkstedets område til Kalvebod Strand. Banen passerede også på hovedbanegården hvor S-togssporen nu ligger og førte langs Kvægtorvet/Kødbyen. Dette spor burde være fotograferet? Ved du, hvor et sådant billede/billeder findes i dag?

Mvh. BH.

Sporet til venstre er for smalt til at være normalspor.

Smalsporet gennem Hovedbanegårdens nærtrafikafdeling og langs Kvægtorvet og Vestre Gasværk er fotograferet. Det lå som 3. skinnestreng i 3. hovedspor Kh - Valby, gennem Valby station og fortsatte op mod Vanløse. Det benyttedes til at køre jord fra udgravningen af Boulevardbanen til anlægget af 'den høje bane' mellem Valby og Vanløse. Et postkort med trestrenget spor ved Hønsebroen i gennemskæringen af Valby Bakke er gengivet i bogen 'Byens baner' af John Poulsen.

http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/2753/viewmode=infoview

Hej.

Tak for svar og tip, som jeg vil tjekke.

Jeg tror også, at sporet til venstre er et 900 mm spor, selv om jeg først troede noget andet. En enkelt normalsporsvelle ses i sporet, og sporet rager noget ud over normalsporsvellens ene ende.

Det linkede billede fra Jernbanemusset vil jeg gerne have sporvidden på. Det burde være et normalspor og Werner & Winkels 785 mm spor indlagt som tredjeskinne, men er det det?

Mvh. BH.

Det linkede billede fra Jernbanemusset vil jeg gerne have sporvidden på. Det burde være et normalspor og Werner & Winkels 785 mm spor indlagt som tredjeskinne, men er det det?

Det er i hvert fald normalspor med tredjeskinne. Andre må ved hjælp af et forkromet øjemål dømme om smalsporets sporvidde; jeg har ikke forstand på damplokomotiver

Hej.
Sporvidderne er 900 mm og 1435 mm. Prøv eventuelt at sammenligne med et lignende skifte fra Faxe.

Hej.

Tak Peter. Det var også min første tanke, men jeg vil helst ikke bygge på formodninger i mangel af facts. Jeg tror på, at sporvidden på Jernbanemuseets billede er 900 mm. Når jeg nu ikke er ubetinget glad, så er det, hvis Jernbanemuseets stedbestemmelse holder, så er vi mellem Werner & Winkels entreprise af Boulevardbanen mellem Vesterbrogade og Kalvebod Strand. Et 900 mm spor skulle så komme fra Sørensen & Bach, for W&W brugte eller snarere havde mig bekendt 750 mm, 785 mm og 900 mm materiel. De afleverede også jord ved Kalvebod Strand. I litteraturen er der andre udsagn og 900 mm mellem Boulevardbanen og Kalvebod Strand, men billederne fra W&W byggeface viser 785 mm materiel!

Jeg har også andre foto af trestrenget spor, men her er jeg ret sikker på, at det er Petersen & Holm, der bygger på de høje perroner på Den tredje Hovedbanegård. Dette byggeri foregik også flere år før boulevardbanebyggeriet.

Vi skal vist have gravet noget dybere i Werner & Winkel entrepriser.

*

Jeg regner ikke med at få alle udsagn til at gå op i en højere enhed, og et indlæg til bentsbane.dk er allerede skrevet og skal kun rettes, før den kan lægges ud som Anlæg af Boulevardbanen. Det vil kunne ske omkring næste månedsskifte, Jeg har været omkring 50 foto igennem og regner med at brug omkring 40 af dem i indlægget, alle hidtil mere eller mindre ukendte, og mange fra billedejerne mere eller mindre utekstede eller fejltekstede.

Mvh. BH.

Hej.

Tak Peter. Det var også min første tanke, men jeg vil helst ikke bygge på formodninger i mangel af facts. Jeg tror på, at sporvidden på Jernbanemuseets billede er 900 mm. Når jeg nu ikke er ubetinget glad, så er det, hvis Jernbanemuseets stedbestemmelse holder, så er vi mellem Werner & Winkels entreprise af Boulevardbanen mellem Vesterbrogade og Kalvebod Strand. Et 900 mm spor skulle så komme fra Sørensen & Bach, for W&W brugte eller snarere havde mig bekendt 750 mm, 785 mm og 900 mm materiel. De afleverede også jord ved Kalvebod Strand. I litteraturen er der andre udsagn og 900 mm mellem Boulevardbanen og Kalvebod Strand, men billederne fra W&W byggeface viser 785 mm materiel!

Jeg har også andre foto af trestrenget spor, men her er jeg ret sikker på, at det er Petersen & Holm, der bygger på de høje perroner på Den tredje Hovedbanegård. Dette byggeri foregik også flere år før boulevardbanebyggeriet.

Jernbanemuseets stedbestemmelse "holder", fsv. at sporbilledet indgik i en serie af lysbilleder taget på Kh umiddelbart efter et let snefald. Den eneste grund til, at der i billedteksten er stillet spørgsmålstegn ved stedet, er, at der ikke synes at være andre billeder, der - bortset fra snefaldet - bekræfter stedet: i teorien kan fotografen have bevæget sig over grænsen over på Gb's sporområde.

Der er mere grund til at stille spørgsmålstegn ved dateringen, men når der er skrevet "ca. 1912", så er det næppe helt forkert.

Der er mere grund til at stille spørgsmålstegn ved dateringen, men når der er skrevet "ca. 1912", så er det næppe helt forkert.

Men jeg retter da gerne til "ca. 1914", hvis det er mere passende.