Gelsted station - Maj 2023
Sikker på, at det er Gelsted - og i 1916? Den vældige opmarch af BC-vogne tyder på Sjælland, da sådanne vogne kun undtagelsesvis har forvildet sig til 2. distrikt - og slet ikke i 1916. Hjørnet af en kupévogn viser en smal ventilationsslids over vinduet - det fandtes mest på sjællandske vogne, der var leveret med det "lilliehöökske" varmeanlæg i 1880'erne.
Vognene har ingen klassebetegnelser på vognsider eller døre (kupévognen). Så vi er efter fællesklassens indførelse i 1934.
Jeg gætter på, at vi er på Sjælland. Hvis Falster er med, er det efter 1937, da færgekapaciteten på Storstrømmen vist ikke tillod brug af plads til udflugtstog.
Det generer mig lidt, at klædedragterne absolut peger på 1916 - og i hvert fald ikke på 1930'erne.
Venlig hilsen
Jens