Alpen-Express

af Per Sørensen, Hg, 18/5 2023, 18:21 (589 dage siden)

G'aften,

Jeg har flere gange haft fornøjelse af at køre med dette pragtfulde tog, for at komme til Rom, Østrig og München.

Vi var ofte flere afsted og det varede ikke længe, før jeg fik overbevist alle om at benytte sovevogn i stedet for liggevogn.

Var målet Rom eller München var det lige ud af - øh - landevejen....

Var det Østrig der var målet, skulle togrejsen ende i Radstadt, hvor venner hentede os.

Vi skiftede tog i både München og Bischofshofen.

vh pediHg

[image]

Alpen-Express

af Steffen Jacobsen, 21/5 2023, 11:54 (586 dage siden) @ Per Sørensen

Ja, Alpen-Express var et klassisk europæisk eksprestog af den slags, som ikkle findes mere.
Det lyder jo imponerende med et stort eksprestog direkte fra København til Rom, men sandheden var, at det i virkligheden kun var sølle to vogne, der tog hele turen, en ABm og en Bm. Toget forandrede oprangering flere gange undervejs, først i Puttgarden, så i Hamburg Hbf, i München Hbf og sikkert en gang eller to i Italien. Alpen-Express skiftede retning første gng i Hamburg, så i Hannover, næste gang i Nürnberg, i München, i Verona PN og til sidst i Firenze SMN, ialt seks gange! Nordgående slap man dog med fem, man kunne springe Hannover over. Og trækkraften skiftede mindst lige så mange gange. jo der var noget at holde styr på.

Alpen-Express

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, 21/5 2023, 12:33 (586 dage siden) @ Steffen Jacobsen

Hej, der gik jo en DSB B-vogn i toget en tid (i hvert fald 1966 da jeg var med AE hele vejen og som billedet viser endnu i 1974 inden køreplanskiftet, da billedet af destinationsskiltet siddende på en B-vogn blev taget.)

[image]


Det var i øvrigt en vidunderlig tur. Den første af mange. RIT-rejser var en fin idé.
Den længste rejse var fra Gällivare i Sverige til Roma med eine Fahrkarte des ganzes Europas, for at citere en af konduktørerne nord for München.
Jeg måtte faktisk også vise den til en togrevisor på S-toget mellem Holte og Hillerød.
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Alpen-Express

af Jensen1949, 22/5 2023, 08:30 (585 dage siden) @ Per Sørensen

I 1964 og 1965 havde jeg fornøjelsen, da min skole havde Østrigsrejde for de ældste elever, 1964 en DSB cc vogn til Roma Termini, og 1965 en FS vogn til Venezia vi skulle dog skifte i wørgl turen sluttede med smalsporsbanen fra Zell am See mod Niedernzill. En oplevelse min første af mange togrejser i Europa.
Med venlig hilsen Bent Jensen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak