Sneploven til OHJ 38...

af Jan K., 17/5 2023, 00:49 (493 dage siden)

Jeg læser i nyhedsbrevet at ploven bliver ophugget, hvis ikke solgt. :-|

Er der adgang til den, vil jeg for et modelprojekt gerne have den gennemfotograferet. Kigger gerne forbi, hvis muligt?

Findes der tegninger af vidunderet?

På forhånd tak,
Jan

Sneploven til OHJ 38...

af Anders ⌂, Copenhagen, 17/5 2023, 01:49 (493 dage siden) @ Jan K.

Hej
Den ligger bag sukkerfabrikken. Hvorfor vil de ophugge den?
Ligger den i vejen?

En skam, jeg synes det er sjovt at den ligger der. OHJ 38 vinterkrigen 77 - 78 (Var det ikke sådan) Det var et stort samtaleemne dengang på de kanter og man kneb næsten en tåre da maskinen gik på gulvet på Høng - Tølløse banen så vidt jeg husker. Lad da endelig den ligge. Ikke mindst nu hvor maskinen er køreklar. Sikken en vinterhistorie de kan fortælle med plov og maskine. Det er jo i den grad historie og af museal interesse.
Fem med den og stil den på perronen på Gørlev. Så er der også lidt at kigge på når man drikker kaffen og nyder lidt blødt brød hertil.

--
Venlig hilsen

Anders
www.smalspor.dk

Sneploven til OHJ 38...

af Ladvogn, 17/5 2023, 10:10 (492 dage siden) @ Jan K.

Sneploven i Gørlev er ikke den der blev brugt i “vinterkrigen” 1978 - 1979.
Den der blev brugt i vinterkrigen, blev fuldstændigt ødelagt da OHJ 38 væltede mellem Ruds Vedby og Kulby.

Den der står i Gørlev, blev bygget som erstatning for den oprindelige og blev brugt nogle gange i 1980 og 1981 i følge sædvanligvis velunderrettet kilde.

Sneploven til OHJ 38...

af Jan K., 17/5 2023, 11:33 (492 dage siden) @ Jan K.

Jeg overbeviste mig selv om, at det er denne "skræddersyede" model...

[image]
(billede opr. downladed som nr 202006271539355ef768378ada3 fra dette forum)

Sneploven til OHJ 38...

af Jan K., 17/5 2023, 13:44 (492 dage siden) @ Jan K.

Klubben udgav i 2018 et lækkert specialværk om OHJ 38 og heri er vinterkrigen altså i 1969-70... med første kørsel af ploven/OHJ 38.

Den "anden store vinterkrig" var i 1978-79 og her blev ploven slået skæv, afmonteret (Falck) og kørt til værkstedet i Holbæk, hvor den blev oprettet og forstærket.

Sneplovtoget bestod af OHJ 38, fladvogn med ekstra kul og vand samt en personvogn til folk fra baneafdelingen. Umiddelbart bagved toget kørte diesellokomotivet OHJ 39 til at trække toget ud af driverne, når det kørte fast...

Som jeg læser det, var der altså "kun" en plov.


Sukkerfabrikken? Hvor? Ligger ploven frit tilgængelig?

Vi kunne jo købe den, formodentlig til skrotværdi? Jeg giver da gerne en skærv... :-)

Jeg har en aftale om besøg for fotografering af en 20m drejeskive liggende et sted i en "baghave", så kunne jo slå turene over til øen sammen til én tur?


Bogen om OHJ 38 https://www.jernbanen.dk/book.php?id=9788787050159

Avatar

Sneploven til OHJ 38...

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 17/5 2023, 13:50 (492 dage siden) @ Jan K.

Klubben udgav i 2018 et lækkert specialværk om OHJ 38 og heri er vinterkrigen altså i 1969-70... med første kørsel af ploven/OHJ 38.

Den "anden store vinterkrig" var i 1978-79 og her blev ploven slået skæv, afmonteret (Falck) og kørt til værkstedet i Holbæk, hvor den blev oprettet og forstærket.

Sneplovtoget bestod af OHJ 38, fladvogn med ekstra kul og vand samt en personvogn til folk fra baneafdelingen. Umiddelbart bagved toget kørte diesellokomotivet OHJ 39 til at trække toget ud af driverne, når det kørte fast...

Som jeg læser det, var der altså "kun" en plov.

https://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=156&lokid=373

--
[image]

Sneploven til OHJ 38...

af Steffen Dresler, 17/5 2023, 16:23 (492 dage siden) @ Jan K.

Kære Jan

Det er altid godt med optimisme og en entusiastisk tilgang til emnet, her ploven til OHJ 38.

MEN, det der kan gøre mig lidt nervøs for dit projektets gennemførelse er, når du bl.a. skriver således:

- Sukkerfabrikken? Hvor? Ligger ploven frit tilgængelig?

- Vi kunne jo købe den, formodentlig til skrotværdi? Jeg giver da gerne en skærv...

Mht. dit 1. spørgsmål har du jo allerede fået svaret fra ”Ladvogn” og så er det jo ellers i gang med Google og slå over til luftfoto, der ser du tydeligt sidesporet med en del materiel stående.

Mht. dit 2. spørgsmål er jeg da spændt på at høre, hvor meget ”vi” (og alternativt hvem) skal betale, når du har givet en skærv og hvordan ”vi” skal borttransportere ploven. Formålet er jo for ”Vestsjællænderne” at få ploven væk, ikke sandt? Ploven er nok noget større end en Brenderup 2-akslet trailer bag Skodaen må trække.

Og er ”vi” en veteranjernbaneklub skal ”vi” vel så også tænke på, hvad der i så tilfælde ikke skal restaureres eller udskydes, når ”vi” nu skal bruges penge på en plov?

Ønsker er gode, men praktikken og økonomien bag et projekt er nok godt at have på plads før end ”vi” køber en plov og får den transporteret væk til????

God fornøjelse og god Kr. Himmelfarts ”miniferie”.

Mvh

Steff

Sneploven til OHJ 38...

af re20000, 17/5 2023, 22:08 (492 dage siden) @ Steffen Dresler


Mht. dit 2. spørgsmål er jeg da spændt på at høre, hvor meget ”vi” (og alternativt hvem) skal betale, når du har givet en skærv og hvordan ”vi” skal borttransportere ploven. Formålet er jo for ”Vestsjællænderne” at få ploven væk, ikke sandt? Ploven er nok noget større end en Brenderup 2-akslet trailer bag Skodaen må trække.

Og er ”vi” en veteranjernbaneklub skal ”vi” vel så også tænke på, hvad der i så tilfælde ikke skal restaureres eller udskydes, når ”vi” nu skal bruges penge på en plov?

Ønsker er gode, men praktikken og økonomien bag et projekt er nok godt at have på plads før end ”vi” køber en plov og får den transporteret væk til????

Som klippet ud af første kapitel i bogen: Hvordan man fjerner lysten fra almindelige mennesker til at tage et initiativ. Håber ikke du mener det sådan, Steff? Som du skriver det er det selvfølgelig sådan cirka verden ser ud men hvis alle tænkte sådan var DJK jo aldrig blevet til noget... Jeg giver også gerne en skærv.

Nold

Sneploven til OHJ 38...

af Steffen Dresler, 17/5 2023, 23:27 (492 dage siden) @ re20000

Kære Nold og Jan selvfølgelig

Jeg begyndte at banke rust i Klampenborg – senere Maribo – under DJK og er stadig medlem. Senere andre steder og med lidt større projekter og sidst lidt ODIN. Så kendskabet til- og entusiasmen for restaurering og bevaring af ældre jernbanemateriel mener jeg at have bare lidt erfaring i. Derfor skrev jeg som jeg gjorde og fastholder selvfølgelig mine synspunkter.

Næ, det var nu ikke meningen på nogen måde at fratage Jan hverken lysten eller initiativet på at ”redde” sneploven, men mere at advare mod at opstarte forhastede opgaver, der muligvis ikke har sin gang på jorden af mange årsager. Men ud fra hans ”skriv” syntes jeg at måske først lige, at Jan skal tage kontakt til klubben, før end Jan skriver noget om at købe og selv være med til at give ”en sjat” (hvem resten?).

Alle projekter – store som små – kræver andet end entusiasme og lyst, bl.a. planlægning af hvem, hvad, hvor, hvorledes og så lige det med økonomien!!

Og hvis ploven ikke er den originale fra vinterkrigen 78/79, men en ny erstatning jf. ”Ladvogn”, er det jernbanehistoriske måske til at overse (bevaringsværdig?????) – altså skal dette også undersøges. Og så tror jeg nu ikke, at der vil blive udbudt en udflugt med OHJ 38 med påmonteret plov. Sætter nok lige sine begrænsninger med tilladelser vedr. et ”personførende plovtog”. Men man ved jo aldrig?

Men altså, tag nu kontakt til klubben først og hør om evt. betingelser, pris mv. Det er vel den korrekte måde at gøre det på, selvom der nu er ”2 sjatter” til at påbegynde en indsamling for køb af en løs plov, der muligvis har været anvendt i 78/79.

Med venlig hilsen

Steff

Sneploven til OHJ 38, billeder fra 29-06-23

af Steffen Dresler, 29/6 2023, 21:24 (449 dage siden) @ Steffen Dresler

Godaften

Da jeg alligevel var i Gørlev for at få syndsforladelse på præstegården, smuttede jeg i en tiltrængt pause – for præsten – ned og fotograferede den tidligere meget omtalte sneplov fra OHJ 38. Som Ladvogn også skrev tidligere, har den muligvis ændret form. Men det må andre sagkyndige kunne svare på.
Et er dog sikkert, lokomotivet kan kun køre retvendt, hvis der skal være noget på krogen. Der er ikke træk og stød apparater på ploven. Og hvis ikke lokomotivet kan drejes, må det køre solo hjem ikke retvendt.
[image]
[image]
[image]

Ploven bliver efter hvad jeg kan se, monteret med 2 x fire bolte ind i bufferplanken, hvor de normale buffere sad samt boltet til rammen i hver side.
Ploven kan altså ses liggende ca. 520 meter syd ned af sporet fra Ulstrupvej/Østerled på højre side ved den gamle indkørsel til saftfabrikken.

Mvh

Steff

Sneploven til OHJ 38, billeder fra 29-06-23

af re20000, 29/6 2023, 22:54 (449 dage siden) @ Steffen Dresler

En plov for en plov? HøHø... Nogen må kende en rar bondemand med en traktor i nærheden...
Mal den tilbage i de gamle farver og stil den ved siden af vandkranen..?

Sneploven til OHJ 38, billeder fra 29-06-23

af Steffen Dresler, 30/6 2023, 08:49 (448 dage siden) @ Steffen Dresler

Ved hurtig søgning på internettet "OHJ 38 med sneplov 1980", fremkom flere billeder og også et screen-shot fra en bog (desværre for mig ukendt, men sikkert OCMP bog om OHJ), hvorfra tydeligt fremgår, at den nuværende plov fotograferet igår den 29. JUN 2023 i Gørlev, IKKE er den originale fra "Snekatastrofen i 1979". Den blev jo som bekendt ødelagt og en ny måtte jf. vedhæftede fremstilles, hvilket jo også "Ladvogn" skriver i et tidligere indlæg.

[image]
OHJ 38 med ny sneplov FEB 1980, foto Ole-Chr. M. Plum.

Derfor tillader jeg mig at skrive, efter at have set og sammenlignet med andre foto, at den nuværende sneplov ikke er den "jernbanehistoriske" i den forstand som benævnt af flere i denne tråd. Om man så stadig er interesseret i at købe og bevare den værende plov er jo op til ejerne og eventuelle købere.

Ploven skulle være til at komme til med en lastvogn (med tilladelse til at befare arealet) med en kraftig kran.

Mvh

Steff

NB: Ommaling er ikke nødvendig, da den jo har sine originale farver;-)

Sneploven til OHJ 38, billeder fra 29-06-23

af Niels Munch, 30/6 2023, 10:24 (448 dage siden) @ Steffen Dresler

..... et screen-shot fra en bog (desværre for mig ukendt, men sikkert OCMP bog om OHJ)

"OHJ 38 - historien om et lokomotiv" af Peter Jørgensen, Ole-Chr. Munk Plum og Lars Viinholt-Nielsen (Dansk Jernbane-Klub 2018 - ISBN 978-87-87050-15-9).

M.v.h.
Niels

Sneploven til OHJ 38, billeder fra 29-06-23

af Anders ⌂, Copenhagen, 30/6 2023, 11:22 (448 dage siden) @ Niels Munch

Hej Alle Jer kapaciteter
Jeg forstår ikke hvorfor den plov skal flyttes, hvilket jeg har anført før, står den i vejen?
Jeg ser den som historisk interessant, om det er den fra 77-78 da lokoet væltede eller en nybygning fra året efter tænker jeg ikke ændrer ved det.

--
Venlig hilsen

Anders
www.smalspor.dk

Sneploven til OHJ 38, billeder fra 29-06-23

af Steffen Dresler, 30/6 2023, 14:23 (448 dage siden) @ Anders

Kære Anders

Tråden startede ved at det blev oplyst her på siden, at ejerklubben ville sælge ploven til skrot og at det skulle være selvsamme plov, som OHJ 38 anvendte og væltede med i 1978/79. Et par stykker ville gerne give penge for at kunne beholde ploven som et historisk minde (sætte den på OHJ 38???). Altså set fra deres vinkel, jernbanehistorisk.

Ved undersøgelser og her på tråden viser det sig, at det IKKE denne plov og derfor ikke historisk den som OHJ 38 væltede med, men en ny.

Personligt har jeg ikke noget forhold til den nuværende eller tidligere plovs skæbne, men hvis nogen vil købe og bevare den nuværende plov, er det jo op til dem og klubben at komme overens. Fjernes? Den genere p.t. ikke nogen ved at den er, hvor den er. Men hvis Kommunen eller anden ejer af arealet vil bruge dette til andet formål, er det vel op den værende ejer at tage affære.

Min andel i denne tråd var udelukkende at få sat nogle tanker igang, om realiteten, økonomien og det historiske i et projekt, hvorefter jeg blev skudt i skoene at dræbe initiativer mv. Det må vedkommende selv styre, hvis han synes det.

Men nu ved de fleste der læser denne tråd, at det ikke er 1978/79 ploven, men en ny. Men hvis man stadig ønsker at købe og bevare ploven, så gør det dog!

Mvh

Steff

Avatar

Sneploven til OHJ 38, billeder fra 29-06-23

af Morten Flindt Larsen, København K, 30/6 2023, 15:02 (448 dage siden) @ Steffen Dresler


Men nu ved de fleste der læser denne tråd, at det ikke er 1978/79 ploven, men en ny. Men hvis man stadig ønsker at købe og bevare ploven, så gør det dog!

Det er jo banefæ.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Sneploven til OHJ 38, billeder fra 29-06-23

af UTJ, 30/6 2023, 15:11 (448 dage siden) @ Steffen Dresler

Ploven uden nogle dæmpende indretninger vil under alle omstændigheder være skadeligt for lokomotivet - snerydningen har nok ikke gjort lokomotivet mere vinkelret! Man må da håbe at selve ploven ender på skrotbunken, for sålænge den eksisterer kan nogle i fremtiden af vanvare finde på at montere den igen.

--
ئۇلغىك

Sneploven til OHJ 38, billeder fra 29-06-23

af Niels Munch, 30/6 2023, 19:11 (448 dage siden) @ Steffen Dresler

Hmmm, vi har vist ikke hørt fra trådstarter siden 17. maj. Han sidder nok hjemme i stille og dyb undren over, at hans indlæg i den grad har sat et forum som dette i selvsving.

M.v.h.
Niels

Sneploven til OHJ 38, billeder fra 29-06-23

af Anders ⌂, Copenhagen, 1/7 2023, 07:30 (447 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære Steffen
Mange tak for fyldest gørende svar.

--
Venlig hilsen

Anders
www.smalspor.dk

Sneploven til OHJ 38, billeder fra 29-06-23

af Steffen Dresler, 1/7 2023, 10:05 (447 dage siden) @ Anders

Kære Anders

Glæder mig du har fået et svar du kan bruge.

Jeg var i en lignende situation for mange år siden, da jeg og min kollega stak "frygteligt" mange penge i et projekt, for at redde Danmarks sidst bevare bogie kupevogn og ovenikøbet med fuldt virkende vakuum udrustning.

Den ny ledelse mente åbenbart meget senere, at man jernbanehistorisk havde rigeligt i en atypisk 2-akslet kupevogn, hvorefter vognen fik øksen, ovenikøbet til stor morskab for nogle, da vognen jo ikke kunne bruges sammen med en stor damper eller dieselelektrisk motorlokomotiv:-( .

Fortsat god weekend og bedste hilsener

Steff

Sneploven til OHJ 38...

af Anders ⌂, Copenhagen, 24/5 2023, 07:23 (485 dage siden) @ Jan K.

Hej
Hvordan kan det være at ploven skal flyttes/ophugges?
Skal arealet bruges til andet formål? Jeg så også, på den sidste tur til Gørlev, at stammen med fladvogne mm. var fjernet fra udtrækket fra sukkerfabrikken. Det er i samme område som ploven.
Skal der bygges eller ???

--
Venlig hilsen

Anders
www.smalspor.dk

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak