ØSJS 7 på tur med HgJK den 29/6-69. Hvilken station?

Odder 1970.

30.000 liter fransk aperitif for egen kraft på vej ned mod stationsristen på Gb er ikke noget man ser hver dag (billedet er så også fra 1970).

DSB ML 502 og 507 som marketenderi på Gb i 1970 har vi haft billeder af før, men fandt vi nogensinde ud af, hvilken vogn der stod th hhv tv?

Foto 1 er Fakse.
Hilsner Keld

Odder 1970.

HHJ C 25 foran C 26

Vedr de 30.000 liter fransk aperitif, så kom der lignende tankvogne til Esbjerg, med finsprit. 98% ren alkohol.

På pladsen i Esbjerg blev der lystigt stødrangeret, og en da fik en af den slags vogne "lidt" for meget, og der gik hul. Sjovt nok var der en masse medarbejdere der havde dunke med, så der blev godt fyldt op - og der var gang i hjemmebrænderiet i længe efter :)

Følgende billeder er optaget på MOROP-turen Nyborg-Odense-Fredericia den 5/8 1970.

Billede 1. En gas-vogn i Nyborg.

Billede 2. En specialvogn i Nyborg.

Billede 3: Under indkørsel til Odense.

Billede 4. En N-maskine i Fredericia.

Billede 5. Noget af en N-maskine i Fredericia.

Billede 6. En R-maskine i Fredericia.

Billede 1 er en svensk indregistreret Bessel Kok gastankvogn. Jeg skal ikke kunne sige, om den samme vogn kortvarigt har været indregistreret hos DSB, men det er en mulighed.

Måske denne?

https://www.jernbanen.dk/dsb_zvognsolo.php?Aar=1966&VognID=1177

Billede 5. Noget af en N-maskine i Fredericia.

Tender til N 201 og N 201 uden tender bagved med det lidt sammenkrøllede tag i den ene side efter tenderens frigørelse fra lokomotivet. Tenderen er påbegyndt forvandling til Spv 338

Billede 4 : Synes at kunne ane et 5-tal på tenderen, altså 205.

Billede 6 : Kunne være R 959 der vist var den eneste med røgkammerdør uden håndhjul på det tidspunkt (1970).

Ole er en klog mand!!! Har et Tif. billede af samme "skud" og hvor der tydeligt kan læses på siden R 959!!

Steff

Billede 4 : Synes at kunne ane et 5-tal på tenderen, altså 205.

Billede 6 : Kunne være R 959 der vist var den eneste med røgkammerdør uden håndhjul på det tidspunkt (1970).

Hej Ole

Enig.
Det er N 205, da den mangler et sidevindue.
R 963 havde samme røgkammerdør, men tender opbygningen passer med R 959.

Hilsner Keld

Billede 1.

Billede 2. Samme sted som før.

Billede 3. Muligvis samme sted som før.

Billede 4. Randers?

Billede 5. DSB MT 158.

Billede 6. DSB Dk 6103. Samme sted som før.

Billede 1, 2 og 3 : Randers.

Billede 5 og 6 : Mørke.

Billede 4: ETJ M 4, Randers

Mvh Jørgen

Bygningen på billedet med Dubonnet-tankvognen fangede min opmærksomhed: Den har umiskendelige ligheder med stationerne på Kertemindebanen. Så mon ikke arkitekten er Heinrich Wenck? Mon der er nogen, der ved hvilken funktion denne bygning havde på Gb? Eksisterer bygningen fremdeles?

Mvh
Knut

Bygningen på billedet med Dubonnet-tankvognen fangede min opmærksomhed: Den har umiskendelige ligheder med stationerne på Kertemindebanen. Så mon ikke arkitekten er Heinrich Wenck? Mon der er nogen, der ved hvilken funktion denne bygning havde på Gb? Eksisterer bygningen fremdeles?

Mvh
Knut

Hej Knut,

Det er Togekspedition (Tx) og det er en Wenck (eller hans arkitektkontor). Jeg overså den totalt pga. tankvognen, så sådan er vi så forskellige. Bygningen er nedrevet for ikke så mange år siden.

Hørve?

Billede 1. Vognene yderst i blindsporet for enden af perron 3 i Randers er
HHJ C 29 og HHJ C 27. (Hedder sporet 4A?)
Billede 2. Vognene i bunden af blindsporet er
RHJ Sneplov - ETJ C 1 - FFJ EM 38 (evt AHJ EM 78) - SB C 32 - og halvdelen af HHJ C 29 fra forrige foto.
Billede 3. ETJ M 2 i Randers

Mvh
Anders

Billede 2 - Vognen til venstre under sneplov, er det ikke en tjenestevogn?
Men hvilken?
Jeg troede med første øjekast at det var en Jysk Teknologisk Institut vogn 994 ...
men kunne se at den manglede så den lyse farve ved overdelen.

Kære Baumann

Det er en af de fra motorlokomotiv litra MT ombyggede til Hjælpevogn.

Bedste hilsener

Steff

Kære Baumann

Det er en af de fra motorlokomotiv litra MT ombyggede til Hjælpevogn.

Bedste hilsener

Steff

Hjælpevogn 103, der havde hjemsted i Randers.

Billede 1.

Billede 2. Samme som forrige.

Billede 3.

Billede 1 og 2 er samme vogn ; Qd 195.

Billede 3 ; Qd 190.

Billede 1. Asnæs.

Billede 2. Asnæs.

Billede 3. Fårevejle.

Billede 4. Fårevejle.

Ja

Hørve?

Ingen bud på denne daddelæske?

Billede 1. Asnæs.

Billede 2. Asnæs.

Billede 3. Fårevejle.

Billede 4. Fårevejle.

Ingen bud på disse daddelæsker?

Billede 1. Asnæs.

Af de små daddelæsker havde styrevognene Cs 228 og 229 koblinger til samkørsel med Y6, og de små sidespejle afslører, at vi her ser OHJ Cs 229.

M.v.h.
Niels

Billede 2. Asnæs.

Dette er en OHJ Hägglund-vogn og må være OHJ S 36 (som jeg også læser på vognen).

M.v.h.
Niels

Billede 3. Fårevejle.

En OHJ Y4 motorvogn fra TGOJ med "små" skinnebuskoblinger må være OHJ S 42.

M.v.h.
Niels

Billede 4. Fårevejle.

Jeg læser "HTJ" på vognen og må med udelukkelsesmetoden nok bestemme den til HTJ Cs 40" - der vist var eneste med ventil i pakrumsvinduet.

M.v.h.
Niels

Hørve?

En Hägglund-vogn, må være OHJ S 36, hvor lågen hænger en anelse og mavebæltet derfor ikke flugter.

M.v.h.
Niels

Hej,
Jeg skylder at takke for fyldestgørende svar.

Mvh
Knut

Her er 4 billeder angivet til at være optaget den 11. maj 1975. Det ser ud til, at der trykkes godt og grundigt.

det er broen for motorringvej 3 mellem Glostrup og Brøndby østre

Man kan jo så i sit stille sind fundere lidt over, at man i 1975 åbenbart godt kunne lave større broarbejder uden månedlange sporspærringer

Man kan jo så i sit stille sind fundere lidt over, at man i 1975 åbenbart godt kunne lave større broarbejder uden månedlange sporspærringer

Enig!
Baneafdelingen udførte flere af disse broer, bl a en ved Hammersholt under både S-bane og privatbane og en ved Malmparrken, som jeg selv var projektleder på. Der var tale om en patenteret tysk metode, som et datterselskab af C T Winkel havde rettighederne til i Danmark. Det gav lidt problemer, da C T Winkel var i bad standing efter kolapset af Fiskebækbroen. Ildsjælene i DSB var som jeg husker det P Avnstrøm og Sverre Jonsen. Uforstående over for hvorfor denne metode gik i glemmebogen.