Western Australia

Der har vist før været beretninger om jernbaner i Australien her i forum, dog vist mest fra den østlige del af kontinentet. Et besøg hos Niels af Perth down under i november 2022 gav indtryk af meget mere. Så derfor noget om ”Western Australian Government Railways", forkortet WAGR:

Western Australia omfatter de vestligste 2/5 af det australske kontinent. Med centrum i verdens ensomste millionby Perth drev man mange strækninger i et landområde, der fra nord til syd rakte over 1000 km fra Albany i syd til Meekathara i nord – og 500 km fra Perth til Kalgoorlie i øst. Et kort fra 1938 viser et tæt net inden for dette område, et kort fra 1968 viser et mere udtyndet net og en del ”road services”, og i dag er de fleste tilbageværende strækninger mest trafikeret af godstog.
Rundt omkring ligger der strækninger, der i dag er ude af brug, andre steder køres med veterantog. Flere steder er der opstillet lokomotiver og vogne som mindesmærker om en svunden tid, hvor mange baner begyndte som tømmerbaner og efterhånden blev til trafikbaner.
Banenettet i det lillebitte hjørne af den meget store delstat Western Australia blev efterhånden drevet af et og samme selskab, forkortet WAGR. Det rullende materiels historie er broget, men har kunnet rekonstrueres, og der er udgivet gode og omfattende bøger om såvel banernes historie som deres rullende materiel.
Hele nettet havde samme sporvidde – 1067 mm – og det er utroligt, hvad der har kunnet køre på så relativt smalt spor. Herom senere.

Normalspor findes nu om dage fra Perth og ind i landet, hvor det fra Kalgoorlie løber stort set linealret gennem Nullabor Plain 700 km til nabostaten South Australia. Efter endnu 800 km mødes man med The Ghan i Port Augusta inden de sidste 200 km ned til Adelaide. Ikke underligt, at indenrigsflyvning er ret almindelig i Australien.

Som nævnt er der ikke megen persontrafik, bortset fra forstadstog omkring Perth. På enkelte veteranbaner drives der endnu lidt persontrafik, dog mest i sommertiden.

Min "læretid" begyndte i det små med et besøg i Kalamunda, en lille by i højdedragene øst for Perth. Det var den by, hvor de rige søgte tilflugt, når klimaet i Perth (og måske også havnebyen Fremantle) blev for hedt og klamt. Banen derop er forlængst væk, men på det tidligere stationsareal står både stationsbygning, tjenesteboliger, posthus og meget andet.

[image]
Kalamunda 12. november 2022. G class nr. 118 foran stationsbygningen (JBP).

[image]
Stationsbygningen i Kalamunda. Det indr [image] e var én stor ventesal (nu mest museum) og et billetsalg JBP).

[image]
Stationsmesterens tjenestebolig (JBP).

[image]
Stationsmesterens stue

[image]
- og hans køkken, der lå inde i huset. postmesterens bolig havde køkken i et udhus af hensyn til brandfaren. (JBP)

[image]
G class nr. 118 - en lokomotivtype og -størrelse, der fandtes i mange varianter og havde kørt overalt (JBP)

[image]
Nu var det et museum, og derfor var andre transportmidler også repræsenteret. En nødvendig del af landevejstransporten var sådanne "roadhouses" (JBP)

[image]
Rutebilinteresserede kender nok denne .....

[image]
.... og specifikationerne kommer her.

Der var meget mere at se på dette lille museum, men lad det være nok for i dag.

Venlig hilsen
Jens

Kære Jens,

Tak, fordi du delagtiggør forum i dine vestaustralske oplevelser og dermed også supplerer Tommy's 2011-12 beretninger fra Østaustralien.

Om Bedford-bussen skrev du: "Rutebilinteresserede kender nok denne .....".

Da vi 'nørder' jo har åndsfæller allevegne, kan vi på websitet www.perthbus.info hurtigt finde mere på Bedford SB-bussen med reg.nr. KM23820: https://www.perthbus.info/report.php?vid=METRO162 - der er udstillet på Kalamunda Historical Society.

Og så glæder i hvert fald jeg mig til mere fra down under, herunder bl.a. om din flirt med væsener ved navn "Kate" eller "Katie", hvorom der allerede er gået gny:

[image]
JB-P og "Kate", 17.11.2022 (NK).

Sorry, men jeg kunne ikke dy mig!

Bedste JK57-hilsener
Niels

[image]
En sømand var der først: Min hustrus onkel, der sejlede som maskinmester, gav mig engang dette billede. Det må være taget omkring 1966, da han gik i land nogle få år senere. Vi er i Margaret River, et dejligt feriested nogle hundrede kilometer fra Perth. (Gustav Okland)
[image]
Skiltet taler for sig selv - også her er det noget med tømmerbaner. Det ligner det skilt, der ses i dag. (Gustav Okland)

Tilbage på sporet efter visit ved "Kate"! Næste stop Busselton, nu et meget søgt feriested, oprindelig en udskibningshavn for tømmer fra skovene i land. Transporten skete pr. bane, og udskibning af tømmer fandt sted fra en meget lang pier (lidt mere end 1 km lang), som er bevaret og rekonstrueret til idag og nærmest Busseltons varemærke.
Tømmertransporten fra skov til udskibning blev klaret pr. bane, og tømmerselskabets lokomotiv ankom til stedet i 1871. Lokomotivet var døbt "Ballaarat" efter byggestedet, og efter mange års tjeneste henstod det i Busselton som legetøj for feriegæsternes børn. For få år siden blev det sat i stand og sat indendørs i et udmærket lokalt museum, hvor der udførligt fortælles om tømmerproduktionen og feriestedet.

[image]
"Ballaarat" i nuværende tilstand. Busselton 15.november 2022 (JBP)

[image]
"Ballaarat" ved leveringen.

[image]
Planche med oplysninger om navngivningen af "Ballaarat".

[image]
En lille del af den meget lange pier. Vandet ser fristende ud. Der er opsat hajnet! 15. november 2022
(NK)

Mere følger lejlighedsvis!

Venlig hilsen
Jens

[image]
I Nannup står en lille udstilling med en enkelt vognladning tømmer. Der var tale om ganske store træer. Foto 18. november 2022 (JBP).

I Manjimup var der udstillet lidt mere - ét af de meget almindelige lokomotiver sammen med et kæmpemæssigt dampspil til at trække tømmerstokkene op på tømmervognene.
[image]
Det er dampspillet til højre, bygget i USA.
[image]
Teknikken anskueliggøres her. Dampspillet slæber tømmerstokkene gennem skovbunden. Med et andet spil trækkes tømmerstokkene op på tømmervognene. Manjimup 18. november 2022 (JBP).

Mere følger!
Venlig hilsen
Jens

I Manjimup var der udstillet lidt mere - ét af de meget almindelige lokomotiver sammen med et kæmpemæssigt dampspil til at trække tømmerstokkene op på tømmervognene.

Det er dampspillet til højre, bygget i USA.

Kære Jens,

Atter tak for fine WA-indtryk! Man imponeres stadig over, hvad de kunne med datidens teknologi. Vedr. dit "meget almindelige lokomotiv" har jeg fundet, at det må dreje sig om South Australian Railways 2-6-0 No. Y 109 (James Martin, Gawler 8/1890).

Glæder mig til fortsættelsen.

Bedste JK57 hilsener
Niels

Kære Niels
I tillæg til det som du har skrevet om 109, kan jeg tilføje at 109 blev sat i drift hos South Australian Railways den 30 May 1890, som "Y class 109". "Y class" er lig med West Australian Government Railways "G class", som der fandtes mange af (48 stk.). Tilsvarende lokomotiver has også kørt i Queensland, Tasmania og Northern Territory. Y 109 blev hensat 7 Juni 1921 og solgt til Kauri Timber Company samme aar. Dette selskab blev overtaget af Bunnings Bros. i 1963. Begge selskaber lokaliseret i Western Australia. Y 109 havde ikke lang tid under Bunnings Bros, idet det blev sat ude af drift i February 1964. Det blev flyttet til Manjimup Timber Museum i 1979. Skorstenen er ikke den oprindelige. Den oprindelige er meget mere elegant. Omkring 1960 havde Y 109 en strid med en stor træstamme, hvor den blev alvorligt skadet. Det er sikkert fra den tid den fik denne rædselsfulde skorsten. Som en bemærkning kan jeg tilføje at West Australian Government Railways også have 24 andre "G class", men de havde en bogie som forløber og ikke en enkel aksel, som omtalte Y 109.
Med venlig JK 57 hilsen
Niels
(Down Under)

Kilde: "Rails through the Bush" af Adrian Gunzburg og Jeff Austin og "History of WAGR Steam Locomotives" af Adrian Gunzburg

[image]
Bortset fra skorstenen er det da et fint lokomotiv! 18. november 2022 (JBP)

Videre til Pemberton. hvor flere oplevelser venter.Byen var engang centrum for flere skovbrugsvirksomheder. Men det sidste savværk lukkede for få år siden efter at have solgt det sidste træ. der var på lager. Lidt rester af større spornet ses rundt omkring, også med enkelte "glemte" lokomotiver som f.eks. dette:
[image]
"SSM No. 7" - endnu en variant. Pemberton 18. november 2022 (JBP)

Midt i byen ligger stationen, hjemsted for det private foretagende "Pemberton Tramway", der kører fra Pemberton mod syd til et mindre vandfald. Der køres med "hjemmebyggede" dieselhydrauliske sporvogne. Tidligere har der været kørt store tog mod syd til Northcliffe, men så langt køres ikke mere, og det anvendte lokomotiv henstår uden tender. [image]
Class V nr. 1213 hører ellers ikke til småtingsafdelingen og har altså kørt på 1067 mm spor. [image]
Fabrikspladen giver vist de fleste oplysninger. Pemberton 18.november 2022 (JBP).

Pladsens spor rummer blandt andet tre-fire dieselelektriske rangermaskiner class Y, bygget i Australien og på grund af sporvidden 1067 mm meget høje og meget smalle. Hvad foretagendets ejer vil med dem er ikke helt klart.
[image]
Class Y, det grimmeste australske lokomotiv. Pemberton 18. november 2022 (JBP).

På pladsen findes en meget stort bygning med spor ind. Antagelig et værksted, men man kunne ikke se, hvad der var derinde. På den nordlige ende af stationen henstod en ganske stor og meget gammel kørekran, oprindelig 60 t dampkran, senere med dieselmotor. [image]
Det er meget længe siden, at denne kran har været i brug.

Mere herom senere.
Venlig hilsen
Jens

Kære Jens,

Atter tak; nysgerrigheden drev mig til at bestemme SSM No. 7 som James Martin 117/1895 - og så findes der lidt om den dieselelektriske Class Y, bygget af British Thompson - Houston Ltd. med Davey Paxman dieselmotor, *her*. Typen minder udseendemæssigt om den lidt yngre rumænske FAUR L47H (der dog har hydromekanisk transmission).

Bedste JK57 hilsener
Niels

"Pemberton Tramway" hedder det nuværende foretagende, fordi der køres med dieselhydrauliske motorvogne af egen konstruktion. Der køres med tog oprangeret af to enheder, og den forreste trækker med den bagerste som bivogn. Ved endestationen nær vandfaldet "Cascades" skifter de rolle.
[image]
[image]
Dagens tog med to enheder. Nr. 4 var bivogn, den forrestes nummer har jeg ikke lige ved hånden. Førerpladsen er vist ret enkel. Pemberton 19.november 2022 (JBP).

[image]
Kørslen endte ved denne bro - og vi kender ikke sporets tilstand på den anden side. Cascades, 19. november 2022 (JBP)

[image]
Broerne er ofte af en konstruktion som denne: Piller af træ med forstærkninger og overbygning af stål. Australsk tømmer må være skabt til stor holdbarhed i et barskt klima. Cascades, 19. november 2022 (JBP).

[image]
Niels Krøyer melder klar til afgang - og JK 57's udsendte vender tilbage til Pemberton (JBP).

[image]
Tidligere kørte veterantogene med V 1213 videre til Northcliffe, men det var vist længe siden. Sporet var eller godt nok på stationen - fjedrende hjertestykker og svært spor - men alt ryddet bortset resterne af en kran. Sporskifterne er spigret, og byen virkede meget stille....

Meddelelser på Pemberton Tramways hjemmeside fortæller, at trafikken ophørte pr. 23. februar 2023. De nærmere omstændigheder fremgik ikke.

Men flere oplevelser venter JK 57's udsendte medarbejdere!
Venlig hilsen
Jens

Der var engang planer om en jernbanestrækning fra Albany (største havneby på sydkysten af Western Australia) til Northcliffe og dermed en alternativ rute til Perth. Byggeriet kom ikke længere end til Nornalup. Strækningen fra Albany til Nornalup er forlængst nedlagt igen, men i den lille by Denmark ca. 50 km vest for Albany finder man stadig rester af stationen.
For god ordens skyld: Bynavnet har intet med Danmark at gøre; byen er opkaldt efter den søofficer, der var med til at grundlægge den).
Et par åbne godsvogne, en drejeskive og en plancheudstilling er det, der er tilbage.
[image] [image]
De åbne godsvogne fortæller om engelsk tradition for meget korte vogne. Denmark 20. november 2022 (JBP)

[image]
En sporplan kunne fremtrylles takket være denne planche. Denmark 20. november 2022 (JBP)

Snart kommer vi til noget mere levende. Giv tid!
Venlig hilsen
Jens

For god ordens skyld: Bynavnet har intet med Danmark at gøre; byen er opkaldt efter den søofficer, der var med til at grundlægge den).

Atter tak, kære Jens!

Faktisk var det en skotsk militærlæge i Royal Navy, Thomas Braidwood Wilson, der opdagede dette område i 1829, da han gennemførte en ekspedition fra Frederickstown (det senere Albany). Han stødte på floden her og kaldte den "the Denmark River" efter dr. Alexander Denmark, hans ven og tidligere underviser ved Naval Medical College i England.

Hvorvidt Alexander's efternavn havde rødder i det danske, får henstå i det uvisse.

Ikke fler' soldaterhistorier herfra (lige nu ;-) ).

Bedste JK57 hilsener
Niels

Vi ender til sidst i Albany. Det er en større havneby, endestation for godsbanetrafik fra den frodige sydvestlige del af Western Australia (landet med vin og hvede). Det er nok mest hvede, der transporteres i typiske bogiegodsvogne indrettet netop til korntransport og meget lig de tilsvarende europæiske typer. To selskaber har diesellokomotiver i drift her. Jeg har ikke forsket i de to selskaber - her får I lokomotiverne:
[image]
Her er den ene - foto i Albany 22. november 2022. (JBP)
[image]
Her er den anden - dette foretagende synes at være det dominerende, da flere lokomotiver stod på stationens ret langstrakte sporareal.

Længere ude på det langstrakte havneareal lå anlæg til udskibning af mineralske råstoffer. Ude i fjorden lå et stort tørlastskib og ventede på fragt. I 1914 lå her mindst 40 skibe med ANZAC's ekspeditionstyrke - Australiens og New Zealands bidrag til 1. Verdenskrig, hele hæren indsat ved Gallipoli med ringe resultater. Et meget stort og fint museum i Albany fortæller hele denne historie - og om den øvrige australske indsats i 1. verdenskrig. Anbefales stærkt, hvis man kommer forbi!

Venlig hilsen
Jens

Kære Jens,

Kort om lokomotiverne, det gule Westrail DB class: https://en.wikipedia.org/wiki/Westrail_DB_class - det blå CBH class: https://en.wikipedia.org/wiki/CBH_class - det ene bygget i Australien, det andet i USA, begge typer med amerikansk "indmad".

Bedste hilsener
Niels

Vi ender til sidst i Albany.

Jamen, er det da slut, kære Jens?

Mange har med mig hygget sig med din WA-reportage, og jeg ved "tilfældigvis", at dit besøg "down under" også indbefattede Bassendean Railway Museum i Perth, hvor du flirtede videre med væsener ved navn "Kate" eller "Katie":

[image]
JB-P og WAGR C 1 "KATIE" på Bassendean Railway Museum i Perth, 27.11.2022 (NK).

Bedste JK57-hilsener
Niels

Giv tid - jeg har en pæn stak billeder fra Bassendean, men vil lige først have lidt styr på de tekniske data - dels fra informationsskiltene, dels fra det katalog, jeg fik med hjem i 2002. Så jeg har ikke opgivet gammel kærlighed, men vender tilbage igen.
[image]
Indtil da får I lige det allermindste lokomotiv i samlingen: I 1904 leverede Stahlbahnwerke Freudenstein & Co. i Tyskland to små lokomotiver til 508 mm sporvidde (20") til brug ved nogle guldminer i Boorara sydvest for Kalgoorlie. Den ene endte i Bassendean omkring 1963, blev malet grøn og blev udstillet. I 1989 blev "Freudy" malet blå og opstillet til brug for museets yngste gæster.

De næste lokomotiver bliver større!

Venlig hilsen
Jens

Som lovet kommer der nogle billeder fra det gode jernbanemuseum i Bassendean, en forstad til Perth. "Australian Railway History Society" var oprettet i 1933 (under et andet navn) og fik i 1959 en Western Australian Division. Inden for rammerne af dette oprettedes i 1969 et privat drevet museum på et stort areal i Bassendean, skænket af lokale interessenter. Museet åbnedes i 1974. Museet har siden jævnligt fået doneret materiel fra Western Australian Government Railways og andre, og har med støtte fra private fonde været i stand til at gøre nogle af damplokomotiverne køreklare.
Lad os se på lidt af materiellet:
[image]
A 11, bygget af Beyer Peacock 1880 til Eastern Railway Fremantle-Guildford. Akdselanordning 1'C T2. Senere anvendt på sidelinier, udrangeret 1955 og overladt til Bassendean i 1969 som et af samlingens første lokomotiver.

[image]
Katie, bygget af Rob. Stephenson i 1881, ombygget 1885 efter en ulykke, 1899 til tømmerbaner og 1956 til WAGR. Det første lokomotiv, som blev overladt til Bassendean efter nogle år som blikfang andre steder.

[image]
Es 308, bygget 1903, overheder i 1925, nye rammer i 1935, udrangeret i 1963 efter at have kørt 2 millioner km. Til Bassendean 1972.

[image]
Fs 413, byget 1913 til tung godstrafik, overheder i 1937. Til Bassendean 1972. Eksempel på en talrig klasse af firkoblede godstogslokomotiver.

Alle foto fra 27. november 2022. Mere følger!

Venlig hilsen
Jens

Kære Jens
Igen tak for photos og beretninger om vores tur i WA. Jeg tror du fik teksten paa tredje photo byttet rundt med et andet. Dit photo viser S 349 (og ikke Es 308). S 349 er stadig køreklar og bliver fyret op et par gange om året naar museet har "open day". Det faar dog kun lov til at køre indenfor museet's område - ellers kræves der en masse papir og tilladelser, hvis den skal udenfor "hegnet".

S 349 kørte det sidst planmæssige damptog, som var et godstog den 24 December 1971. Bygget i 1947 af Western Australia Government Railways's Midland Workshops - ikke langt saa langt væk fra museet.
Med bedste JK 57 hilsener og ser frem til forsættelsen
Niels
(Down Under)

Niels Krøyer har påpeget fejl i det foregående. Foto 3 viser S 549, som er driftsklar og fyres op af og til til kørsel inden for museets område - udenfor ville kræve et meget stort administrativt arbejde. Maskinens hjulstilling er 2´D 1´ T4. Maskinen er bygget i 1947 til brug i både person- og godstrafik. S 549 trak det sidste planmæssige damptog 24. december 1971 og kom til Bassendean i 1972.
[image]
WAGR S 549 Bassendean 27. november 2022 (JBP)

Så har jeg selv vrøvlet - så her kommer det fjerde billede igen: [image]
Fs 460 var bygget i 1913 som ét af de sidste i en serie på 57 godstogslokomotiver, bygget fra 1902. Maskinen var i drift til 1970, til sidst kun til rangering, og blev overladt til Bassendean i 1972.

[image]
Til sidst igen Es 308 - typen introduceret i 1902 til brug i hurtigtog. Bygget i 1903, kørt 2 millioner km til 1963, overført til Bassendean i 1972.

Så får I ikke mere i dag....
Venlig hilsen
Jens

Vi går lidt videre. [image]
P 308, igen en 2'C 1 T4, bygget i 1924 og afløser for den tidligere viste type Es. 25 eksemplarer blev bygget, og denne kom til Bassendean i 1971. Alle foto 27. november 2022.

[image]
PR 521, bygget 1938-39, blev det sidste hurtigtogslokomotiv, også anvendt til hurtige godstog. Dette kom til Bassendean i 1971.

[image]
Efter 2. Verdenskrig blev 20 tilbageværende Es ombygget til tenderlokomotiver type D. En enkelt af samme type som U 655 blev også ombygget til tenderlokomotiv Ut 664 samtidig og indsat i lokaltrafikken omkring Perth. Til Bassendean 1972.

[image]
Her Ut 664 endnu en gang.

[image]
Dd 592, én af de Es, der blev ombygget til lokaltrafik i Perth og omegn efter 2. Verdenskrig. Til Bassendean i 1999.

[image]
Efter verdenskrigen kom dieseltrækkraft ind i billedet. Her noget af det første: X 1001 , bygget af Metropolitan Vickers Electrical Co. i England i 1954. Dieselmotoren var en Crossley V8 på 1105 hk (825 kW). Det var en skibsmotor, der gav problemer i jernbanetrafik, og maskinens usædvanlige hjularrangement med 2-akslet bogie i hver ende og fire faste drivaksler i midten gav problemer. I alt blev anskaffet 32 eksemplarer, der hurtigt blev indrettet til at kunne mulipelkøres. Indtil overdragelse til Bassendean i 1983 nåede X 1001 at køre 2,25 million km.

Venlig hilsen
Jens

Lidt om WAGR X class. En mildt sagt ikke uproblematisk konstruktion. Der findes flere film på Youtube med lokomotivet. Herlig lyd fra udstødningen (synes jeg). :-D

Mvh Jørgen

Til en afveksling lidt vognmateriel.
[image]
En vogn, jeg ikke kan finde noter på. Men det var det første billede, Jernbanehistorisk Forum lod passere.... Bassendean 27. november 2022 (JBP).

[image]
Nærtrafikvogn AY 452 fra Perth og omegn, bygget fra 1924 til afløsning for ældre vogne af kupévognstype. Der er plads til 82 rejsende. Bassendean 27. november 2022 (JBP)

[image]
Interiør af AY 452.

[image]
AG 14, bygget i england 1885, men i daglig tale omtalt som "the americans" på grund af deres åbne endeperroner. Det var WAGR's første bogiepersonvogne. Denne overlevede en lang rejse med mange ombygninger og endte i Bassendean i 1972.

[image]
AQM 292, 1. klases sovevogn fra 1904, fra 1941 2. klasse, og i 1961 ombygget med lukkede endeperroner for at holde noget af støvet ude. Til Bassendean i 1986.

[image]
Bullion Van VY 4999, bygget 1908 til penge- og guldtransport. Midt i vognen står et stor pengeskab, og i den ene ende er der et par sæder og et toiletrum til de ledsagende bankfolk. De kunne så hygge sig i vognen fra Kalgoorlie til Perth, eftersom de var låst inde sammen med godset hele vejen. Undervejs kunne de høre, hvordan andre rejsende i toget tilkaldte drikkevarer på mellemstationerne.
Vognen kom til Bassendean i 1991 og har medvirket i en film "The Gift". Foto 27. november 2022 (JBP).

I får lidt mere, når jeg finder en aften, hvor systemet lader mig bruge mine billeder.....

Venlig hilsen
Jens

En vogn, jeg ikke kan finde noter på. Men det var det første billede, Jernbanehistorisk Forum lod passere.... Bassendean 27. november 2022 (JBP).

Kære Jens,

Atter tak for indtryk fra WA. Ovenstående vogn må være denne sovevogn:

[image]
MRWA "JV" 1st Sleeper No. JV33/WAGR "AZS" 2nd Sleeper No. AZS446. Foto: Hugh Llewelyn, Bassendean 21.02.2010. (Wikimedia Commons).

Billedteksten lyder:

"Midland Railway of Western Australia 3'6" gauge Class "JV" 1st Class Sleeper No. JV33 built in 1927 at the WAGR Works at Midland Jct for the MRWA. The Western Australian Government Railways Class "AZ" of 1928 were almost identical to them. When the MRWA became part of the WAGR in 1964 the "JV's" were reduced to 2nd Class and they were reclassified "AZS", JV33 becoming AZS446. It was withdrawn in 1975."

Bedste JK57-hilsener
Niels

Midt i byen ligger stationen, hjemsted for det private foretagende "Pemberton Tramway", der kører fra Pemberton mod syd til et mindre vandfald. Der køres med "hjemmebyggede" dieselhydrauliske sporvogne. Tidligere har der været kørt store tog mod syd til Northcliffe, men så langt køres ikke mere, og det anvendte lokomotiv henstår uden tender.
Class V nr. 1213 hører ellers ikke til småtingsafdelingen og har altså kørt på 1067 mm spor.
Fabrikspladen giver vist de fleste oplysninger. Pemberton 18.november 2022 (JBP).

Lidt mere om skumlet.
Lokomotivet var et ud af en serie på 24 loko, som blev leveret 4/55-11/56. Det var de sidste dampere, som gik til Western Australia Government Railways.
Designet kom fra Bayer, Peacock & Co og selve bygningen skete hos "Stephensons".
Utroligt nok, så var lokomotiverne i drift indtil 1972 hvor den sidste gik ud af drift.

Pladsens spor rummer blandt andet tre-fire dieselelektriske rangermaskiner class Y, bygget i Australien og på grund af sporvidden 1067 mm meget høje og meget smalle. Hvad foretagendets ejer vil med dem er ikke helt klart.

Class Y, det grimmeste australske lokomotiv. Pemberton 18. november 2022 (JBP).

Er du nu helt sikker på at det er en class Y?
Umiddelbart mener jeg at det ligner en Western Australian Government Railways class C.
Dem var der bygget 3 af med numrene C1701-1703.
Check evt. dette link - Wiki - selv farvesætningen syntes at passe.....

Er du nu helt sikker på at det er en class Y?
Umiddelbart mener jeg at det ligner en Western Australian Government Railways class C.
Dem var der bygget 3 af med numrene C1701-1703.
Check evt. dette link - Wiki - selv farvesætningen syntes at passe.....

De lokomotiver, der kom til Pemberton i 1990'erne, havde jf. det link, jeg satte i min besvarelse, numrene 1102, 1107 ,1114 og 1115 og er Class Y, Bo-Bo (som på Jens' foto). Class C er Co-Co lokomotiver,

M.v.h.
Niels

OK - noteret.

OK - noteret.

Det var så lidt.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum