Jernbane igennem ukendt skov
Kære Kurt
Dejligt billede. Jeg har ikke umiddelbart et bud på, hvor vi er. Sporet krummer kraftigt, men det kan skyldes kameraets objektiv. Ingen - eller ringe - overhøjde i kurven kunne tyde på lav hastighed, hvilket indikerer privatbane eller en DSB-sidebane. Det samme gør ikke-indhegningen - selv om det faktisk er svært at se, om banen er indhegnet eller ej.
Der er kun to tråde på stangrækken. Så måske er det en privatbane eller en DSB-sidebane.
Kan du oplyse nummeret i nederste højre hjørne?
Bedste hilsner
Thomas