Sidste sabotagebilleder

Her kommer så de sidste tre billeder i denne omgang,

Det første hører formentlig ikke sammen med de to andre - forskelligt fotopapir.
Ellers ingen oplysninger, men formentlig som de tidligere fra omegnen af Vejle/Lunderskov/Brørup.

[image]
[image] [image]

På den 'svævende' godsvogn står der:

Deutsche
Reichsbahn

Kassel
22 256 ?
0

Godmiddag

Der har godt nok været smæk på billede nr. 1, mere end absolut normalt. Tror det kunne være fra en bombning af et banestykke når man ser på skaderne, underbygning væk ned i en meter og broens forstærkning med rækværk sprængt og nedfaldet.
Tror det kunne være interessant og undersøge evt. allieret bombning??

To sidste billeder R I som togmaskine.

Fortsat god dag

Steff

basen nævner om R 944

Beskadiget 31/3-45 ved sabotage ved Over Jerstal

Kunne det være der?

--
mvh
Lars

Godmiddag

Der har godt nok været smæk på billede nr. 1, mere end absolut normalt. Tror det kunne være fra en bombning af et banestykke når man ser på skaderne, underbygning væk ned i en meter og broens forstærkning med rækværk sprængt og nedfaldet.

Der står årstal 1922 på broen, så måske kan den stedfæstes - hvis den endnu findes..

Kunne det ikke være samme sted?

Sabotage på jernbanestrækningen mellem Vejen og Brørup. Årstal: 1945. Fotograf: Ukendt. Ikast Lokalhistoriske Arkiv - Nummer: B1348. P.t. "klikbart".

1922-underføringen kan vel findes?

M.v.h.
Niels

Kunne det ikke være samme sted?

Sabotage på jernbanestrækningen mellem Vejen og Brørup. Årstal: 1945. Fotograf: Ukendt. Ikast Lokalhistoriske Arkiv - Nummer: B1348. P.t. "klikbart".

Det lyder ret plausibelt (også rent geografisk), blot set fra den anden side og efter at der er sat afspærring op.

Kunne det ikke være samme sted?

Sabotage på jernbanestrækningen mellem Vejen og Brørup. Årstal: 1945. Fotograf: Ukendt. Ikast Lokalhistoriske Arkiv - Nummer: B1348. P.t. "klikbart".

Det lyder ret plausibelt (også rent geografisk), blot set fra den anden side og efter at der er sat afspærring op.

Hej Krabsen,

Iflg. billedtekst her: https://arkiv.dk/vis/5912696 og https://arkiv.dk/vis/5912698 - er sabotagen sket ved "Ladelund Landbrugsskole 1944".

M.v.h.
Niels

På arkiv.dk findes dette - og andre - billeder fra denne sabotage:

Besættelsen Jernbanesabotage 26/2 1945. Fotograf: Ukendt. Vejen Lokalarkiv - Nummer: B3442. P.t. "klikbart".

Flere fotos - som nævnt - på Vejen Lokalarkiv.

M.v.h.
Niels

Billederne kunne være uheldet i Lunderskov 13/6 1942 hvor særtog 9183 kører op bagi særtog 9179 der holder i Lunderskov for vandtagning. 2 tyske soldater samt en dansk ekstrabremser bliver dræbt. Bageste vogn knuses og to læssede samt 1 tom godsvogn beskadiges.
I-signalet i Lunderskov var ikke udløst da 9179 ikke var kørt langt nok frem og 9183 kører ind da I-signalet stadig stod på kør. Maskinforslag R 937 eller 945.
M v h
Georg

Kære alle

Tak Georg!

Igen et eksempel på masser af billeder med forkert datering og hvad forestiller. Du har helt ret i at det er sammenstødet det viser. Sabotørerne ville jo IKKE slå dansk lokopersonale ihjel, men sabotere strækning/blokere og ødelægge materiel. Mange var jo statsansatte!! Det bedste var jo at afspore loko i en kurve så det lagde sig ind over skinnestrengen eller bedst ved dobbeltsporede baner, over den andet spor.

Dette blev forresten også vist i den såkaldte "Kogebog", der blev nedkastet sammen med sprængstoffer i containerne fra SOE. Desværre gik der l a n g tid inden man fandt ud af, at tegningerne var fremstillet i England med vestrekørsel. Altså trillede skidtet bare ned af skrænten instedet for at ødelægge modsatte spor på dobbeltsporede strækninger.

M.h.t. broen er sprængningen/detonationen sket ovenfra og der er anvendt nok et to-cifret antal kg. bare for at få skaderne på den ene side. Jf. de seneste billeder er der også skaber på den anden side af broen. Ville man ødelægge broen skulle der en anden ladning til. f.eks. en opslygningslading og der skulle bruges "lidt mere" end en sabotage gruppe kunne transportere på en ladcykel!!!
Mit bud er stadig en flyverbombe/raket (f.eks. fra en Hawker Typhoon) men jeg korrigeres da gerne, hvis der findes troværdigt billede eller rapport.

Nu ikke et ondt ord om billederne og hvorfra de kommer, men tror jo normalt på teksterne. MEN som skrevet tidligere, er der desværre mange fejlbehæftede billedtekster. "Vi oplevede jo selv krigen, så vi ved det" ofte hørt når man stillede spørgsmål.

Bedste hilsener

Steff

Bedste hilsener

Steff

Og jeg kan tilføje, at Danmarks Jernbanemuseum har masser af sabotagebilleder med tilhørende oplysninger, som blot venter på at blive scannet og kontrolleret ud fra DSB sabotagejournaler. Frihedsmuseets fotoarkiv er tilgængeligt her, og her er der også meget "guf" at finde.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

M.h.t. broen er sprængningen/detonationen sket ovenfra og der er anvendt nok et to-cifret antal kg. bare for at få skaderne på den ene side. Jf. de seneste billeder er der også skaber på den anden side af broen. Ville man ødelægge broen skulle der en anden ladning til. f.eks. en opslygningslading og der skulle bruges "lidt mere" end en sabotage gruppe kunne transportere på en ladcykel!!!
Mit bud er stadig en flyverbombe/raket (f.eks. fra en Hawker Typhoon) men jeg korrigeres da gerne, hvis der findes troværdigt billede eller rapport.

I teksten til ét af de billeder, jeg - så møjsommeligt - har linket til, står om sprængningen af broen:

"Askov-gruppen har sprængt viadukten ved Ladelund Landbrugsskole. De anbragte 70 kg. sprængstof i et svine- trug, som blev anbragt under viaduktens underside. Ved sprængningen blev banestrækningen afbrudt."

Via linket til billedet af underføringen fra Ikast Lokalhistoriske Arkiv kan denne supplerende tekst findes:

"Svend Nielsen fra Ikast var på højskole i Askov. Her kom han med i en modstandsgruppe der udførte jernbanesabotage.
Det var under en sådan aktion at Svend Nielsen blev såret og taget til fange af tyskerne."

Der nævnes i teksterne intet om fly. Om det så er troværdigt .....

M.v.h.
Niels

Det første billede er fra sabotage af broen ved Ladelund landbrugsskole mellem Vejen og Brørup den 07.04.1945. Da broen havde taget alvorlig skade førsøgtes igen den 02.05.1945. Begge har intet med flyangreb af gøre som Steffen mener.
Det næste 2 foto er ganske rigtigt fra Lunderskov 13.06.1942 og lokomotivet er R 945. Foto fra samme uheld findes i talrige bøger med teksten "vellykket sabotage et sted i Jylland", Det har intet med sabotage at gøre og uheldet fandt også sted før jernbanesabotage begyndte i Danmark.
Alle foto er optaget af banebetjent Friis-Nielsen

Kære TKVJ M 4

Glæder mig at du kan korrigere. Billederne er altså optaget EFTER to (ret kraftige) sprængninger??

Hvis korrekt forstår jeg bedre de store skader.

Lidt OT: Der må have været ophørsudsalg på krudtfabrikken ;-) eller dårligt uddannet personel, siden man skal bruge to omgange og så meget sprængstof.

Hvor kan jeg eventuelt finde mere?

Bedste hilsener

Steffen

Lidt OT: Der må have været ophørsudsalg på krudtfabrikken eller dårligt uddannet personel, siden man skal bruge to omgange og så meget sprængstof.

Hvor kan jeg eventuelt finde mere?

Kære Steff,

Der er i herreværelset nok enighed om, at man ikke skal betro sprængstof til dig, så vi vil ikke fortælle dig, hvor du kan finde mere af det. :-P :-P :-D

Så begynder det at dæmre lidt, hvorfor de kaldte mig Harry :-D

Steff

Så begynder det at dæmre lidt, hvorfor de kaldte mig Harry

Steff

:-D :-D :-D

Kære TKVJ M4 og alle i andre

Har fået en henvisning , så den ikke først, med at der i et forsøg er anvendt 70 kg. sprængstof lagt i et svinetrug og "hængt op" under brodækket. Så tror da pokker at skaderne er så store, forstår dog ikke måden at overbygningen under skinnerne væk fra landfæstet er som den er, måske første forsøg.
Hvis man prøver at sætte sprængstof under brodækket som her, skal der gøres noget meget vigtig yderligere, hvilket jeg på billederne kan ikke ikke er sket.

Sagt på en pæn måde (og i ro og mag i fredstid), det er godt nok noget amatøragtigt arbejde de har lavet og så på en for Værnemagten absolut sekundær strækning. Nord-Syd var de vigtigste ikke øst-vest, bortset fra nogle måneder senere, hvor en eksport til England kunne gennemføres igen.

Men altså, nu forstår jeg bedre hvorfor ødelæggelserne er som de er og ligner mere noget kraftigere fra et fly end en (fejlslagen) sabotage.

Under alle omstændigheder tak for billederne til Krabsen, lærerrige!!

Mvh.

Steff.

Kære TKVJ M4 og alle i andre

Har fået en henvisning , så den ikke først, med at der i et forsøg er anvendt 70 kg. sprængstof lagt i et svinetrug og "hængt op" under brodækket. Så tror da pokker at skaderne er så store, forstår dog ikke måden at overbygningen under skinnerne væk fra landfæstet er som den er, måske første forsøg.
Hvis man prøver at sætte sprængstof under brodækket som her, skal der gøres noget meget vigtig yderligere, hvilket jeg på billederne kan ikke ikke er sket.

Sagt på en pæn måde (og i ro og mag i fredstid), det er godt nok noget amatøragtigt arbejde de har lavet og så på en for Værnemagten absolut sekundær strækning. Nord-Syd var de vigtigste ikke øst-vest, bortset fra nogle måneder senere, hvor en eksport til England kunne gennemføres igen.

Men altså, nu forstår jeg bedre hvorfor ødelæggelserne er som de er og ligner mere noget kraftigere fra et fly end en (fejlslagen) sabotage.

Under alle omstændigheder tak for billederne til Krabsen, lærerrige!!

Mvh.

Steff.

Hold da helt op! 70 kg er godt nok en del. Det værste er dog de stakkels små grissebasser, der måtte undvære deres madtrug for Danmarks frihed. :-(

Kære Steffen.
Nu var strækningen Lunderskov-Bramming ikke sekundær for værnemagten på det tidspunkt (april 1945). Der var mange sabotager på strækningen Lunderskov-Padborg og broen over Sommersted å var sprængt, så for jernbanen (og Værnemagten) var det naturligt at lede trafikken fra Fredericia over Lunderskov, Bramming og Tønder og det fulgte modstandsbevægelsen op på med denne sabotage.
Sabotagerne og spærringernes længde fremgår af de bevarede telegramafskrifter fra toglederkontoret i Århus. Måske du er stødt på dette materiale, hvis du har brugt arkivmateriale til din bog om tyske lokomotiver.

Togkontorets meldinger således, som de er gengivet i redaktør Søren Hansens Beretninger om Tiden fra den 19. September 1944 til den 4. Maj 1945, er i denne periode - måske p.g.a. mængden af sabotager etc. - ret kortfattede. Her f.eks. om lørdag, den 7. april 1945:

"Jernbanesabotagen. Togkontoret oplyser til Morgen, at der er sket Sprængninger paa følgende Strækninger: Brørup-Vejen, Silkeborg-Funder, Varde-Guldager, Kolding-Ejstrup og paa Tønder Station."

Samt om mandag, den 9. april 1945:

"Fra Søndagen og Natten til i Gaar meldes desuden om Sprængninger paa følgende Strækninger: Brørup-Vejen, Brørup-Holsted, Funder-Christianshede, Esbjerg-Guldager, Silkeborg-Funder, Grindsted-Krogager, Lysbro-Ø. Bording, Middelfart-Kauslunde, Varde-Sig og Skærbæk-Brøns."

Fremhævningerne er mine. Omkring den 2. maj 1945, som er den anden dato, du nævner for Ladelund-sabotagen, har ovennævnte kilde intet noteret om denne strækning.

M.v.h.
Niels

Kære Niels.
Din liste har langt fra alle sabotager med. Jeg er ikke bekendt med hvordan de er udvalgt. Vedhæftet situationsmelding nr 266, hvor sprængningen er nævnt. Så vidt jeg lige kan se, var der enkelspordrift fra april til efter 12.05.1945. Herefter udkom ikke længere daglige meldinger. Der har nok skullet en omfattende reparation til.
Som Steffen nævner havde sabotagerne ringe værdi i form af forsinkelser på tyskernes tog. Ud af situationsmeldingerne kan man kun se, hvor længe strækningerne var spærret, men ikke om der overhovedet var tyske transporter. Strækningsspærringerne på grund af sabotager var omfattende, det er der forhåbentlig nogen som laver en bog om? [image]

Kære TKVJ M 4,

Mange tak for dit svar med supplerende dokumentation. Jeg tror, den gode redaktør Søren Hansen dengang har taget, hvad han kunne få fat i til sine "Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse", som fra tid til anden her har været kilde til præcisering af jernbanesabotager.

At beretningerne ikke er 100% dækkende samt svinger meget i "fyldighed" (se f.eks. om sabotagen af værnemagtstog 19.02.1945 mellem Herning og Gødstrup), må vi blot have for øje.

Bedste hilsener
Niels

Kære TKVJ M4

Tusind tak for dine bemærkninger og ja, den nævnte oversigt har været set på. Men den siger noget om antallet og hvor, ikke hvad den eventuelle effekt var og hvor længe.

Uden at skulle diskutere besættelsestidens sabotageaktioner sådan mere dybtgående her, kan man ikke sætte = mellem antal sabotageaktioner contra værnemagtens benyttelse af ”Bevægelser” eller anvendelse af særtog i forbindelse med de af DSB opstillede planer, bl.a. ”Særtogsanmeldelse nr. xx, Planer for Særtog der kan ventes tillyst”.

Ser man på ”Lokgestellung für Sonderleistungen” for de sidste måneder er det tydeligt, at de tyske transporter hovedsageligt drejer sig om deltransporter og ”lokale godstog”. Altså IKKE flytning af troppenheder/materieltog for indsættelse/afløsning i Nordtyskland/Norge. Den tid var for længst overstået og der benyttedes i stor udstrækning skibstransporter (Geleitzug) for dette formål. Så igen viser det, at jernbanesabotagen ikke havde nogen som helst afgørende faktor hverken i Danmark eller enheder til/fra Danmark og til frontindsættelser i NW Tyskland, Holland og Østfronten (læs Aage Trommer, Jernbanesabotagen i Danmark, Odense universitetsforlag 1971, ISBN 87 7492 049 9).

For at undgå ødelæggelser i Danmark p.g.a. bombardementer og ”Ruhbarbs” (ofte mere eller mindre fri tilladelse for jagerbombere at skyde på alt der bevægede sig), havde Frihedsrådet tilbudt England (RAF), at ”gøre det selv”, altså sabotere de tyske bevægelser. Og dette var blevet modtaget med kyshånd, da RAF 2nd TAC (Taktiske luft gruppe) simpelthen ikke havde fly nok eller fly med den nødvendige rækkevidde ud over helt specifikke mål for Danmark (f.eks. SHELL huset).

Lidt frækt sagt, generede sabotagerne (der ikke (altid) var koordinerede) mere DSB almindelige person- og godstransport end den tyske værnemagt. Og specielt i slutningen af krigen var der tilsyneladende ”frit slag” for de forskellige sabotagegrupper.

Modsat skal man dog IKKE undervurdere den psykiske effekt sabotagen havde både hos de tyske myndigheder (Bbw i Ar) og nok ikke mindst den civile befolkning.

God weekend til alle

Steffen Dresler

Dansk Lokomotiv Tidende nr. 12/1942 bekræfter at det er R 945 ;

[image]

--
Ole M. Nielsen
www.godsvogne.dk

Billederne kunne være uheldet i Lunderskov 13/6 1942 hvor særtog 9183 kører op bagi særtog 9179 der holder i Lunderskov for vandtagning. 2 tyske soldater samt en dansk ekstrabremser bliver dræbt. Bageste vogn knuses og to læssede samt 1 tom godsvogn beskadiges.
I-signalet i Lunderskov var ikke udløst da 9179 ikke var kørt langt nok frem og 9183 kører ind da I-signalet stadig stod på kør. Maskinforslag R 937 eller 945.

Hej Georg,

Det har du givetvis meget ret i, for hos Lunderskov og Omegns Lokalhistoriske Arkiv findes flere billeder fra tildragelsen. Et eksempel:

Lokomotivet kørte op bag i et holdende godstog på Lunderskov station. Årstal: 1942. Fotograf: Ukendt. Lunderskov og Omegns Lokalhistoriske Arkiv - Nummer: B4534. P.t. "klikbart".

Maskinen afslører sig som R 945.

Andre fotos fra uheldet i arkivets billedsamling har fyldigere tekst.

Bedste hilsener
Niels

Andre fotos fra uheldet i arkivets billedsamling har fyldigere tekst.

Bedste hilsener
Niels

Og nogle af billederne er vidst ikke fra Lunderskov 1942, men fra Brørup 1951.
Ihvertfald det der viser to loko der "kysser" hinanden.
https://arkiv.dk/soeg?searchString=Togulykke%20p%C3%A5%20Lunderskov%20Station&Valgt...

--
Ole M. Nielsen
www.godsvogne.dk

Der blev da i al fald bundet nogle sløjfer og sat nogle ting på plads i de tre tråde.

Nu går billederne tilbage i familiearkivet - bortset som sagt fra diverse postkort

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=74135

Husk, også at nyde foråret ude i nutiden :-)

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum