Nedbrud i Gentofte januar 1961, MX 1005

Kai Mose Nielsen var på pletten på Gentofte station en januardag i 1961. Om det var for at fotografere den helt nye MX 1005 leveret den 13. januar eller om det var tilfældigt, er ikke godt at vide nu. I hvert fald tog han en række billeder, hvor man ser MX lokomotivet som trækkraft for et Nordbanetog holde nedbrudt i Gentofte spor 2. Stammen blev senere returneret til København H med et tilkaldt hjælpelokomotiv litra S.

De stedkendte vil vide, at det ikke var muligt at stille togvej/signal fra spor 2 mod Hellerup, så toget er blevet rangeret ud af stationen under kyndig rangerledelse af en af stationens medarbejdere.

Tak til John Nielsen – Kai´s søn – for at vise billederne på Facebook og give tilladelse til at vise billederne her.

[image]

--
Svend

[image]

Hvad sker der lige her? Kommer næste tog "på sigt" eller hvad ser vi her?

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image] [image]

Hvad sker der lige her? Kommer næste tog "på sigt" eller hvad ser vi her?

S-toget mod Holte ankommer sydfra og vil lige om få sekunder vige af mod venstre ind i spor 3.

Hvad sker der lige her? Kommer næste tog "på sigt" eller hvad ser vi her?

S-toget mod Holte ankommer sydfra og vil lige om få sekunder vige af mod venstre ind i spor 3.

Så er jeg rolig :-) - ja nu kan jeg godt se at der er noget transversal eller nowet nede i skærverne.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image] [image]

På det 3. billede ser det ud som om der kommer røg ud under vognkassen ved MX'ens bageste bogie. Afbrændt banemotor?

Det kan selvfølgelig osse være damp fra varmekedlen, men så havde maskinen vel kunne løbe om via spor 3 og selv trille hjem med toget?

mvh

Jørgen

På det 3. billede ser det ud som om der kommer røg ud under vognkassen ved MX'ens bageste bogie. Afbrændt banemotor?

Det kan selvfølgelig osse være damp fra varmekedlen, men så havde maskinen vel kunne løbe om via spor 3 og selv trille hjem med toget?

Det er højest sandsynligt damp fra varmekedlen som ses omkring lokomotivet.
Der var ikke mange problemer med banemotorerne på Mx i garantitiden.
Lidt overslag i ny og næ, men ikke noget bemærkelsesværdigt.
I min verden dækker udtrykket "afbrændt banemotor" over en banemotor, hvor isoleringen er blevet nedbrudt, hvilket har givet en kraftig gnistdannelse, som gør at viderekørsel med den motor ikke er forsvarligt. Hvis nogen forventer et bedre flammehav og tyk røg, så er det nok lige i overkanten.....
Hvorfor isoleringen er nedbrudt; se det kan der være mange grunde til. 2 klassiske er fugt (= vand) eller kulstøv (fra børsterne).
Der er også de helt tåbelige så som sandblæsningssand, borespåner og lign.
Man tror det er løgn, men alle eksempler er set på lokomotiver leveret fra Nohab med GM-motor.

Godaften

Jeg har tilladt mig at sakse lidt fra bogen om litra R, H og S. Den pgl. passus bygger til dels på info fra nu afdøde Lkf. Erik Hellesen:

På grund af litra MX kunne Mdt Gb derfor hensætte et antal S-lokomotiver, men der blev alligevel brug for disse. De nyleverede MX-lokomotiver havde nemlig problemer med gearet til ventilatoren i ”fugleburet”, hvorfor de blev taget ud af drift for reparation. De henstillede S-lokomotiver erstattede så i denne periode litra MX på Kystbanen. Her hændte det ofte, at den kommende fører - især de ældre af slagsen - blev noget videre sur, når han pludselig opdagede, at det var blevet til en damptur. Det gik så ud over fyrbøderen! Også litra MY gjorde sit til at minimere brugen af litra S på Kystbanen, da de større godstog nu blev kørt af dette litra.

Ved ikke om det kan være årsagen??

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Der er vidst blandet "en del" sammen i den tekst.
Men lad os taget det lidt i bidder.

Da 1001 prøvekøres var temperaturene for kølevand og smøreolie lidt til den høje side.
Årsagen skulle søges i for lidt luft gennem kølersystemet. Derfor laves et par huller i bunden af ventilatorrummet og så virkede det. På 1003 blev "hundeburet" lavet på bekostning af et koøje (og uden huller i bunden). Senere blev 1001+1002 "normaliseret" med "hundebur" og uden huller i bunden.

Det er korrekt at der var visse Mx hvor tandhjulene på gearet til ventilatoren raslede løs. Iøvrigt hedder gearet i EMDs terminologi "speed increaser". Og ja, gearet mm. er leveret af EMD. Jeg har ikke noteret særligt meget på forholdet andet end at EMD/Nohab måtte levere en del nye stumper til DSB.
Om forholdet det gav anledning til henstillede Mx skal jeg ikke kunne sige.

En af de værste fejl på Mx, som virkelig gav hensatte Mx, var skadede banemotorbærelejer (altså de lejer, som ligger på hjulakslen). Forholdet eksploderede i maj 1961 og nogle måneder frem
Overfladen på akslens søle var for ru og det var ikke spor billigt at udbedre; du skulle jo pille hjulakslerne af og have dem op i en maskine, som kunne polere overfladen til rette ruhed og så tilbage igen.
Fra og med 1020 blev Mx leveret med korrekt overfladeruhed og ingen af de senere leverede Mx optræder med skadede banemotorbærelejer.
Den økonomiske side af sagen blev delt mellem Nohab og Frichs' engelske leverandør af hjulakslerne.

Lige omkring 1005, så havde 1.distrikt 2 tilfælde hvor sikkerhedsregulatoren på dieselmotoren trådte i funktion og stoppede dieselmotoren. Først var sikkerhedsregulatoren indstillet til for lavet omdrejningsantal. Senere, så viste det sig at Woodward-regulatoren var indstillet til 850 omdr. i stilling 8.......efter justering til de vanlige 835 o/min., så var der "ro" omkring 1005.
Begge forhold skete tidligt i 1961, så måske har der været en forbindelse?
Jeg havde lidt travlt da sagen blev gennemgået og jeg fik ikke lige taget en kopi af den skematiske indberetning fra distriktet :-(

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Nedbrud i Gentofte januar 1961, MX 1005