Henschel lokomotiver til Norsk Hydro i Hellerup 1961

af Svend, Storkøbenhavn, 14/7 2012, 21:57 (4517 dage siden)
redigeret af Svend, 14/7 2012, 22:20

I juni 1961 blev der leveret 4 lokomotiver af typen DH 500 Ca fra lokomotivfabrikken Henschel til Norsk Hydro. Lokomotiverne kørte på egne hjul og for egen kraft fra Tyskland til Norge og Holger Sørensen var på pletten (eller rettere på arbejde), mens de gjorde et ophold på Hellerup station spor 6.

Lokomotiverne holder i byggenummer rækkefølge: 32071, 32072, 30273, 30274. De tre første blev leveret til Rjukanbanen som nr 20, 21 og 22. Det sidste skulle til Norsk Hydros værk Eidanger-Herøya som nr 19.

De tre af lokomotiverne eksisterer stadig hos Stiftelsen Rjukanbanen, Rjukan. Det sidste blev solgt til Frankrig og er - så vidt vides - ophugget

Læs mere på Rangierdiesel.de

hvor hvert lokomotiv er beskrevet for sig

[image]
Hellerup 1961©HBDS

[image]
Hellerup 1961©HBDS

Og som model:
De to af lokomotiverne – RjB 20 og 22 – er undervejs I størrelse 1:87 fra Ade/Hobbytrade.

[image]


Dette indlæg er også lagt på Jernbanen.dk da jeg ikke til at starte med kunne finde uploadknappen, som har gemt sig langt ude til højre

Henschel lokomotiver til Norsk Hydro (+ 2 fotos)

af Niels Munch, 15/7 2012, 00:08 (4517 dage siden) @ Svend
redigeret af Niels Munch, 15/7 2012, 00:47

Herligt at skue!

Var i Rjukan i sommeren 1985 og fik bl.a. fotograferet:

[image]
RjB 22 og RjB 14 i Rjukan, 31.07.1985 (nm).

[image]
RjB 22 i Rjukan, 31.07.1985 (nm).

Bedste hilsener
Niels

Svenska-lok

Jernbanebøger

Dsb godsvogne 1965-2001 - Litra E til U

Dsb godsvogne 1965-2001 - Litra E til U. Pris 460 kr.

Læs mere
DSB MY1147

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak