Hej.
Det har her på jernbanen.dk været diskuteret, om lokomotivførere på smalsporlokomotiver førte slips eller blot gorillaslips. Givet er det, at der blandt bestanden af damplokomotiver på Nakskov Sukkerfabrik og Syren i Nr. Sundby ses slips, og på vedføjede billede fra et vestjysk lokalarkiv ses også slips på arbejdsformanden stående på jorden og føreren i førerhuset. I følge lokalarkivet er billedet bestemt af manden med slips og smørekande, der har sendt postkortet og derpå angivet sted og dato. Sådanne postkort sendtes samme år, som de blev taget. Kom de først i skotøjsæsken, blev de der, til arvingerne smed dem ud/gav dem til lokalarkivet/solgte den til kulturarvshandlere.

Billedet angives at være fra 1917. Både lokomotivejeren, den tyske entreprenør Dierking & Eggers og det polske personale på billedet her skulle have været taget hjem til til Tyskland, Rusland eller Østrig-Ungarn for at deltage i Første verdenskrig, men jeg ved, at hele entreprenørens familie opholdt sig på Mors under krigen. Andre betroede folk blev åbenbart også.

Du må hellere få hele historien. Jeg håber indlægget ikke er for stort for siden: Vester Nebel Sognearkiv B685
Mergellokomotiv 1917. Kun selve lokomotivet og tre mænd ses. Alle er nok polakker. Manden midt i billedet med den pæne uniform, oliekande i hånden og stående på jorden er arbejdsformand Franz Gandyra. Mergelbaneudstyret, der kom til Nebel mergelleje i 1917, kom fra Damsmark mergelleje ved Torrup. Billedet er sendt som postkort af Franz Gandyra fra V. Nebel 8/10 1917 til gdr. Bennet Bennetsen, Torrup, pr. Guldager.
BH. Dierking & Eggers havde to lokomotiver fra Orenstein & Koppel med sideruder i førerhuset, hvilket ikke er helt almindeligt på smalsporede industribanelokomotiver. Begge er købt brugt fra samme tidligere ejer, Kiehnstopf & Niemeyer, Flensborg, hvor de var købt som nye til Mergelverband Oeversee på dansk Oversø Mergelselskab, der merglede fra Lundberg Mergelleje ved Jaruplund dansk Folkehøjskole 1913 – 14, hvorefter det tyske firma Dierking & Eggers købte dem og tog dem med til Danmark, hvor det anvendtes ved firmaets følgende merglinger:
1914 – 16 Damsmark og Omegns Mergelselskab fra Damsmark og Thorup Fattiggårds Mergellejer,
1917 - 18 Rudholm Mergelselskab fra Vester Nebel Mergelleje for Mathias Andersen & Co., 1920 – 22 Bredkær og Omegns Mergelselskab fra Bredkær Mergelleje for Th. Sørensen. 1922 – 24 Tylstrup og Omegns Mergelselskab fra Kraghede Mergelleje for Th. Sørensen. 1925 – 31 Damholt og Omegns Mergelselskab fra Damholt Mergelleje for H. Theut. 1931 - 35 Holstebroegnens Mergelselskab fra Tvis Kloster Mergelleje for H. Theut. Dataene gælder både Anna og Bertha, der pænt fulgtes ad.

De to maskiner var som følger:
Anna, O&K 6123/1913. 600 mm. 13,6 m². 12. atm.
Bertha, O&K 6238/1913. 600 mm. 13,3 m². 12 atm.
På grund af sideruderne ser lokomotiverne ens ud, men der er forskelle også ud over kedelstørrelse, som ikke ses med det det menneskelige øje. Begge ses blandt Alfred Hansen billeder som 07079. Alfred har dog ikke været helt konsekvent ved bestemmelsen, så derfor er det svært at redde trådene ud. Jeg har dog valgt her at døbe de billeder, der fleste gange er bestemt somme Anna som Anna, og kun rette de, Alfred havde bestemt som Anna, men som har et afvigende udseende. Tager Alfred fejl, så er bestemmelsen bare omvendt!
Anna har som kendetegn, som Bertha ikke har: Lang kulkasse og lang vandkasse. Kun krave øverst på skorstenen. Afdækning af damprør.
Bertha har kort vandkasse og og kort kulkasse. Den har ingen afdækning af damprør. Den har krave både øverst og nederst på skorstenen.
Denne bestemmelse er den, der er flertal for hos Alfred Hansen og de lokomotivførere, der har leveret de pågældende billeder, men de er langtfra enige.
Anna ses på følgende fotos hos Alfred Hansen: 07078, 79 og 08104. Postkort i Kurt D. Jensens samling, der ikke er offentlig tilgængelig, men billedet ses hvis der søges på jernbanen.dk
Bertha ses på følgende fotos hos Alfred Hansen: 07072, 73, 74, 79, 81 og 82. Lokalhistorisk Arkiv i Herning B9407.

Mvh. BH.