Holland Skandinavien Express, 1947

af Svend, Storkøbenhavn, 29/3 2023, 20:10 (615 dage siden)
redigeret af Svend, 29/3 2023, 20:31

Holland Skandinavien Express/ Skandinavien Holland Ekspress (Hoek van Holland- Bentheim-Hamburg-Flensburg-Nyborg-København og omvendt) løb første gang i 1946. Der var desuden kurvogn fra/til Amsterdam.

I 1947 havde den hollandske forening for jernbaneinteresserede – NVBS – arrangeret en rejse til København, og tidsskriftet ”Hp1Modellbahn” bringer i seneste nummer en artikel om dette tog og bl a om rejsen til København.

Til artiklen er en række billeder, hvor især disse kan være interessante for os. Blandt andet et billede af en EC-vogn (senere omlitreret til ECO) i et internationalt eksprestog i Holland.

[image]

Amersfoort den 14. januar 1947.
Oprangering:
Togmaskine (NS 3904) - DSB EC 6275 - CIWL WL 3755 – CIWL WR 2504 – DSB AU 255- DSB AU 252
Foto: B. Boomsma

[image]

Amersfoort den 14. januar 1947
DSB AU 252 ankommet som kursvogn fra Amsterdam
Foto: B. Boomsma

--
Svend

[image]

Holland Skandinavien Express, 1947

af Jens Bruun-Petersen, 29/3 2023, 20:39 (615 dage siden) @ Svend

Meget interessant - og man vil gerne høre mere. Kan artiklen scannes?
Venlig hilsen
Jens

Holland Skandinavien Express, 1947

af Krabsen, 29/3 2023, 20:53 (615 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Meget interessant - og man vil gerne høre mere. Kan artiklen scannes?

Formentlig ikke uden at komme i konflikt med rettigheder.

Men et link til bladets hjemmeside vil være ok - og måske kommer bladet der i elektronisk udgave på et tidspunkt..

Holland Skandinavien Express, 1947

af Martin Wilde, 30/3 2023, 09:41 (614 dage siden) @ Krabsen

Enig i hvad Krabsen skriver. Det vil være at overtræde ophavsretsloven at scanne og mangfoldiggøre et nyudkommet blad, også selv om redaktionens adresse ligger i udlandet.
Hp1 Modellbahn er foreningsblad for FREMO - Freundeskreis Europäischer Modelleisenbahner - og det koster 45 euro årligt at være medlem.
Vi er ca. 150 medlemmer af FREMO i Danmark.
Der kan læses mere om FREMO her.
Mvh.
Martin

Holland Skandinavien Express, 1947

af Niels Munch, 30/3 2023, 09:57 (614 dage siden) @ Krabsen

Meget interessant - og man vil gerne høre mere. Kan artiklen scannes?


Formentlig ikke uden at komme i konflikt med rettigheder.

Til privat brug - uden offentliggørelse - er der intet problem; det er sikkert det, Jens kunne tænke sig. Ingen af FREMO's tidsskrifter er umiddelbart tilgængelige on-line.

Holland Skandinavien Express, 1947

af Svend, Storkøbenhavn, 30/3 2023, 18:20 (614 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen
redigeret af Svend, 30/3 2023, 18:42

Den nævnte artikel er forfattet af Paul Hartmann og Robert Mrugalle.
Billederne findes i den omtalte jernbaneklubs arkiv (klubben lever i bedste velgående).
Mon det kan tænkes, at de er villige til at dele/udveksle informationer/oplysninger/billeder, så de også får en viden om togets kørsel i Danmark?!

Nederlandse Vereniging van Belangstellenden in het Spoor- en tramwegwezen, NVBS
info@nvbs.com

--
Svend

[image]

Holland Skandinavien Express, 1947

af Steffen Dresler, 30/3 2023, 09:51 (614 dage siden) @ Svend

Kære Svend og alle i andre læsere.

Det var dog nogle skønne billeder, gad man kunne se/læse resten (restriktioner?)

Selvfølgelig afstedkommer sådanne billeder spørgsmål, her om mit p.t. mest beskæftige sig med, nemlig litra Ec (o).
At nogle vogne har haft tyske og/eller svenske slutsignalholdere, svenske varmekoblinger, afdeling for postrum (3 stk.), gangbrædder på taget og stiger på den ene endegavl fremgår af Tillæg til DRM I 1933/1941. Også hvornår afmonterede og ændrede til f.eks. Eco.

Det er helt nyt for mig at se et billede af en Ec vogn i udlandet, her Holland. Og her komme så spørgsmålet.

Var disse vogne til udlandet - med selvfølgelig det godkendte tekniske udstyr som slutsignalholdere - RIC mærkede??? Kan ikke se det fremgår af DRM. Ligeledes har jeg heller ikke set et billede af en RIC-mærket vogn (beskriftning og RIC i en raster).

Er der nogen der ligger inde med informationer om dette??

bedste hilsener

Steff

NB: Eller var udenlandske slutsignalholdere mv. = automatisk RIC mærkning?????


Fra ´De gode gamle dage´
Fra ´De gode gamle dage´

Morten Flindt Larsen har samlet en lang række små historier og anekdoner, der fortæller om livet ved banerne, den gang tiden var en anden i ´De gode gamle dage´. De stammer fra tusindvis af gamle jernbaneblade, tidsskrifter, dagblade m.v. som Morten har gennemlæst.

Læs mere
DSB MH378

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak