Sporvejen i Norrköping

af HansA, 24/3 2023, 18:52 (620 dage siden)

Godaften i forummet.
I det andet forum har jeg under mit alter alias lovet/truet med at vise nogle billeder fra mine besøg i Norrköping. De kommer her.
Mit første besøg fandt sted i 1979, og så vidt jeg husker, tilbragte jeg nogle timer mellem to tog, på vej til Stockholm.

[image]
Vognene 142 og 152 ved Norrtull, 1979. Det er vogne af type M67 (nr. 131-155), som blev anskaffet forbindelse med overgangen til højretrafik.
For mig er det den klassiske Norrköping-sporvogn.

[image]
Vogn 138 ved Söder Tull, 1979.

I 1996 var jeg igen på et kort besøg i byen. Desværre var vejret ret kedeligt; gråt og vådt. M67-vognene havde tilsyneladende fået nye tocifrede vognnumre, og der var anskaffet 6-akslede Düwag-vogne fra Duisburg.

[image]
Vogn 51 i krydset Drottninggatan/Trädsgårdsgatan (til venstre). 1996.

[image]
Nogle af M67-vognene var blevet moderniseret med nye døre, større destinationsskilt og to frontlygter. Her er vogn 91 ved stoppestedet Albrektsvägen, 1996.

[image]
Vogn 66 (Düwag, ex. Duisburg) ved Söder Tull, 1996.

[image]
Vogn 62 (Düwag, ex. Duisburg), Nygatan, 1996.

[image]
I 2008 var jeg igen forbi Norrköping, og på det tidspunkt var de 4 lavgulvsvogne type M98 nr. 21-24 i drift. De var anskaffet brugte fra Bremen i 1998 (1 vogn) og München (3 vogne), og de var i drift i Norrköping til 2011. Bremen-vognen er, så vidt jeg ved, tilbage i Bremen som museumsvogn, i Norrköping-bemaling, men med sit gamle Bremen-nr. 801. Her er nr. 24 (ex. München) i Drottninggatan ved Söder Tull.

[image]
Mit seneste besøg i Norrköping var i juni 2017. Her ses vogn 88 (Düwag, ex. Duisburg, nu med lavgulvs-midterdel og ny front) i sløjfen i Fridvalla.

[image]
Interiør af vogn 88.

Jeg vender muligvis tilbage senere med lidt flere billeder fra 2017.

v.h.
HansA

Sporvejen i Norrköping

af Niels Munch, 25/3 2023, 08:42 (619 dage siden) @ HansA

Jeg vender muligvis tilbage senere med lidt flere billeder fra 2017.

Meget gerne! Norrköping er jo ikke nogen "stor" sporvejsby; alligevel har man i tidens løb "jongleret" pænt med materiellet og dets nummerering, se f.eks. her: https://www.sparvagssallskapet.se/vagnhallen/vagntyper.php?stad=Norrk%F6ping&action... .

[image]
Spårvagn 1 "gamla ettan " Norrköping centralstation. JvmKBAA03607.

Bedste hilsener
Niels

Sporvejen i Norrköping, flere fotos fra 2017

af HansA, 25/3 2023, 19:22 (619 dage siden) @ HansA

Godaften i forummet!

Her er et par billeder mere fra mit besøg i Norrköping i begyndelsen af juni 2017.

[image]
Endestationen Kvarnberget med vogn 32. Strækningen hertil (fra Trumpetaregatan) blev åbnet i 2011.

[image]
Vogn 42 på endestationen Kvarnberget.

[image]
Interiør af vogn 42.

[image]
Stoppestedet Hageby Centrum med vogn 65.

[image]
Vogn 40 på linie 2, på vej til Fridvalla. Billedet er taget på Taborgbergsvägen i et hyggeligt forstadskvarter.

[image]
Vognene 39 og 42 ved linie 3s endestation Vidablick.

[image]
Vognene 62 og 39 på linie 3s endestation Klockaretorpet. Strækningen hertil blev åbnet i 1980.

[image]
Vogn 69 ved stoppestedet Lokegatan, på vej til Klockaretorpet. Træhuset til højre for sporvognen er den tidligere jernbanestation
Norrköping Västra, hvor der kørte tog fra 1906 til 1964 (strækningen Norrköping Östra-Kimstad, sporvidde 891 mm)

v.h.
HansA

Sporvejen i Norrköping, flere fotos fra 2017

af Niels Munch, 25/3 2023, 20:35 (619 dage siden) @ HansA

Fornem reportage, mange tak!

Da jeg kun opholdt mig ca. 2 timer i Norrköping, må jeg låne mig til denne kvittering:

[image]
Spårvagn 132 Norrköping trafikerar linje 3. Digitaltmuseum - JvmKDAE06017.

Bedste hilsener
Niels

Sporvejen i Norrköping, flere fotos fra 2001

af K564, 1/4 2023, 07:12 (612 dage siden) @ HansA

Godmorgen HansA
Tak for de fine foto fra Nörrköping. Her lidt flere billeder fra mit besøg i april 2001.

[image]
23 i Nörrköping april 2001 (kh).

[image]
62 i Nörrköping april 2001 (kh).

[image]
64 i Nörrköping april 2001 (kh). Personligt synes jeg ikke det er en heldig ombygning.

[image]
84 i Nörrköping april 2001 (kh).

[image]
90 i Nörrköping april 2001 (kh).

[image]
94 i Nörrköping april 2001 (kh).

Bemærk at kontaktledningshiss ikke var der dengang.
Hilsner Keld

Sporvejen i Norrköping, flere fotos fra 2001

af Niels Munch, 2/4 2023, 17:46 (611 dage siden) @ K564

Hej Keld,

Tak for kigget.

Nr. 23 var én af de fire 100% MAN-lavtgulvsvogne GT6N, købt 1999 fra Bremen (1 stk.) og München (3 stk.). Senest i 2015 var de alle udrangeret p.g.a. "kvaler med det elektriske".

Bedste hilsener
Niels

Hedehusene Skærvefabrik A/S
Hedehusene Skærvefabrik A/S

I 1892 stiftede ingeniør Peter Madsen "P. Madsens Skjærvefabrik og Grusgrav ved Hedehusene" og startede dermed gruseventyret i Hedehusene. Her er historien om virksomheden med fokus på både de smalsporede og de normalsporede baner samt de tilhørende lokomotiver.

Læs mere
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak