Sporvejen i Norrköping

af HansA, 24/3 2023, 18:52 (619 dage siden)

Godaften i forummet.
I det andet forum har jeg under mit alter alias lovet/truet med at vise nogle billeder fra mine besøg i Norrköping. De kommer her.
Mit første besøg fandt sted i 1979, og så vidt jeg husker, tilbragte jeg nogle timer mellem to tog, på vej til Stockholm.

[image]
Vognene 142 og 152 ved Norrtull, 1979. Det er vogne af type M67 (nr. 131-155), som blev anskaffet forbindelse med overgangen til højretrafik.
For mig er det den klassiske Norrköping-sporvogn.

[image]
Vogn 138 ved Söder Tull, 1979.

I 1996 var jeg igen på et kort besøg i byen. Desværre var vejret ret kedeligt; gråt og vådt. M67-vognene havde tilsyneladende fået nye tocifrede vognnumre, og der var anskaffet 6-akslede Düwag-vogne fra Duisburg.

[image]
Vogn 51 i krydset Drottninggatan/Trädsgårdsgatan (til venstre). 1996.

[image]
Nogle af M67-vognene var blevet moderniseret med nye døre, større destinationsskilt og to frontlygter. Her er vogn 91 ved stoppestedet Albrektsvägen, 1996.

[image]
Vogn 66 (Düwag, ex. Duisburg) ved Söder Tull, 1996.

[image]
Vogn 62 (Düwag, ex. Duisburg), Nygatan, 1996.

[image]
I 2008 var jeg igen forbi Norrköping, og på det tidspunkt var de 4 lavgulvsvogne type M98 nr. 21-24 i drift. De var anskaffet brugte fra Bremen i 1998 (1 vogn) og München (3 vogne), og de var i drift i Norrköping til 2011. Bremen-vognen er, så vidt jeg ved, tilbage i Bremen som museumsvogn, i Norrköping-bemaling, men med sit gamle Bremen-nr. 801. Her er nr. 24 (ex. München) i Drottninggatan ved Söder Tull.

[image]
Mit seneste besøg i Norrköping var i juni 2017. Her ses vogn 88 (Düwag, ex. Duisburg, nu med lavgulvs-midterdel og ny front) i sløjfen i Fridvalla.

[image]
Interiør af vogn 88.

Jeg vender muligvis tilbage senere med lidt flere billeder fra 2017.

v.h.
HansA


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak