Flere billeder af specialvogne

af PeterA, 24/3 2023, 10:53 (620 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Ja, det er korrekt. Men til at begynde med var jeg ikke helt sikker på lokaliteten.

Indtil 1969/70 blev bremseklodserne støbt hos B&W på Teglholmen, så vidt jeg husker det. Vogn 902 mfl. blev så anvendt til transport mellem B&W og maskindepotet/vognopsynet.

Fra 1970/71 blev bremseklodserne til i hvertfald diesellokomotiverne støbt og leveret fra England, og kom i vognladninger herfra.
De blev så aflæsset med håndkraft på depotet. God akkord - en 15-16 tons pr. vogn og 4 mand med 8 timer til hver. Hver klods vejede vistnok ca. 8 kg - så det gav god motion ! Især hvis vi fik læsset af på under 2 timer! En god undskyld var jo, at vi ikke måtte stå i vejen for skydebroens bevægelser alt for længe!

Men det kan forklare, hvorfor bremseklodsvognen står henstillet, ubrugt på Belvedere i midten/starten af 70`erne.

mvh/PeterA


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak