Opstalt der viser, hvordan den kommende stationsbygning vil komme til at tage sig ud efter genopførelsen.
Tegning: Morten Kvist Jensen, Frilandsmuseet.

Kilde: https://evp.dk/index.php?page=oresundsvej-station-pa-frilandsmuseet-2006 .

Så må mand da håbe, at retiradedøren åbner indad med den smalle perron, som meget atypisk ser ud til ikke at være grus- men brostensbelagt. Gad vide, hvor meget museet har ændret på de bondegårdsarrangementer, man har stående rundt omkring. Men nuvel, det kan jo være, at Øresundvej skal indgå i det legeland, man ser i baggrunden, og i så fald behøver man nok ikke at tage autenciteten så seriøst. Dem om det. Det var i øvrigt Amagerbanen, der i 1920'erne (?) var nødt til delvis at nedrive en del af en bygning på Amagerbro, fordi perronen ellers var for smal til at være sikkerhedsmæssigt forsvarlig.

Nu er det ikke betegnet en målfast tegning, men en opstalt. De fleste tegninger over grundplan i forbindelse med ejendomsannoncer er jo heller ikke målfaste...

Frilandsmuseets formål er ikke at lave en virkelighedstro model af et lokalområde - man prøver at bevare forskellige bygningstyper. Bygningerne kommer fra det meste af Danmark og er placeret tematisk, ikke topografisk.
Nogle af gårdene er såmænd fra Skånelandene. Ikke for at hævde nationale interesser, men fordi det dér var muligt at erhverve bygningstyper, der tidligere også har været anvendt i Danmark, men ikke bevaret til nutiden.

Jeg hentyder såmænd ikke til tegningen men til den gode Niels' fotos. Det er jo trods alt en landstation, det drejer sig om, og ikke det gamle Varpelev trinbræt hvor perronen på to m2 vel afspejlede behovet.

Frilandsmuseets formål er ikke at lave en virkelighedstro model af et lokalområde - man prøver at bevare forskellige bygningstyper. Bygningerne kommer fra det meste af Danmark og er placeret tematisk, ikke topografisk.

Museets formål og topografien, som jeg ikke skriver noget som helst om, har ikke noget med min kritik af realismen i en enkeltopstilling at gøre. Fortæl gerne, på hvilken landstation man har haft en så smal og bl.a. qua brostenene sikkerhedfarlig perron, som museet - i strid med sit formål, kan jeg så forstå - helt urealistisk viser. Når formålet er, at at bevare en bygningstype, så havde det været udmærket været gjort ved blot at opstille huset. Det havde været helt fint, og man kunne endda have bevaret lågen i plankeværket på den autentiske side. Kæden hopper først af, når man - trods formålet - også forsøger at lave en virkelighedstro model af husets nærmeste omgivelser/lokalområde med spor, godsvogn, signaler (iflg. tegningen). Tænk hvis man - dvs. Nationalmuseet - på samme måde havde placeret Ellested vandmølle således, at møllehjulet vendte ud mod vejen og ikke til mølledammen "på grund af lyset". Når det drejer sig om landets fremmeste museum og ikke en privat jernbaneklub, så mener jeg ikke, at det er urimeligt at kræve en udstrakt grad af realisme.

Nogle af gårdene er såmænd fra Skånelandene. Ikke for at hævde nationale interesser, men fordi det dér var muligt at erhverve bygningstyper, der tidligere også har været anvendt i Danmark, men ikke bevaret til nutiden.

Ja, og fra Sydslesvig også. Der skal jo være noget for de svenske og tyske turister.

Det er formentlig for at lysindfald nogenlunde passer i rummene. Det betyder en hel del i en bygning.

Så er lysindfaldet anderledes i Brede end på Amager. I Brede vender døren i gavlen næsten stik øst, mens den på Amager vendte næsten stik syd.