Sp. Telefon/Signal blok træhytte, tegning?

af Steffen Dresler, 16/3 2023, 09:23 (628 dage siden)

Tegning signal/telefon blok træ hytte.

Kære alle

Alle jernbaneinteresserede kender træhytten (afløst senere af en grå i glasfiber/plade), den var en naturlig og talrig del af ”det” langs banerne, indtil for 15-20 år siden. Og det om man var interesseret i virkelighedens jernbaner eller i modeljernbane. Ofte var hytten suppleret med en gangbro og trappe, så lokomotivføreren både på de lange- som korte skinner, kunne komme ned og i kontakt med nærmeste signalpost/station.

[image]
Standard træ signal- og telefonhytte med strækningstelefon. Fotograf og evt. arkiv ukendt for undertegnede.

Jeg er blevet spurgt om hjælp – takker for tilliden – med at finde en tegning og DET skulle da ikke være noget problem, eller?

Jeg har ledt og ledt, på internettet, Jernbanekilder, Jernbanearkivalier, i Signalposten og i Lokomotivet, men forgæves. Så kan nogen hjælpe med en tegning/skitse med mål eller en henvisning (ved godt RA) er der en ”fabrikatør udi det ferroviale tilbehør” der vil blive glad – og muligvis også andre!

Bedste hilsener
Steff

NB: På jagt efter tegninger blev jeg fra Tyskland gjort opmærksom på, at den gode gamle DSB´er Ole Fauerhøj havde skrevet nogle aldeles gode og illustrative artikler i SIGNALPOSTEN om "nips" og andet tilbehør, årgangene 1970/71. De er (også) værd at læse.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak